Svensk økonomisk succes kan ikke kopieres

Af | @MichaelBraemer

Mens Sveriges økonomi er i kraftig vækst, har Danmark svært ved at komme ovenpå efter krisen. Borgerlige, danske politikere mener, at vi kan følge i de svenske fodspor ved at plagiere de massive svenske skattelettelser. Men det kan være fatalt, for der er mange andre forklaringer på den svenske succes, mener eksperter.

FARVEL FOLKEHJEM Den tid er forbi, hvor Sverige var et socialdemokratisk mønstersamfund, der kunne inspirere det danske centrum-venstre med nye ideer til udbygning af vores velfærdssamfund. I dag er det borgerlige, danske politikere med spareplaner, der peger over sundet mod Sverige for at vise, hvad vi skal gøre for at bringe Danmark på ret kurs.

Da politisk ordfører for de konservative Carina Christensen for nylig foreslog skattelettelser for 35 milliarder kroner og sænkning af det samlede skattetryk fra 47 til 45 procent, skete det for eksempel ved at fremhæve det svenske eksempel.

I broderlandet mod øst har den borgerlige regering, der trådte til i 2006 og blev genvalgt ved rigsdagsvalget i efteråret, i løbet af få år givet skattelettelser for cirka 70 milliarder kroner. Det har sænket det svenske skattetryk fra 51 til 45 procent.

Skattelettelserne er grunden til, at det går Sverige så godt økonomisk, lød Carina Christensens faste overbevisning.

Selv om det er en kendsgerning, at svensk økonomi buldrer derudaf, og Sverige målt på de fleste økonomiske nøgletal overtrumfer Danmark i krisehåndtering, er der blandt eksperter langtfra opbakning til forslaget om at følge i Sveriges fodspor, når det gælder skattelettelser.

Der er nemlig mange andre forklaringer på den svenske succes, som ikke kan overføres til Danmark. Og svenske tilstande er ikke noget at stræbe efter, mener for eksempel Lars Hovbakke Sørensen, lektor på Aarhus Universitet og ekspert i nordiske samfundsforhold.

»Svenskerne har haft stort held med at skabe økonomisk vækst også i den private sektor gennem massive skattelettelser. Men det er ikke lykkedes den svenske regering at sætte ind over for den ekstremt høje arbejdsløshed, som især unge er ramt af. Og vi har endnu ikke set den langsigtede effekt af den førte socialpolitik og de nedskæringer, som har ramt bestemte samfundsgrupper,« mener han.

Unge har det svært

Den svenske økonomi er vokset tre gange så kraftigt som den danske i 2010, men med en sæsonkorrigeret ledighedsprocent på 7,9 er arbejdsløshed stadig et problem for en stor del af svenskerne. Helt galt står det til for de unge 15-24-årige. Her står en fjerdedel uden arbejde.

»Generelt går det udmærket i Sverige, men bestemte grupper som unge og indvandrere har særlige problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Den side af sagen har jeg svært ved at tro, at danske politikere ønsker at bruge som forbillede. For når man kobler så store grupper af, kan det ud over de økonomiske problemer også give sociale problemer og spændinger, som vi ikke skal stræbe efter at få overført til Danmark,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Den svenske regering kunne have valgt at skabe job i den offentlige sektor og gennem offentlige investeringer gjort noget ved arbejdsløsheden. Men den har ensidigt prioriteret skattelettelser, påpeger han.

Konsulent i svensk LO Mikael Nilsson er enig i, at den borgerlige svenske regering alene har gjort livet sødere for folk i arbejde. De udvalgte kvitterer til gengæld med en købelyst, der ikke vækker de fjerneste mindelser om krise. Det private forbrug i Sverige er 2,5 procent højere end før krisen, hvor danskernes forbrug er faldet med 4,5 procent under krisen.

Men svenskernes forbrugsfest er finansieret af nedskæringer på ydelserne til arbejdsløse, syge, unge og pensionister, mener Mikael Nilsson. Der er blandt andet skåret over 30 milliarder på dagpenge og sygedagpenge.

»Den borgerlige, svenske regering drager verden rundt og bryster sig af vores velfærdsmodel, men i praksis gør den alt for at afmontere den. Man har skåret kraftigt ned på uddannelse og på arbejdsmarkedspolitikken. Man satser ikke på arbejdsløse og unge og investerer ikke i den offentlige sektor og infrastrukturen. Det en passiv politik, der satser på at sænke skatten i stedet for at satse på mennesker. Og det er ikke en politik, der er værd at plagiere,« mener Mikael Nilsson.

Sverige undgik boblen

Økonom og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen mener heller ikke, at der politisk er noget at hente i Sverige. Det eneste, han misunder svenskerne, er deres stabile boligpriser. For han ser den danske boble-økonomi, som bristede i slutningen af forrige årti, som en meget væsentlig forklaring på, at der på hver sin side af Øresund nu er henholdsvis røde og sorte tal i økonomierne.

»Svenskerne fik ikke som os skattestop og alle mulige nye lånetyper på boligmarkedet, som blæste det hele op og på kort sigt skabte nogle utroligt gode, offentlige finanser. Derfor svang de sig heller ikke op i det ekstreme, hvor de troede, at de kunne købe hele verden, men holdt sig til en strammere styring af de offentlige finanser. Herhjemme mente Fogh (tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, red.) jo, at der var råd til både skattelettelser og mere velfærd. Det forhold, tror jeg, har været stærkt medvirkende til, at svenskerne ikke er røget i et kæmpehul,« siger Lars Andersen.      

Han peger på Tyskland som et andet land, der er ved at komme ud af krisen i økonomisk god form. Heller ikke her havde man boble-økonomi.

»Vi minder mere om Portugal, Irland og England. At vi ikke er kommet i samme økonomiske uføre som dem skyldes, at vores finanser basalt set var mere sunde,« siger han.

Eksporten er et af de eneste områder, hvor svenskerne økonomisk er lige så dårligt stillet som danskerne i øjeblikket. Begge lande havde lidt et tab af eksportindtægter på knap seks procent under krisen ifølge en opgørelse efter 3. kvartal 2010. Men hvor det danske tab har været forholdsvis udramatisk og aldrig over 10 procent på noget tidspunkt under krisen, har det svenske eksporttab været helt oppe i nærheden af 20 procent i begyndelsen af 2009.

Nu er der ved at komme gang i økonomierne igen, og det begunstiger især svensk eksport på grund af de forskellige eksportprofiler i Danmark og Sverige, påpeger Lars Andersen.

»Svensk eksport er mere følsom over for konjunkturerne end den danske. Det er en ulempe, når det går nedad, men en fordel når det – som nu – går opad,« påpeger han.

Svensk konkurrenceevne bevaret

Cheføkonom i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) Klaus Rasmussen fremhæver heller ikke skattelettelser, når han skal give sin forklaring på svenskernes øjeblikkelige forspring. Han mener, at det er den svækkede danske konkurrenceevne, der skaber problemer og i modsætning til Sverige gør det svært for Danmark at komme ovenpå efter krisen.

»Manglen på arbejdskraft før krisen skabte de meget store lønstigninger, som piner os nu. Svenskerne har en bedre konkurrenceevne end os, fordi de har undgået en række af de problemer, vi er løbet ind i. Vi har haft en lønstigningstakt, der ligger langt over udlandets, selv om vi har haft en svagere stigning i produktiviteten end i andre lande og især end i Sverige,« siger han.

Han bebrejder de danske politikere, at de ikke i tide sørgede for reformer, der kunne skabe et højere udbud af arbejdskraft. Han mener også, at man kan lære af svenskerne, at væksten i produktiviteten skal sikres gennem en langt mere massiv forskning og udviklingsindsats.

Til gengæld erkender han, at svenskernes alarmerende ungdomsarbejdsløshed er tegn på, at det danske arbejdsmarked har fortrin.

»På et arbejdsmarked som det svenske, hvor man ikke kan afskedige medarbejdere, dér undgår man også at ansætte medarbejdere. Og det rammer især de unge. Der har vi større fleksibilitet og fordele i Danmark i konkurrencen med andre lande. Men det hjælper ikke, hvis vi får konkurrenceevnen undergravet af arbejdskraftmangel,« mener Klaus Rasmussen.

Samtidig er svenskerne, mener han, i dag begunstiget af, at de hele tiden – modsat os – har sørget for, at der var styr på de offentlige finanser.

»De her evige budgetoverskridelser i kommuner, som man har fået tilgivelse for en gang om året siden 1993 – dem har man ikke haft i Sverige, fordi man er tvunget til at overholde budgetterne. Herhjemme har vi i små 20 år set finansministeren stå og true med, hvad der ville ske, hvis budgetterne ikke blev overholdt, men der er ikke sket noget,« siger Klaus Rasmusen.

Flertallet er tilfreds

Kommunerne er en del af forklaringen på, hvorfor den svenske økonomi er bedre kørende end den danske.

Kommunerne i Sverige har nemlig en naturlig interesse i at holde udgifterne og skatterne i ro, fordi udligningen mellem rige og fattige kommuner er langt mindre end i Danmark. Det gælder om at holde på de gode skatteborgere.

Mange offentlige udgifter og overførselsindkomster i Sverige reguleres heller ikke som i Danmark i takt med den almindelige prisudvikling. Det gælder for eksempel børnebidrag og dagpenge. Medmindre politikerne beslutter andet, udhules ydelserne med tiden og kommer til at udgøre en mindre og mindre del af den samlede økonomi.

Skattelettelserne kan ifølge Lars Hovbakke Sørensen godt forklare, at den manglende regulering ikke går ud over opbakningen til den borgerlige regering, der fik fornyet sit mandat ved efterårets valg og ifølge meningsmålingerne stadig er vælgernes foretrukne.

»Forringelser bliver på kort sigt opvejet af de store skattelettelser, som er givet til store dele af befolkningen. Så det er ikke et debatemne, at den borgerlige regering ikke dyrtidsregulerer,« siger han.

I forhold til opbakningen til den svenske regering spiller det ifølge Lars Hovbakke Sørensen også ind, at det er afgrænsede grupper af befolkningen, som rammes af sociale og økonomiske problemer.

»Det store flertal af svenskere er tilfreds med den førte politik, fordi den ikke rammer dem selv,« påpeger han.