Svage i klemme i jobplan

Af | @JanBirkemose

Regeringens ønske om en forenklet struktur på arbejdsmarkedsområdet vil skade det rummelige arbejdsmarked, forudser ny rapport.

Jagten på en enkel og effektiv struktur til at gennemføre regeringens nye jobplan »Flere i arbejde« risikerer at gå ud over det rummelige arbejdsmarked. Jobplanen blev præsenteret i forrige uge og skal skaffe 87.000 flere nye job inden 2010. Men selv om den i stor stil baserer sig på, at langt flere svage grupper skal ud på arbejdsmarkedet, er det ikke utænkeligt, at effekten bliver stik modsat, hvis man indfører det såkaldte »enstrengede system«.

Det forudser en ny rapport fra Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, CARMA, der har gennemgået fordele og ulemper ved at sammenlægge de lokale koordinationsudvalg med de regionale arbejdsmarkedsråd, RAR. En sådan sammenlægning er et sandsynligt element i »det enstrengede system«, hvis hovedtanke er, at kontanthjælpsmodtagere og ledige på dagpenge skal behandles i det samme system.

Parallelle opgaver

Koordinationsudvalgene og de regionale arbejdsmarkedsråd har i dag mange fælles parallelle opgaver. De er begge netværksstyrede instanser, der skal bygge  bro mellem myndighederne og erhvervslivet. Men de betjener hver sin gruppe ledige, og CARMA’s nye rapport påpeger, at der er stor risiko for, at især koordinationsudvalgenes meget målrettede arbejde med at få de svage i arbejde vil gå tabt, hvis udvalgene lægges sammen med de regionale arbejdsmarkedsråd, der er mere fokuseret på at bekæmpe flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Det er CARMA’s afdeling på Roskilde Universitets Center, der står bag den nye rapport »Netværksstyring i velfærdssamfundet: de lokale koordinationsudvalg«. Sociolog John Andersen, der sammen med Jacob Torfing har skrevet rapporten, siger om den mulige sammenlægning:

»Man risikerer at tabe en masse mennesker på gulvet. Hvis koordinationsudvalgene fjernes, er der en meget stor risiko for, at det selvstændige og tværgående fokus, der i dag er på det rummelige arbejdsmarked, ryger langt ned på prioriteringslisten.«

Hvor vidt de to instanser skal sammenlægges er endnu uvist. Da regeringen, repræsenteret af hele fire ministre, i forrige uge fremlagde den nye jobplan, lå der som ventet intet konkret om den mulige sammenlægning. Men ifølge Finanslovens liste over råd og nævn, der skal nedlægges, overvejer regeringen at sammenlægge de to instanser.

Flere ulemper end fordele

Hen over sommeren skal regeringen forhandle med LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening om, hvordan jobplanen skal føres ud i livet. Hvis der er opbakning til tanken om et enstrenget system, vil der være en stor portion logik i at lade koordinationsudvalgene smelte sammen med de regionale arbejdsmarkedsråd.

Men en sådan sammenlægning vil give flere ulemper end fordele, konkluderer CARMA. Selv om begge instanser er baseret på netværk mellem offentlige myndigheder og aktørerne på arbejdsmarkedet, er der ifølge de to forfattere alligevel stor forskel:

  • RAR har Beskæftigelsesministeriet som sin overordnede myndighed, og hovedopgaven er at bekæmpe flaskehalsproblemer på amtsplan. Kernemålgruppen er arbejdsløse dagpengemodtagere, der kun har ledighed som problem.
  • Koordinationsudvalgene har kommunerne som overordnet myndighed og har som opgave at skabe arbejdsmarkedsintegration, forebyggelse og fastholdelse (rummeligt arbejdsmarked) for hovedsageligt personer i kontanthjælpssystemet.

CARMA-rapporten påpeger, at der er stor risiko for, at de svage kontanthjælpsmodtagere vil tabe, hvis de havner i en pulje med relativt stærke dagpengemodtagere. Tendensen vil være, at både myndigheder, virksomheder og arbejdsmarkedets parter i for høj grad vil fokusere på dagpengemodtagerne, fordi de bedst kan bruges til at lukke hullerne på arbejdsmarkedet. Da koordinationsudvalgene, der skulle varetage de svages interesser, samtidig ikke længere eksisterer, vil der også være risiko for, at der ikke skabes særlige initiativer for gruppen.

Sat flere år tilbage

De lokale koordinationsudvalg, der blev oprettet på forsøgsbasis i 1994 og siden gjort lovpligtige for alle kommuner i 1998, har nemlig vist sig at være meget driftsikre i den vanskelige opgave med at skabe det rummelige arbejdsmarked. Selv om resultaterne varierer fra kommune til kommune, har koordinationsudvalgene ifølge CARMA-rapporten, der har foretaget case-studier af koordineringsudvalgene i tre kommuner, vist sig generelt at være bedre end de regionale arbejdsmarkedsråd til at udvikle det rummelige arbejdsmarked.

Det skyldes, at koordinationsudvalgene er lokalt forankret og ofte præget af ildsjæle. Virksomhederne er desuden mere tilbøjelige til at tage svage mennesker ind i fleksjob, når det er kommunen, der presser på, fordi det samtidig er myndigheden, som giver tilladelser og service til virksomheden. Derimod mener rapporten, at arbejdsformidlingerne, som er RAR’s vigtigste samarbejdspartner, ikke får den samme goodwill hos virksomhederne, fordi der dels ikke er nogen kommunal gulerod, og fordi arbejdsformidlingerne har et dårligere image.

John Andersen mener, at det rummelige arbejdsmarked vil blive sat flere år tilbage, hvis sammenlægningen sker.

»Det er en hård proces at løbe det rummelige arbejdsmarked i gang, og det, der er allerede er opnået, kan hurtigt nedbrydes. Styrken i de lokale koordinationsudvalg er, at det er små netværk, der bygger på tillid. Sådan noget tager flere år at opbygge, og jeg har svært ved at se det arbejde fortsætte i RAR,« lyder det fra John Andersen.

John Andersen og Jacob Torfing anbefaler, at man i stedet for at sammenlægge de to instanser forsøger at koordinere deres arbejde. Det kan blandt andet ske ved hjælp af personoverlap i de to instanser, samt en fælles finansieringspulje til kampagner og projekter.

Resultatet af fire-partsdrøftelserne om »Flere i arbejde« vil blive fremlagt i september.