Svenske økonomer anbefaler skattehop

Af | @GitteRedder

LO-økonomer skaber debat i Sverige, men økonomerne står fast: Vil vi have velfærd og højere løn, mens ældrebyrden vokser, er det umuligt at slippe billigere i skat.

Svenskerne skal betale mere i skat i fremtiden, hvis de vil have velfærdssamfundet til at hænge sammen. Det konkluderer de anerkendte økonomer i svensk LO i en ny analyse »Skattesystemet – en dilemmabeskrivelse«, der netop er præsenteret i Stockholm. 

De svenske LO-økonomer fastslår, at der ikke er nogen vej uden om en skattereform, hvor hovedvægten skal lægges på en større udligning mellem højt- og lavtlønnede via skattesystemet end i dag. Og økonomerne, anført af cheføkonom Dan Andersson, anbefaler en skattereform, hvor de højeste indkomstgrupper betaler langt mere i skat fremover. 

»Det er helt nødvendigt med en stærk progressiv beskatning for at forhindre en urimelig skæv indkomstfordeling,« konkluderer økonomerne, der også foreslår øget beskatning af formuer og kapitalgevinster. Endelig anbefaler økonomerne, at en kommende skattereform også lægger op til højere moms og afgifter, og især skal arbejdsgiverne indstille sig på flere afgifter fremover. Højere skat er nødvendigt, fordi andelen af ældre bliver markant større i Sverige i fremtiden.

Samtidig stiger kravene om reallønsfremgang, mindre arbejdstid og øget kvalitet i den offentlige sektor. Kort sagt slås svenskerne med akkurat samme udfordringer som danskerne.

Ligesom herhjemme har svenske politikere diskuteret behovet for at øge arbejdsstyrken og dermed skaffe sig større skatteindtægter for at finansiere ældrebyrden. I den svenske rapport anerkender LO-økonomerne, at arbejdsudbuddet kan blive større ved at sænke marginalskatterne, men det er langt fra nok til at finansiere skattetabet for samfundet.

I analysen opererer økonomerne med en sænkning af marginalskatten med omkring 10 procent for lav- og mellemindkomstgrupper, og det ville i heldigste fald betyde cirka 80.000 flere ud på arbejdsmarkedet. Men i forhold til de store tab på skatteindtægter er effekten af flere i arbejde lille. Lettelsen koster nemlig cirka 80 milliarder kroner, mens effekten af det større arbejdsudbud bidrager med 11-12 milliarder kroner til de offentlige kasser. Faktisk mener LO-økonomerne, at effekten af arbejdsudbuddet kan være helt ned til fire milliarder kroner.

Cheføkonom i Dansk LO, Jan Kæraa Rasmussen, vurderer, at analysen i en svensk sammenhæng peger i en rigtig retning, også selv om der lægges op til et øget skattetryk.  Især anser han det for fornuftigt at droppe den differentierede moms og i stedet indføre ensartet høj moms.

»Jeg tror stadig, at der er en chance for at slippe for at øge skattetrykket herhjemme, selv om vi står over for mange af de samme problemer som i Sverige, men vores udgangspunkt er trods alt lidt bedre. Også i Danmark diskuterer vi at sænke marginalskatterne for at øge arbejdsudbuddet, men den svenske analyse dokumenterer, at det er let at overdrive effekten. Derfor vil det være uklogt at give store ufinansierede skattelettelser herhjemme i den tro, at folk kommer væltende ud på arbejdsmarkedet,« siger Jan Kæraa.