Svært for efterkommere at uddanne sig til job

Af | @MichaelBraemer

Indvandreres børn klør på i det danske uddannelsessystem. Men selv med en universitetsgrad kan man ende bag rattet i en taxa. For man kan ikke uddanne sig fra sit navn, der stadig er den største barriere for efterkommere i forhold til arbejdsmarkedet.

At vokse op i Danmark hos indvandrerforældre, der i bedste fald har haft et dårligt betalt ufaglært job, gør mange unge topmotiverede for at sikre sig en god uddannelse. Det afspejles i den undersøgelse af indvandreres og efterkommeres medlemskab af a-kasser, som Danmarks Statistik har foretaget for LO.

11,9 procent af de efterkommere, der er arbejdsløshedsforsikret, er medlemmer af a-kasser under Akademikernes Centralorganisation (AC) – en markant større andel end blandt både indvandrere, hvor andelen udgør 7,5 procent, og »gammeldanskernes« andel på 8,5 procent.   

Men selv om efterkommerne har været flittige med lektielæsningen og i akademiske grader tilsyneladende har overhalet de etniske danskere, er de ifølge a-kasseundersøgelsen kun marginalt bedre stillet på arbejdsmarkedet end deres forældre.

12,9 procent af de arbejdsløshedsforsikrede efterkommere var ledige i september sidste år mod 14,5 procent af indvandrerne. Til sammenligning var kun 7,2 procent af etnisk danske a-kasseforsikrede berørt af ledighed i den måned.

Hvor svært det kan være med indvandrerbaggrund at få job på det danske arbejdsmarked, selv om man har taget en universitetsuddannelse, kan blandt andet ses i Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK). Her var ledighedstallet i september 2001 på kun 3,8 procent for etniske danskere, men hele 10,2 procent for indvandrergruppen, der også inkluderer efterkommerne.

Netværk er nødvendigt

Majid Kermani, der er etnisk konsulent i IAK, kender unge ingeniører med indvandrerbaggrund, der kører taxa, mens de søger arbejde og holder liv i håbet om et job som ingeniør. Men de har deres navn imod sig.

»Et fremmed navn er stadig et alvorligt handicap. Det får arbejdsgiverne til at tvivle på ansøgernes kvalifikationer. De bliver også nervøse for efterkommernes kultur og værdinormer, og hvordan de vil harmonere med arbejdspladsen.«

Ifølge Majid Kermani er indvandrere og efterkommere ydermere handicappet af ikke at have netværk på arbejdsmarkedet. Det gør det nærmest umuligt at søge job i et land, hvor 70-80 procent af de omsatte job formidles gennem venner og bekendte.

citationstegnEt fremmed navn er stadig at alvorligt handicap. Det får arbejdsgiverne til at tvivle på ansøgernes kvalifikationer. De bliver også nervøse for efterkommernes kultur og værdinormer, og hvordan de vil harmonere med arbejdspladsen. MAJID KERMANI, etnisk konsulent i Ingeniørernes A-kasse

Derfor har a-kassen opbygget et indvandrernetværk i København og Århus, ligesom den skoler arbejdsløse medlemmer med indvandrerbaggrund i at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler.

»I første omgang handler det om at komme til jobsamtale, og der skal man være i stand til at omsætte sine planer og visioner til ord. Kan man ikke det, er man heller ikke kvalificeret,« erkender Majid Kermani.