Svag indsats for borgernær service

Af

På papiret skaber finanslovsforslaget rum til 5.000 nye job tæt på borgerne. Men reelt vil der kun være mulighed for at oprette 1.500 ordinære job i den offentlige sektor.

I det netop fremlagte finanslovforslag har regeringen en klar målsætning om at styrke den borgernære service. Med andre ord skal borgerne have bedre hjemmehjælp, skoler, børnepasning og sundhed. Det kræver flere ansatte i den offentlige sektor. Og derfor lægger regeringen op til, at der ansættes 3.000 flere i offentlige stillinger i 2003. Dertil kommer omkring 2.000 stillinger, som regeringen vil flytte fra staten over til amter og kommuner.

Ifølge LO´s økonomer er tallene imidlertid misvisende, da en stor del af jobbene reelt vil blive spist op af jobtræning, fleksjob med videre. Af de 3.000 nye stillinger vil cirka en tredjedel være øremærket mennesker i støttet beskæftigelse i form af jobtræning med videre. Samtidig regner regeringen med, at 5.100 flere kommer i fleksjob i 2003 – det vil sige mennesker med nedsatte erhvervsevner, som gennem støtteordninger fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Halvdelen af alle fleksjob bliver erfaringsmæssigt oprettet i den offentlige sektor, i det her tilfælde 2.550.

Alt i alt vil 3.550 af de nye job i amter og kommuner dermed blive besat af folk i jobtræning og fleksjob. Altså vil der reelt være tale om en vækst på cirka 1.500 ordinære borgernære job. Regeringens plan er, at nyansættelserne hovedsagligt skal ske inden for børnepasning, folkeskolen, sygehusene og ældreplejen. Men disse områder har allerede nu store rekrutteringsproblemer og mange ubesatte stillinger.

Ifølge cheføkonom i LO, Jan Kæraa, viser tallene, at det er forkert, når regeringen påstår, at den satser på det borgernære velfærdsområde.