SELVSTYRE

Svage ledige skal selv bestemme deres vej til job

Af

Langtidsledige skal i højere grad selv bestemme deres vej tilbage i beskæftigelse. Sådan lyder anbefalingen i Carsten Koch-udvalgets nye rapport. Idéen om øget medbestemmelse vækker begejstring hos landets jobcentre. Men store sagsbunker og få ressourcer kan spænde ben for ordningen, lyder advarslen.

Passive ledige skal gøres aktive i forsøget på at finde tilbage på arbejdsmarkedet, lyder et nyt forslag. Jobcentrene skal hjælpe langtidsledige med at finde deres egen vej tilbage i arbejde. 

Passive ledige skal gøres aktive i forsøget på at finde tilbage på arbejdsmarkedet, lyder et nyt forslag. Jobcentrene skal hjælpe langtidsledige med at finde deres egen vej tilbage i arbejde. 

Foto: Jakob Dall/Scanpix

Hvad skal der til, for at du kommer i job?

Det spørgsmål skal langtidsledige fremover besvare, når de er til møde i landets jobcentre. Og kommunen skal lytte, for nu skal de ledige selv kunne vælge den indsats, der i sidste ende skal give dem et job.

I hvert fald hvis det står til det regeringsnedsatte Carsten Koch-udvalg, der i sidste uge præsenterede sine nye anbefalinger.

Hos Dansk Socialrådgiverforening kalder formand Majbrit Berlau forslaget for stærkt tiltrængt. Hun er ikke i tvivl om, at øget medbestemmelse hos borgeren er vejen frem, hvis flere langtidsledige skal bytte kontanthjælpen ud med et job.

»Det er kun klogt at lade borgerne få større medejerskab i indsatsen. Oddsene for, at handleplanerne bliver omsat til virkelighed, er langt større,« siger Majbrit Berlau.

Når borgerne selv får lov at sidde ved roret, vil de også være mere motiverede til at gennemføre det, de går ind til. Per Kongshøj Madsen, professor, AAU

Det skyldes ikke mindst, at borgerne bliver langt mere motiverede på den måde, forklarer professor Per Kongshøj Madsen, der er med i ekspertgruppen bag anbefalingerne. For det er lysten, der driver værket.

»Når borgerne selv får lov at sidde ved roret, vil de også være mere motiverede til at gennemføre det, de går ind til. Der ligger en motivationstankegang i det,« siger Per Kongshøj Madsen.

En pose penge til ledige

I første omgang vil ekspertgruppen lancere projektet som en forsøgsordning. I alt fem millioner kroner skal i 2016 og 2017 afsættes til at prøve ordningen af i en række kommuner. Hvis alt går vel, skal alle landets jobcentre efter forsøget tage ordningen til sig.

Med det sagsantal, vi sidder med i øjeblikket, og den minimale tid, vi dermed har til rådighed til den enkelte borger, er det helt urealistisk. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Per Kongshøj Madsen forklarer, at ordningen kan indrettes på flere måder i kommunerne.

»Den mest vidtgående model er, at kommunen simpelthen giver en sum penge til borgeren, som så frit kan vælge, hvad pengene skal bruges på. Kommunen kan også på forhånd opstille en række tilbud, som borgeren kan vælge imellem, og endelig kan borgere med gode forretningsideer få et mikrolån til at starte en virksomhed op,« siger Per Kongshøj Madsen.

Sagsbyrde spænder ben

Men de gode intentioner kan hurtigt falde til jorden, mener Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening. For mængden af sager på den enkelte sagsbehandlers bord i landets jobcentre har hobet sig op i sådan en grad, at der ganske enkelt ikke er tid til at inddrage borgeren mere.

»Med det sagsantal, vi sidder med i øjeblikket, og den minimale tid, vi dermed har til rådighed til den enkelte borger, er det helt urealistisk, at vi er i stand til at lave den medinddragelse og skabe det ejerskab, der efterspørges,« siger hun.

Hun pointerer, at sagsbehandlere i dag kun har 20 procent af deres tid til det borgerrettede arbejde. Resten af tiden går med at navigere i bureaukratiske regler.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er enig i, at sagsbyrden er en hindring for øget medbestemmelse.

»Selve sagspresset kan godt medvirke til, at man ikke får skabt ejerskab og empowerment hos borgeren, fordi det tager tid,« siger Thomas Bredgaard.

For arbejdet går ganske enkelt hurtigere, når det er sagsbehandleren selv – og ikke den ledige – der har det endelige ord.

»Hvis du som sagsbehandler har en sagsbunke på 200 borgere, du skal igennem, så går det lidt hurtigere, hvis du selv træffer beslutningerne i stedet for at bruge en masse tid på at medinddrage borgeren,« siger Thomas Bredgaard.

Tyvstart i Aarhus

Aarhus Kommune er allerede er tyvstartet med at give langtidsledige borgere stor indflydelse på den indsats, der skal hjælpe dem i job. Kommunen har gennem de seneste syv år netop givet mikrolån til borgere med en iværksætterdrøm.

Og projektet har været så stor en succes, at ledige århusianere fremover kan se frem til endnu mere indflydelse. Det annoncerede kommunen allerede for et par uger siden, inden Carsten Koch-udvalget kom med sine anbefalinger.

Det blev efterfulgt af en stor debat i medierne om tilskud til at få fjernet tatoveringer. Det er dog et lille hjørne af det århusianske tiltag.

Planen er at indføre såkaldte borgerbudgetter og lade borgerne vælge nøjagtigt de tilbud, der efter deres egen mening vil skaffe dem et job.

Vi får både folk hurtigere i beskæftigelse, og vi får også nogle i beskæftigelse, som vi ellers ikke ville have fået, fordi de har siddet fast. Thomas Medom, rådmand, Aarhus Kommune

Rådmand for kommunens Magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse Thomas Medom er lykkelig for, at Carsten Koch-udvalget nu foreslår at give borgere i andre kommuner samme muligheder.

»Det er et stort skulderklap til det arbejde, vi både har i forvejen og nu vil prøve af her i Aarhus. Vi får både folk hurtigere i beskæftigelse, og vi får også nogle i beskæftigelse, som vi ellers ikke ville have fået, fordi de har siddet fast,« siger Thomas Medom.

Byrådet har enstemmigt vedtaget, at langtidsledige fremover kan bruge op til 50.000 kroner på selvvalgte initiativer såsom at få rettet tænder, fjernet tatoveringer eller tage et bestemt kursus. Alt sammen for at øge chancen for en ansættelse.

Thomas Medom medgiver, at den øgede borgerindflydelse tager tid. Men kun i en periode. I sidste ende kan det alligevel betale sig for kommunen.

»Der er ingen tvivl om at det er mere tidskrævende i en opstartsfase, men hvis resultaterne bliver så gode, som vi håber, vil det blive mere end opvejet af, at der er færre, der skal have hjælp,« siger Thomas Medom.

Stramme regler

I KL bakker formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Jacob Bundsgaard, helt og holdent op om, at ordningen skal bredes ud. Han har som borgmester i Aarhus selv bevidnet de positive erfaringer her.

»Der er tale om et paradigmeskifte væk fra at tænke i systemer, processer og lovgivning til i stedet at tage afsæt i den enkelte lediges behov. Det er den helt rigtige vej at gå at lægge en større del af ansvaret over på den enkelte ledige,« siger Jacob Bundsgaard.

Pointen med at give borgerne et større ansvar er jo netop, at man så som sagsbehandler har et tilsvarende mindre ansvar. Jacob Bundsgaard, formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Udvalgsformanden kan ikke se, hvordan mere medbestemmelse skulle give sagsbehandlerne mere at lave.

»Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være mere tidskrævende. Pointen med at give borgerne et større ansvar er jo netop, at man så som sagsbehandler har et tilsvarende mindre ansvar,« siger Jacob Bundsgaard.

I stedet er det stramme regler og kringlet lovgivning, der lige nu gør borgernes medbestemmelse svær at realisere.

»Det er ikke bureaukrati, der har manglet på beskæftigelsesområdet hidtil. Af samme grund har mulighederne for at lave de her ting været begrænsede. Der er nogle lovgivningsmæssige barrierer i dag, for at vi kan få det her til at fungere på en ordentlig måde,« siger Jacob Bundsgaard.

I øjeblikket må projektet i Aarhus finansieres af fonde, fordi de ordinære beskæftigelsesmidler ifølge reglerne ikke må bruges til så alternativ en praksis.

Rådmand Thomas Medom håber, at anbefalingen fra Carsten Koch åbner op for, at projektet fremover kan finansieres med midler fra aktiveringsindsatsen.

»Nu bliver der en yderligere åbning for, at lovgivningen bliver skruet sammen på en måde, så den ikke kun tager udgangspunkt i diverse økonomiske modeller, men at midlerne i højere grad sættes fri til at få den enkelte ledige i centrum,« siger Thomas Medom.

Politisk appel

Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening fremhæver en anden anbefaling fra Carsten Koch-udvalget som en løsning på den voksende sagsbyrde. Ifølge den skal ledige fremover nøjes med at følge én samlet plan frem for flere forskellige. Det vil lette sagsbyrden i landets jobcentre og give bedre rammer for den individuelle indsats.

Men hun er noget bekymret for realiseringen af planerne efter det snarlige folketingsvalg.

»Jeg kan kun lave en meget stærk appel om, at uanset hvem der sidder på regeringsmagten på den anden side af sommeren, så føres de her anbefalinger om mere medindflydelse og færre handleplaner ud i livet,« siger Majbrit Berlau.