Svensk succes med valgfrie overenskomster

Af

I Sverige kan de ansatte i papirindustrien individuelt bestemme, om de vil have flere fridage, mere i pension eller flere kronor i lønningsposen. Valgfriheden har været en stor succes, men holdningen er blandet i den danske fagbevægelse. Arbejdsgiverne er mere begejstrede, og en forsker mener, at valgfriheden før eller siden vil blive en del af de danske overenskomster.

Kolde kontanter, flere fridage eller mere pension? Det er det spørgsmål, som hver enkelt ansat i den svenske papirindustri hvert år i februar skal tage stilling til. Siden 1998 har det svenske papirindustriarbejderforbund Pappers og arbejdsgiverne nemlig haft en aftale om, at den enkelte medarbejder selv må bestemme over en vis pulje af overenskomsten, som enten kan veksles til fridage, indbetales i pensionsbidrag eller udbetales som løn. Den valgfrie pulje er blevet forhøjet med en halv procent hvert år, og i 2002 udgør den 2,5 procent af medarbejderens årsløn.

Lennart Olovsson, faglig sekretær i Pappers, siger, at papirarbejderne i dag er vilde med de valgfrie overenskomster.

»I begyndelsen var mange medlemmer noget skeptiske, fordi de ikke mente, at det var en reel arbejdstidsnedsættelse. Men efter et par år synes de, at det er genialt, og jeg møder stort set kun medlemmer, der er meget tilfredse,« siger Lennart Olovsson om ordningen, der siden har givet inspiration til flere lignende overenskomster i Sverige.

Da arbejdsgiverne og lønmodtagerne i papirindustrien i sin tid ikke kunne blive enige om en generel arbejdstidsnedsættelse, måtte de have hjælp af mæglingsmænd. Og det var mæglingsmændene, der fandt på den valgfrie overenskomst, hvor der gives mulighed for flere fridage til de medarbejdere, der har dét som deres førsteprioritet. Derimod tvinges arbejdsgiverne ikke til at give flere fridage til samtlige ansatte.

Halvdelen vælger fridage

Medlemmernes valg viser dog, at fagforbundet Pappers havde opbakning, da den kæmpede for en nedsættelse af arbejdstiden. Næsten halvdelen vælger nemlig at bruge puljen til at købe nogle flere fridage. 2002-puljen rækker til at få en hel uges mere ferie i 2003. Næsten en tredjedel af medlemmerne vælger kontanterne, mens en femtedel ruster sig til alderdommen ved at sætte mere af til pension.

»Deres valg viser, at der er behov for alle tre muligheder. Og medlemmerne fremhæver det positive i, at de kan vælge alt efter, hvor de er i livet. De unge vælger ofte kontanterne, mens de ældre tænker mere fritid og pension,« siger Lennart Olovsson.

Han har for nylig været i Danmark, hvor han blandt andet præsenterede den valgfrie overenskomstmodel i HK/Service. Karin Retvig, der er formand for HK/Service, siger:

»Vi finder den svenske model lidt interessant, fordi vi har mange
medlemmer, der tænker meget individuelt og ikke er til den store forkromede kollektive overenskomst. Men der er dog stadig et stort spring til at gennemføre den valgfrie model,«

FOA-formand positiv

Også i det største fagforbund inden for den offentlige sektor, Forbundet af Offentligt Ansatte, lyder der positive toner omkring den valgfrie, svenske model. Den nyvalgte FOA-formand Dennis Kristensen siger:

»Der bør være nogle muligheder for, at den enkelte i højere
grad kan indrette sig efter, hvad der passer til vedkommendes livssituation. Og jeg kunne godt forestille mig, at sådan en valgfri model kunne være med til at højne medlemmernes engagement i løn- og arbejdsvilkår.«

Hos Dansk Industri, der organiserer arbejdsgiverne i industrien, er
underdirektør på overenskomstområdet Niels Overgaard meget positiv over for den svenske model. Ja, faktisk så han gerne et system, hvor der var langt bedre muligheder for medarbejderne til at vælge, også mere end én gang om året som i den svenske model.

»Det giver forhåbentlig virksomhederne mere tilfredse medarbejdere. Og hvis man skal yde et godt stykke arbejde, skal man også have det godt. Og det er jo flintrende ligegyldigt for virksomheden, om man skal bruge pengene på løn eller pension til de ansatte. Mere ferie er dog lidt mere kompliceret, fordi virksomheden jo under alle omstændigheder skal have bemandet arbejdspladsen,« siger Niels Overgaard.

Arbejdsgivere skal skubbe på

Han vil ikke lægge sig fast på, hvordan DI vil stille sig i forhold til
valgfrie overenskomster ved de næste overenskomstforhandlinger i 2004. Men det er langt fra umuligt, at emnet kommer op.

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke vil være klar til at drøfte det, og måske vil vi oven i købet selv bringe det op. Men jeg tror også, at vi skal skubbe lidt på lønmodtagersiden, hvis vi skal have det gennemført,« siger Niels Overgaard.

Den opfattelse bekræftes af hans overenskomstmodpart, industrikartellet CO-Industri, hvor formanden for Specialarbejderforbundets industrigruppe Børge Frederiksen er næstformand og ikke begejstret for den valgfrie model. Han peger på, at den valgfrie pulje jo tages et sted fra, og at man i stedet kunne prioritere at bruge penge på en forbedring af for eksempel pensionen for alle medlemmer, frem for at mange unge vælger kontanterne og dermed står dårligere end deres kolleger, når de bliver pensionister.

»En overenskomstforhandling er altså også andet end bare at få nogle penge her og nu. Det handler også om at udbygge nogle systemer. Og hvis vi for 50 år siden havde sagt, at medlemmerne frit kunne vælge mellem løn og ferie, havde vi garanteret ikke haft fem ugers ferie i dag,« siger Børge Frederiksen.

Valgfriheden kommer

Selv om de svenske papirarbejderes model altså ikke giver anledning til jubel hos CO-Industri, peger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet dog på, at de fem feriefridage i overenskomsten i dag allerede er et lille skridt på vejen, idet de kan byttes til kontanter. Og Jørgen Steen Madsen forudser, at den valgfrie model på længere sigt vil snige sig ind i danskernes overenskomster.

»På et eller andet tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid vil de generelle ordninger for ferie og pension være nået op på et niveau, hvor det vil være et naturligt spørgsmål, om ikke medlemmerne selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lægge mest vægt på,« siger Jørgen Steen Madsen.

Tilbage i Sverige kan Lennart Olovsson i papirarbejdernes forbund ikke forstå, hvorfor danskerne tøver. Han fremhæver, at den valgfrie pulje blot er en del af overenskomsten, og forbundet jo stadig forhandler generelle forbedringer til alle. Derfor ser han ikke nogen problemer i, at medlemmerne selv kan disponere over puljen, der vel at mærke udgør den samme procentsats for alle.

»Vi blander os jo heller ikke i, om medlemmerne køber mad eller cigaretter for deres løn,« siger Lennart Olovsson.