FÆLLESSKAB

Svært at få indvandrere med i frivilligt arbejde

Af | @MichaelBraemer

Indvandrere deltager i langt mindre omfang end den øvrige befolkning i frivilligt, socialt arbejde, viser ny undersøgelse. Det er et problem for integrationen og deres muligheder for at gøre sig gældende på jobmarkedet, mener ekspert.

Amal Hassani tilhører den femtedel af de ikke-vestlige indvandrere, som laver frivilligt arbejde. Som medlem af dialogforeningen Crossing Borders arbejder hun på at få flere børn af indvandrere til at stemme. 

Amal Hassani tilhører den femtedel af de ikke-vestlige indvandrere, som laver frivilligt arbejde. Som medlem af dialogforeningen Crossing Borders arbejder hun på at få flere børn af indvandrere til at stemme. 

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Indvandrere fra ikke-vestlige lande deltager i betydeligt mindre omfang end den øvrige befolkning i frivilligt arbejde, og det er en udfordring for integrationen.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra SFI og Aalborg Universitet, som offentliggøres i dag. 21 procent blandt ikke-vestlige indvandrere har deltaget i frivilligt arbejde inden for det seneste år. Blandt den øvrige befolkning er tallet 35 procent.

Blandt indvandrerne er undersøgelsen foretaget blandt personer, som har opholdt sig mindst fem år i Danmark. Dermed har man indkredset en gruppe, som med rimelighed kan sammenlignes med den øvrige befolkning i forhold til frivilligt arbejde.

Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker, som arbejder for integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked, er ikke overrasket over tallene. Og han ser indvandrernes manglende deltagelse i det frivillige arbejde som et problem på flere plan.

Hvis de vil møde danskerne, skal de ikke forvente, at vi sætter os ved siden af dem i S-toget eller på cafeen. Så skal de ud og møde os i foreninger og klubber, hvor vi bruger vores fritid. Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker

For det første, fordi det udelukker indvandrerne fra et fællesskab, som i Danmark er sat i system, så tilfældigheder udelukkes, og man selv skal opsøge det, påpeger Torben Møller Hansen.

»Når jeg holder oplæg for udlændinge om Danmark, plejer jeg at sige, at Danmark ikke er noget koldt land at opholde sig i. Men vi er organiseret i alt, hvad vi gør, og hvis de vil møde danskerne, skal de ikke forvente, at vi sætter os ved siden af dem i S-toget eller på cafeen. Så skal de ud og møde os i foreninger og klubber, hvor vi bruger vores fritid,« siger han.

Pynt på CV’et

Torben Møller Hansen mener også, at mange indvandrere går glip af gode jobmuligheder ved ikke at have frivilligt arbejde stående på CV’et.

»Især hvis CV’et ikke er så imponerende i øvrigt, glider arbejdsgivernes øjne hurtigt videre til, hvad ansøgeren har brugt sit liv på i stedet for at skabe karriere på arbejdsmarkedet. Og her kan der ligge rigtig mange fornuftige ting,« siger han.

Direktøren for Foreningen Nydansker mener ikke, at foreninger og klubber er gode nok til at række ud efter og kommunikere til personer med anden etnisk baggrund, så de bliver inddraget i deres arbejde.

»Når vi har haft succes med at engagere indvandrere i frivilligt arbejde, har det for eksempel været ved at uddanne minoritetskvinder til at være opsøgende i egne miljøer. Men den brede succes kommer ikke af at lave særlige projekter for indvandrere, men ved at inddrage dem i almindelige foreninger for alle. Og det har vi ikke været gode nok til,« siger han.

Kulturel forklaring

Frivilligt Forum er landsorganisation for 115 frivillige, sociale organisationer. Og selv om nogle af organisationerne arbejder i indvandrermiljøer og har indvandrere med i deres arbejde, er det ikke et gennemgående og dominerende træk. Det bekræfter formand for organisationen Johannes Berthelsen.

Mange indvandrere har deres egne, stærke fællesskabs- og familierelationer og skal derfor i højere grad have en praktisk begrundelse for at gå ind i arbejdet – hvad er der i det for dem? Johannes Berthelsen, formand for Frivilligt Forum

Han mener, at der er en kulturel forklaring på, at indvandrere ikke i samme omfang som den øvrige befolkning engagerer sig i det frivillige arbejde.

»En stor den af den danske frivillighed skyldes, at folk søger nye fællesskaber, hvis deres familie eller lokalsamfund er lidt i opløsning. Vi ser for eksempel en del pensionister i organisationerne i disse år. Mange indvandrere har deres egne, stærke fællesskabs- og familierelationer og skal derfor i højere grad have en praktisk begrundelse for at gå ind i arbejdet – hvad er der i det for dem?« siger Johannes Berthelsen.

I forhold til plejehjem og børneinstitutioner, hvor mange etniske danskere udfører frivilligt arbejde, mener formanden for Frivilligt forum også, at kulturforskellen i mange tilfælde kan være for stor til, at indvandrere for alvor kan gøre sig gældende.

»Hvis man i højere grad vil have indvandrere inddraget i det frivillige arbejde, tror jeg, man skal satse på yngre generationer og alle mulige fritids- og sportsaktiviteter. Der kan man i højere grad få en frivilligkultur op at stå,« mener han.

Religion trækker mest

Inden for kultur, idræt, fritid, sundhed, det faglige område og bolig- og lokalsamfund, deltager ikke-vestlige indvandrere i betydeligt mindre omfang end den øvrige befolkning, viser undersøgelsen fra SFI og Aalborg Universitet.

På det sociale, det politiske og det internationale område svarer deres deltagelse til den øvrige befolknings. Det religiøse område er det eneste, hvor der er flere frivillige blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt den øvrige befolkning.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at indvandrere – NÅR de engagerer sig i frivilligt arbejde – er ildsjæle og bruger mere tid på det frivillige arbejde end frivillige i den øvrige befolkning.

En af disse ildsjæle er Bayram Yüksel, som er medlem af repræsentantskabet i det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter.

Jeg kan se blandt mine venner, at når først de får fast arbejde og familie, er der også mange af dem, der for eksempel påtager sig at være trænere i deres børns sportsklubber. Bayram Yüksel, medlem af repræsentantskabet i Rådet for Etniske Minoriteter

Bayram Yüksel med tyrkisk baggrund har blandt mange andre ting været træner og klubformand i en sportsklub og bestyrelsesmedlem i sin boligforening. Nu er han politisk aktiv som medlem af byrådet i Ishøj, hvor han repræsenterer Socialdemokraterne.

»Det er ved at engagere sig og være aktiv i de frivillige organisationer, at man lærer danske traditioner, og hvordan samfundet fungerer. Og det er dér, man lærer danskerne at kende,« fastslår han.

En vigtig trædesten

Ifølge Bayram Yüksel er der flere forklaringer på, at andre indvandrere ikke påtager sig frivilligt arbejde i det omfang, han kunne ønske sig.

»Det ene problem er, at indvandrerne ikke har traditionen for frivilligt arbejde med hjemmefra. Og så er der mange, der skal klare forskellige småjobs og sprogskole spredt ud over hele dagen og derfor ikke har ressourcerne til at yde en indsats,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan se blandt mine venner, at når først de får fast arbejde og familie, er der mange af dem, der for eksempel påtager sig at være trænere i deres børns sportsklubber.«

Danmark har en lang tradition for frivilligt arbejde. Ud over den tredjedel, som ifølge den nye undersøgelse arbejder som frivillige nu, har yderligere en tredjedel af danskerne tidligere været engageret i frivilligt arbejde.

Derfor ses frivilligt arbejde ifølge rapporten fra SFI og Aalborg Universitet ofte som et vigtigt pejlemærke i forhold til integrationen i det danske samfund, fordi det kan ses som en vigtig trædesten mod integration på andre områder som uddannelsessystemet, det formelle arbejdsmarked og det politiske system.