Svarene kommer inden valget

Af

De radikale står klar med en stribe grundlæggende reformer af det danske velfærdssamfund, som A4 i dag kan skitsere. Sundhedsvæsenet, kontanthjælpen og efterlønnen skal gøres internationalt og økonomisk holdbare. Imens vokser uenighederne med den gamle regeringspartner, Socialdemokratiet, nærmest dag for dag. Men den radikale leder er fortrøstningsfuld – undtagen når det gælder indvandrerpolitikken.

Der arbejdes på højtryk i det radikale politiske værksted. En del af behandlingen i sundhedsvæsenet skal baseres på forsikringer, kontanthjælpen skal gøres tidsbegrænset og efterlønnen reserveres til de svageste, lyder nogle af projekterne.

Mens socialdemokraterne er gået i politisk vinterhi, har den tidligere radikale regeringspartner til gengæld slået ind på en dristig kurs mod reformer af velfærden. Tiden uden mini-sterbiler og uden den store parlamentariske indflydelse har Marianne Jelved og hendes ni mand store folketingsgruppe brugt på at finde svar på de spørgsmål, som trænger sig på, når det danske velfærdssamfund skal gøres holdbart økonomisk og internationalt.

Over for Ugebrevet A4 skitserer den radikale leder hovedtegningerne til tre store reformer – af sundhedsvæsenet, kontanthjælps- og dagpengesystemet og af efterlønnen. Reformtanker, som de radikale op til næste valg vil diskutere med både vælgerne og socialdemokraterne. For selv om de to partier i dag er uenige om mangt og meget – lige fra priser på daginstitutioner til det retlige EU-forbehold – så er Marianne Jelved fortrøstningsfuld.

»Vi skal nok finde svarene,« siger hun.

Sundhedsforsikringer

Den grundlæggende udfordring for de radikale er at fremtidssikre velfærdssamfundet. På sundhedsområdet betyder det, at der skal findes en metode til at bremse den uundgåelige opdrift i udgifterne. Forventningerne til, hvad sundhedsvæsenet skal tage sig af, vokser hele tiden. Det samme gør de teknologiske muligheder – og udgifterne. Derfor er det nødvendigt at afgrænse det offentliges forpligtelser og overlade mere til forsikringer.

»Vi har i dag fri og gratis adgang til behandling af sygdomme. Det princip skal vi holde fast i. Men vi arbejder med, hvordan man kan afgrænse de områder inden for sundhedssektoren, som det offentlige skal finansiere. Nogle områder som eksempelvis alternativ behandling, alternativ medicin, nogle kosmetiske operationer, behandling hos fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og psykiater kunne overlades til et forsikringsbaseret system,« siger Marianne Jelved.

Vil det sige, at man skal tegne en forsikring for alternativ behandling eksempelvis?

»Ja. For hvis vi ikke giver den mulighed, så vil der være et pres for, at det skal være gratis. På de områder, der har mere at gøre med folks velbefindende end med egentlig sygdomsbehandling, kan vi forudse et stigende pres. Og der er træk i Folketingets måde at arbejde på, som gør, at man har en tendens til at give efter for det pres og smøre glasur ud over det hele.«

Nogle vil hævde, at et skattefinansieret system er det mest solidariske?

»Vi skal holde fast i, at der er en grundydelse, som er skattefinansieret. Derudover skal man kunne forsikre sig til noget ekstra. Danmark er det land i verden – inklusiv Norden – der er mest skattefinansieret. Spørgsmålet er, om ikke vi kan overveje en anden struktur. Vi blive nødt til at finde nye principper, så vi bevarer de ting, der er værdifulde ved det danske samfund.«

citationstegnJeg tror godt, at vi kunne lave en 100 dages plan. Hvorfor skulle vi ikke kunne det? Men hvem siger, at vi skal gøre det lige nu. Vi tænker anderledes. Vi er forskellige partier, og det må vælgerne gerne vide. Vi tiltrækker forskellige slags vælgere.

Grundtanken hos den radikale leder er at kopiere principperne fra det danske pensionssystem over på andre dele af den offentlige sektor. De fleste danskeres pension består i dag af tre elementer. Et som er skattefinansieret – nemlig folkepensionen. Et element, som er en obligatorisk kollektiv forsikringsordning, nemlig ATP og arbejdsmarkedspensionerne. Og endelig et sidste element som er private individuelle opsparinger og forsikringer, som den enkelte selv kan tegne. Den opbygning har gjort pensionssystemet meget robust og internationalt anerkendt.

»Hvis nogle siger, at sundhedssystemet bliver mindre solidarisk med vores model, så vil jeg bare sige, at jeg ikke mener, at pensionssystemet er usolidarisk. Og dagpengesystemet er også solidarisk. Men det er usolidarisk, at nogle lader være med at betale til dagpengesystemet.

Derfor har vi også foreslået et obligatorisk medlemskab af en a-kasse,« siger Marianne Jelved.

Ingen varig kontanthjælp

Med til den øvelse hører endnu et radikalt reformforslag. Kontanthjælpen skal være kortvarig og tidsbegrænset. Længerevarende understøttelse fordrer medlemskab af en a-kasse. Folk på kontanthjælp skal efter kort tid i arbejde, i revalidering, på førtidspension, i behandling for misbrug – eller hvad der måtte være behov for.

»Mennesker, som er syge eller andet, skal ikke gå rundt på kontanthjælp i årevis. Jeg kan ikke umiddelbart sætte en tidsgrænse på, hvor lang tid det tager for eksempel at behandle et misbrugsproblem, men det er nødvendigt at gøre den tidsbegrænset. Det vil desuden være med til at gøre det danske system mere robust over for omverdenen,« siger Marianne Jelved med henvisning til debatten om vandrende arbejdstagere fra Østeuropa, som efter kort tids ophold i Danmark kan være berettiget til kontanthjælp.

Endelig foreslår Marianne Jelved, at efterlønnen omlægges til en social ordning forbeholdt de mennesker, som kun har været på arbejdsmarkedet kortvarigt. De, der har en normal mangeårig opsparing gennem en arbejdsmarkedspension, må selv betale, hvis de ønsker en tidligere tilbagetrækning.

»Vi kan jo dreje på de knapper, hvor man modregner pensionsopsparing i efterløn. Derved bliver det uoverkommeligt dyrt for dem, der har opsparing og selv kan betale, og de vil derfor tilskyndes til at udskyde tilbagetrækningen. Det er den mest enkle måde at gøre det på.«

Men hvad med de lønmodtagere, som har været på arbejdsmarkedet i mange år og måske er nedslidte – skal de ikke have mulighed for at trække sig tilbage som 60-årige?

»Husk på, at ændringerne sker over et 10-årigt perspektiv. Det vil sige, at det først får virkning for dem, som kom ud på arbejdsmarkedet i 70’erne. Og det er altså de færreste af dem, der begyndte at arbejde som 14-årige og har knoklet på B&W siden.«

Minimumsgrundlag med S

Men et er reformforslag, noget andet er, hvordan de bliver til virkelighed. Over det seneste års tid er radikale og socialdemokrater så at sige vokset fra hinanden. De er ikke kun uenige om udlændingepolitikken, men også om, hvordan en skattereform skal se ud, om efterlønnen og om retspolitikken. Umiddelbart kan det være svært at se et regeringsalternativ i S og R.

citationstegnVi skal holde fast i, at der er en grund-ydelse, som er skattefinansieret. Derudover skal man kunne forsikre sig til noget ekstra. Danmark er det land i verden – inklusiv Norden – der er mest skattefinan-sieret. Spørgsmålet er, om ikke vi kan overveje en anden struktur.

Venstre og konservative stod stærkt ved sidste valg – blandt andet fordi de var enige om en række reformer, som de havde nedfældet i en 100 dages plan. Splittelsen mellem S og R kan vel ikke undgå at så tvivl om troværdigheden?

»Jeg tror godt, at vi kunne lave en 100 dages plan. Hvorfor skulle vi ikke kunne det? Men hvem siger, at vi skal gøre det lige nu? Vi tænker anderledes. Vi er forskellige partier, og det må vælgerne gerne vide. Vi tiltrækker forskellige slags vælgere – det er ikke et regulært problem.«

Men V og K vil i en valgkamp køre benhårdt på de punkter, hvor S og R er uenige?

»Ja, derfor skal vi også på et tidspunkt kunne svare på de forskellige spørgsmål. På nogle udvalgte områder vil vi meddele offentligheden, hvad de to partier mener, der skal gøres,« siger Marianne Jelved.

Hun peger for eksempel på, at der kan formuleres en fællesnævner for de to partiers skatteudspil. Nogle fælles principper, der er et svar på VK-regeringens skattestop.

Omfatter den fælles enighed også udlændingeområdet?

»Tja ... tjaahh,« siger den radikale leder.

Uenige om familiesammenføringer

VK-regeringens stramninger af reglerne for familiesammenføring ser Marianne Jelved som den mest uoverstigelige uenighed mellem S og R. Socialdemokraterne har tilsluttet sig regeringens stramninger – den såkaldte 24-årsregel og det særlige tilknytningskrav, som betyder, at man først kan familiesammenføres med en ægtefælle i Danmark, når man er fyldt 24 år og efter en konkret vurdering af begge ægtefællers tilknytning til Danmark. De radikale er stærke modstandere af stramningerne.

»Jeg har noteret mig, at Mogens Lykketoft siger: »Så længe der ikke er noget bedre middel til at bekæmpe tvangsægteskaber, så må vi beholde tilknytningskravet«. Men hvorfor går de ikke selv i gang med at finde nogle svar? Vi er jo heller ikke tilhængere af tvangsægteskaber. Derfor har vi fremlagt nogle forslag til at bekæmpe dem.«

Tror du, at I vil kunne melde noget ud i fællesskab på det her felt?

»Jeg ved det ikke.«

VK vil have det trumfkort, at en stemme på SR vil betyde en lempeligere udlændingepolitik og flere indvandrere til Danmark?

»Jeg er helt enig.«

Men så er I vel også tvunget til at finde svar?

»Jamen, inden et valg skal der kunne findes gode svar på alle spørgsmål.«

Så kan det vel ende med, at Mogens Lykketoft foretrækker en socialdemokratisk mindretalsregering, hvis oppositionen får flertal?

»Så længe radikale mandater tæller med i det flertal, så er der noget at snakke om. Jeg synes, det vil være uklogt af Lykketoft at vælge den vej. Der er i hvert fald ikke nogen, der skal tælle de radikale mandater med per automatik.«

Men kan man forestille sig, at I peger på Fogh?

»Nej, men man kan forestille sig, at vi stiller krav til, hvilken politik der skal føres. Vi vil forberede os med en række punkter, som vi i hvert fald skal have igennem for at tage et ansvar.«

Og et af punkterne vil være en ophævelse af tilknytningskravet?

»Det vil være, hvordan vi forhindrer tvangs-ægteskaber, sådan vil jeg hellere formulere det.«