UDFLYTNING

Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden

Af

Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter med deres arbejdspladser væk fra København. Det vurderer formand for HK Stat Hovedstaden. Svenske erfaringer efter tre bølger af udflytninger viser, at antallet af statslige job vokser mest i de store byer trods politiske intentioner om det modsatte.

Udlændingestyrelsen er en af de statslige arbejdspladser, som regeringen vil udflytte.

Udlændingestyrelsen er en af de statslige arbejdspladser, som regeringen vil udflytte.

Foto: Scanpix/Erik Refner

Svenske erfaringer fra tre bølger af udflytninger viser, at væksten i statslige job har det med at centrere sig omkring hovedstaden og de store byer trods politiske intentioner om det modsatte.

Hvis samme mønster gentager sig i Danmark, kan det blive vanskeligt for medarbejdere i den danske udflytning at gøre karriere, finde andre stillinger og kravle opad rangstigen.

Man kan blive låst i jobbet, hvis der ikke er et godt match med den by man flytter til. Flytter man myndighederne til et tyndt arbejdsmarked uden lignende arbejdspladser, er det svært at skifte job. Ina Drejer, lektor, medforfatter på rapporten 'Staten i provinsen. Nye Potentialer for Nordjylland'

Det er almindeligt at fejre 25-års jubilæum som statsansat. Statsansatte har høj loyalitet, og det er sjældent, at de skifter til et privat job eller i en kommune. Til gengæld tager man gerne et nyt arbejde hos en anden statslig myndighed. Har man lyst til avancementsmuligheder eller blot at skifte til andre opgaver, er det almindeligt, at man fortsætter med at være statsansat i den samme eller en anden styrelse.

»Efter en udflytning skal man kæmpe om de ledige stillinger, fordi der ikke længere er forskellige styrelser at shoppe rundt mellem, så der bliver mindre gennemtræk af medarbejdere. Karrieremulighederne bliver dårligere med udflytningen, og der kommer større konkurrence om de ledige job. Alt andet lige vil folk være nødt til at blive der, hvor de er sat,« siger Ulla Moth-Lund Christensen, der er formand for HK Stat Hovedstaden.

Medarbejderne betaler prisen

En flytning belaster organisationen utrolig meget, når den skal tilpasse sig de nye forhold og slå rod det nye sted. Ulla Moth-Lund Christensen kritiserer flytteplanerne for at være stærkt underfinansieret. Hvis medarbejderne ikke flytter med, får man et produktionstab, og man skal ansætte nye. I nogle systemer tager det to-tre år at uddanne en god administrativ medarbejder, og det kan være svært at erstatte 100 mænd og kvinder i et område uden kvalificerede lokal kompetence, lyder forklaringen. Det vil trække penge ud af myndighedernes eget budget og risikerer at give afskedigelser for at undgå underskud.

»Erfaringerne viser, at folk tager med ud, men søger tilbage til hovedstaden, fordi de bliver standset i deres avancementsmuligheder,« siger Ulla Moth-Lund Christensen.

Når man skal spare, kan der komme andre hensyn ind. Politikerne kan beslutte, at institutionerne skal flyttes ud, mens departements- og kontorcheferne efterfølgende beslutter, hvad der skal ske med placeringen af arbejdspladser. Klaus Lindegaard, forskningskonsulent indenfor regional udvikling

Ina Drejer, der er lektor og medforfatter på rapporten fra Aalborg Universitet, 'Staten i provinsen. Nye Potentialer for Nordjylland', advarer mod at blive fastlåst i jobbet, hvis man flytter væk fra København og fastslår, at det er mere tiltrækkende at arbejde på et område, hvis der er alternative beskæftigelsesmuligheder.

»Man kan blive låst i jobbet, hvis der ikke er et godt match med den by man flytter til. Flytter man myndighederne til et tyndt arbejdsmarked uden lignende arbejdspladser, er det svært at skifte job. Så bliver det mindre attraktivt, fordi man er nødt til at satse alt,« siger Ina Drejer.

I Sverige har man i tre omgange flyttet statslige arbejdspladser i tusindvis fra Stockholm og storbyerne til landkommuner. Rapporten fra Aalborg Universitet viser, at kun en enkelt af udflytningerne har været en succes, hvor myndighed, lokalsamfund og medarbejdere kun har begrænset udbytte af udflytning.

Statslige arbejdspladser forsvinder fra svenske landkommunerI en periode med flere udflytningsbølger har den svenske stat placeret et stigende antal arbejdspladser i byerne. Samtidig er flere job, som tidligere er flyttet ud, vendt tilbage til de store byer. Stockholm, Göteborg og Malmø er de største vindere.
Kilde: Jordbruksverket, http://www2.jordbruksverket.se/webdav/files/SJV/trycksaker/Pdf_ovrigt/aol14v2.pdf

Motivet er afgørende

Hver af de tre udflytningsbølger af statslige arbejdspladser fra Stockholm har ifølge rapporten haft forskellige motiv, match og måde hvorpå udflytningen er sket.

Den første udflytning i 1970’erne var den mest succesfulde, fordi den havde et motiv om at dæmpe presset på storbyerne og skabe regionale effekter med et godt match mellem de udflyttende myndigheder og lokale uddannelsesinstitutioner baseret på nogle faglig succeskriterier som en måde at beslutte, hvad der skulle flyttes hvortil. Efterfølgende udflytninger har haft dårligere resultater, fordi motivet eller det lokale match har været mindre opfyldt. Den måde, hvorpå beslutningen er taget, har været præget af en forhastet planlægningsproces.

Tre svenske bølgerForskere fra Aalborg Universitet har analyseret tre svenske udflytningsbølger i hvert sit årti. Erfaringerne viser, at der skal være et realiserbart motiv for en succesfuld flytteproces, hvor udflytningen er et middel til at opnå et politisk mål. Desuden skal der være en tæt og relevant sammenhæng mellem de enkelte myndigheder og modtagerbyerne med et match mellem myndighed og det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
KILDE: Skemaet er lavet af Ugebrevet A4 på baggrund af ”Staten i provinsen. Nye Potentialer for Nordjylland”, Aalborg Universitet, 2013

Erfaringerne viser, at de enkelte myndigheder sjældent frivillig laver en udflytning, men foretrækker at blive boende i Stockholm. I Sverige skete udflytningerne fordi regering og centrale myndigheder besluttede udflytningen. De dårligste resultater sker, hvis motivet alene er at flytte en masse skriveborde til provinsen. Resultatet bliver sjældent særlig godt, når politikere og den administrative ledelse vælger en udflytning, der bliver hastet igennem en beslutningsproces med en placering uden synergi med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne i området.

Arbejdstagere søger mod byerne

De svenske erfaringer viser, at landområder og mindre byer mister statslige arbejdspladser uanset forsøgene på at skabe vækst. Arbejdstagerne søger til storbyerne for at få attraktive job og dernæst søger arbejdsgiverne efter for at rekruttere de bedste medarbejdere.

I 2005 besluttede den svenske regering, at 20 statslige myndigheder i større eller mindre omfang skulle flytte ud af Stockholm. En gennemgang foretaget af de svenske statstjenestemænds fagforbund, ST, tidligere i år viser, at jobudviklingen trods udflytningen er endt i negativ tilgang siden 2010, hvor staten især har nedlagt arbejdspladser på landet. Ifølge kulturgeograf John Östh fra Uppsala Universitet er statens flyt i årene 2001-2011 fra land til by endda sket i et hurtigere tempo end private virksomheder og befolkningen migrerer. I svenske Riksdag forklarede civilminister Ardalan Shekarabi (Socialdemokratera) under en forespørgelsesdebat i marts, at jobflugten tilbage til storbyen sker på trods af statens ønsker, fordi hensynet til en effektiv drevet administration vejer tungere end regionalpolitiske hensyn.

»Regeringens forvaltningspolitik bygger på, at myndighederne i stor udstrækning selv, ud fra de mål og opgaver for virksomheden, som Riksdagen og regeringen fastsætter, træffer afgørelse om, hvordan virksomheden skal organiseres for på bedste vis at tilgodese samfundets samlede behov,« fastslog Ardalan Shekarabi.

Ude godt, hjemme bedst

Det dilemma genkender Klaus Lindegaard, selvstændig forskningskonsulent i regional udvikling med fokus på placering af offentlige institutioner. Hvis politikerne beslutter sig for at flytte institutionerne ud af hovedstaden vil staten siden stå i et dilemma mellem en politisk vision om regional vækst og sit eget ønske om en effekt drift med størst mulig udbytte for færrest mulig penge.

»Når man skal spare, kan der komme andre hensyn ind. Politikerne kan beslutte, at institutionerne skal flyttes ud, mens departements- og kontorcheferne efterfølgende beslutter, hvad der skal ske med placeringen af arbejdspladser,« siger Klaus Lindegaard.

Usynlig styrelse

Samme tilbageflytning skete også i Danmark. Når afstanden til magtens centrum bliver større, bliver det mere svært at gøre opmærksom på sig selv.

Når ens arbejdsplads flytter ud, bliver man usynlig og skal gøre en ekstraordinær indsats for at vise, at man gør et fantastisk arbejde. Ulla Moth-Lund Christensen, formand for HK Stat Hovedstaden

Efter Socialstyrelsen flyttede til Odense sivede flere stillinger efterfølgende tilbage til København for at være tæt på Christiansborg og beslutningstagerne. Ulla Moth-Lund Christensen advarer mod at forsvinde ud af synsvidde fra ministerierne omkring Slotsholmen, når myndighederne skal udvikles. En stor del af de udpegede institutioner er driftsorganisationer, der administrerer frem for at formulere policy. De kan miste opmærksomhed og sygne hen.

»Når ens arbejdsplads flytter ud, bliver man usynlig og skal gøre en ekstraordinær indsats for at vise, at man gør et fantastisk arbejde, for e-mail og Skype er ikke det samme som at mødes personligt. Er man ikke tæt på de centrale beslutningsprocesser, bliver man nødt til at lave små satellitter i København for at blive set,« siger Ulla Moth-Lund Christensen.