Svensk bilindustri ved afgrunden

Af

Den ventede Saab-lukning truer titusindvis af job og kalder på en omfattende omstilling af svensk produktion. Men svenske politikere har ingen plan, og svenskerne selv har glemt deres industri.

BILINDUSTRI I lutter begejstring over globaliseringen og væksten i servicesektoren har svenskerne glemt, at de stadig også lever af deres bilindustri. En industri som finanskrisen er ved at skubbe ud over afgrunden med Saab som første offer. Saab har således stået til salg hos General Motors i mere end et år og i takt med, at de seriøse købere falder, vokser presset på den svenske regering for at sammensætte en samlet plan.

Den formelle lukning af Saab blev indledt 8. januar, selv om General Motors holder en kattelem åben for interesserede købere, der vil stille med 3,2 milliarder svenske kroner. Men med den ventede lukning, siger svenskerne farvel til en industriel epoke.

Det svenske IF Metall beskylder regeringen for at nedtone betydningen af Saab, og inden nytår kulminerede konflikten, da IF Metalls leder Stefan Löfven bekendtgjorde, at han selv ville tage kontakt til den amerikanske stat, der i kraft af sin rolle som hovedaktionær i General Motors også sidder med nøglerne til Saabs fremtid. Ifølge fagforeningerne har Reinfeldt-regeringen svigtet i Saabs nu et år lange dødskamp. Regeringens begrænsede vilje til at medvirke ved overgang for virksomheden har undergravet de reelle muligheder for et videresalg.

Regeringens krisepakke overser ifølge IF Metall også bilindustriens betydning:

»Regeringen bevilgede 28 milliarder kroner til investeringer, men bare 60 millioner er gået til bilindustrien. Vi kræver ikke flere penge, men at pengene, som allerede er afsat, bruges på at skabe jobs i de områder der er berørt af Saabs krise,« siger konsulent ved IF Metall Aleksandar Zuza.

Socialdemokraternes leder Mona Sahlin har kritiseret Reinfeldt-regeringen for handlingslammelse og besøgte i december under stor mediebevågenhed Saab-fabrikken i Trollhättan. For en by med godt 50.000 indbyggere betyder Saabs tilstedeværelse alt. Byens borgmester Gert-Inge Andersson (S) vil da også hellere fokusere på mulighederne for at redde Saab, end på hvad konsekvenserne af en total lukning vil være:

»Det vil være meget dramatisk. Men vi er blevet lovet en plan af regeringen, hvis Saab lukker ned, og det har jeg naturligvis tiltro til, at de vil overholde,« siger borgmesteren.

Men Aleksandar Zuza er mere direkte og mener, regeringen har ventet længe nok:

»Hele Trollhättan skal genopfindes, hvis bilindustrien forsvinder. Vi kan ikke løse krisen med en enkel løsning, men har brug for mange små. Det vil være en voldsom omstilling, som ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Derfor skal regeringen agere nu i stedet for at reagere, når Saab er lukket ned.«

Oversolgt globalisering

Langt hovedparten af de svenske industrijob er at finde Vestsverige omkring Gøteborg. Trollhättan huser den største Saab-fabrik med 3.500 ansatte og står dermed forrest i skudlinjen. Trollhättan og svenske bilarbejdere har ifølge borgmester Gert-Inge Andersson gjort, hvad de kan for at holde sig konkurrencedygtige:

»For ti år siden havde Saab 10.000 ansatte her, men i dag producerer de altså flere biler med bare 3.500 ansatte. Vores bilarbejdere er mere produktive end de tyske.«

For Martin Sköld, lektor ved Stockholm School of Economics, har finans­krisen vist, at bilindustrier på tværs af Europa alle har haft brug for statslig støtte.

»Sverige er det suverænt mindste europæiske land med en selvstændig bilproduktion og konkurrerer med Frankrig, Tyskland og Italien, der alle har investeret milliarder i at holde deres bilindustrier oven vande her under krisen,« siger Martin Sköld.

Ifølge ham er den politiske intention hos begge blokke et udtryk for, at man reelt har opgivet at få indflydelse af betydning på Saabs fremtid:

»Politikerne har i år omtalt fordelene ved globaliseringen, men har forsømt at forberede svenskerne på konsekvenserne, når lønningerne ikke bare skal konkurrere med tyske, men også kinesiske, bilarbejdere.«

Opgaven bliver nu, ifølge Sköld, for regeringen at udarbejde en omfattende omstillingsplan med videreuddannelse og etablering af nye virksomheder. Den hidtidige tavshed fra politikerne vidner om magtesløshed overfor situationens alvor. Indtil nu har virksomheder således måtte gå forgæves, hvis de som Seabased Energy ønskede at etablere sig indenfor vedvarende energi og dermed gøre plads til nogle af de faglærte arbejdere og ingeniører, som i de kommende måneder må forlade Saab.

Ifølge Gert-Inge Andersson vil en lukning af Saab have dramatiske følger. Ud over de 8.000 job hos Saab og deres leverandører, er yderligere omkring 20.000 job indirekte i fare i en region med bare en halv million indbyggere. Alligevel afviser Andersson muligheden for en afindustrialisering af regionen:

»Trollhättan har i dag en stor sektor af små og mellemstore virksomheder, som vi kan bygge fremtidig produktion på,« siger borgmesteren.

For Martin Skjöld er perspektivet dog mere dystert.

»Vi har tidligere set eksempler på, at mindre industrilukninger kan skabe små, højtspecialiserede virksomheder, men slet ikke i dette omfang. Lige nu har bilarbejderne simpelthen ingen steder at gå hen i industrien, for alle er ramt af krisen,« siger han, der vurderer, at det minimum vil tage ti år at genvinde de tabte arbejdspladser, og at et omfattende videreuddannelsesprogram er påkrævet, hvis svenske bilarbejdere skal blive en vækstmotor indenfor andre produktionsgrene.

Men videreuddannelse er ikke et ønske hos Gert-Inge Andersson:

»Vores bilarbejdere er højtuddannede og har kun ét ønske – det er at få et arbejde. Som samfund har vi hverken råd til eller behov for at sende disse mennesker tilbage på skolebænken.«

Regional polarisering

Krisen i Saab afspejler et regionalt skift i det økonomiske tyngdepunkt fra industrien i Vestsverige omkring Trollhättan og Göteborg til serviceøkonomien omkring Stockholm. Martin Sköld er ikke i tvivl om, at dette skift deler svenskernes opfattelse af krisen:

»Afstanden på 450 kilometer fra Stockholm til Trollhättan er ikke bare fysisk, men også mental for mange svenskere. Krisen i bilindustrien er ikke tæt på svenskerne, og mange vil være tilbøjelige til at mene, at vi kan leve uden bilindustrien.«

Med bare 15 procent af den samlede beskæftigelse i industrien, kan Trollhättans borgmester godt forstå, hvorfor mange svenskere har glemt, at produktion stadig er Sveriges økonomiske rygrad:

»Svenskerne indser ikke, at vi ikke kan opretholde velstanden uden en stærk industri i denne region.«

Også Martin Sköld advarer svenskerne mod passivt at godtage lukningen af Saab: »Sverige lever fortsat af at producere. Faktum er, at langt de fleste nye servicejob direkte eller indirekte relaterer sig til vores industriproduktion.«

Kineserne kommer

Bekymringerne om Saabs fremtid når formentlig en ende, når General Motors tager en endelig beslutning indenfor de næste uger. Men krisen kan også ende med at føre Volvos bilproduktion i armene på kinesiske Geely, der har indledt forhandlinger med de svenske ejere.

Martin Sköld mener, at kinesernes overtagelse kan blive endnu en brat opvågning for svensk industri:

»Da amerikanerne (General Motors, red.) købte Saab, var det ganske uproblematisk, fordi vi kendte deres indstilling og virksomhedskultur. Men for kineserne er det helt anderledes. Vi ved ganske enkelt meget lidt om, hvordan de driver forretning og dermed, hvad de vil med Volvo,« siger han og fremhæver, at der i den nuværende situation ikke er meget at gøre, selv om Volvo som udgangspunkt har bedre fremtidsudsigter end Saab.

I Trollhättan ser borgmesteren frem til, at General Motors træffer en beslutning og håber til det sidste, at det bliver til en redning for Saab. Regeringen har fortsat til gode at vise, hvordan den svenske industri kan komme i arbejdstøjet igen og ud af krisen.

I sidste uge nedlagde arbejderne arbejdet på Saab for at vise deres utilfredshed med General Motors forhandlingsstrategi. For med afvisninger af flere europæiske bud på Saab, finder de ikke længere General Motors’ officielle intentioner om et salg troværdige. I stedet går spekulationerne på, at amerikanerne selv vil lade Saab dø en stille død dette forår.