Surhed over jobcentre stiger

Af

Et stigende antal ledige synes, de får alt for ringe hjælp i jobcentret. Flere end hver anden arbejdsløs siger nu, at jobcentrets indsats for dem er dårlig eller sågar meget dårlig. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forstår de lediges frustration og varsler markante ændringer.

Foto: Foto: Michael Bothager, Scanpix.

SKUFFELSE »Man stemples som en dovenlars.«

»De hjælper ikke en skid. Jeg føler mig pisset på.«

»Jeg har ikke nogen mening om jobcentrets indsats. For der har ikke været nogen.«

Sådan lyder kommentarerne fra nogle af de mange ledige, som er voldsomt pikerede over ringe indsats i landets jobcentre. Og med til billedet hører, at andelen af utilfredse ledige vokser og vokser.

Dybest set føler en stor del af landets arbejdsløse ikke, de får den rette hjælp til at komme i job eller i det mindste bare komme tættere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4 blandt 542 personer, som enten er ledige nu, eller som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp det seneste halve år.

Det er femte gang, Ugebrevet A4 gennemfører undersøgelsen. Og set over flere år er der tendens til, at andelen af ledige, der er frustrerede over jobcentrene, vokser:

• I 2007 betegnede 46 procent af de arbejdsløse jobcentrets samlede indsats som ’dårlig’ eller ’meget dårlig’. I dag er det mere end hver anden – 54 procent – der har den opfattelse.

• I 2007 vurderede 73 procent af de ledige, at jobcentret kun ’i ringe grad’ eller ’slet ikke’ hjalp vedkommende til et job. I dag er det 78 procent, som har samme negative opfattelse af jobcentrenes indsats.

’Jeg føler mig pisset på’

Blandt de mange, som er gået frustreret fra jobcentret, er 58-årige Kaj W. Jensen fra Hanstholm i Vestjylland. I 16 år kørte han truck på et køle-frysehus i Hanstholm, inden han blev fyret i maj 2010.

»Måske havde jeg misforstået noget, men jobcentret virker ikke som arbejdsformidlingen i gamle dage. Der er ikke slået nogen job op nogen steder, og jeg fik bare at vide, at jeg skulle bruge mit netværk. Der er ingen, der hjælper mig en skid. Og så har jeg fået at vide, at jeg skal søge to job om ugen, men i Thisted Kommune er det altså begrænset, hvor mange muligheder der er. Og du må ikke søge det samme firma to gange. Så tæller det ikke,« fortæller han og siger så om sagsbehandlerne:

»De hjælper ikke en skid. Jeg føler mig pisset på.«

Tilbyder intet

30-årige, Martin Riis, Odense, som har gået ledig i næsten fire år efter at have studeret græsk-romersk sprogkultur, betegner indsatsen fra sit lokale jobcenter som »meget dårlig«.

»Men det er kun, fordi jeg ikke kunne vælge punktet ’ikke-eksisterende’,« siger han.

»Odense Kommune er presset, og det er jobcentret derfor også, og de kan ikke tilbyde noget ud over loven. Jeg har lige været på mit sjette cv-kursus. Det er det, de har. Det er spild af tid. Man kommer op og snakker med dem; får en sludder for en sladder; og så kan man vælge mellem at komme i løntilskud i kommunen eller komme på jobsøgningskursus,« siger Martin Riis og fortsætter:

»Jeg har været arbejdsløs så længe, at jeg ikke længere har forventninger til jobcentret. Jeg møder op og siger ja, nej og amen og kører hjem igen. Og så møder jeg op igen næste gang.«

Forkerte forventninger

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er enig i, at jobcentrene må forbedre sig.

»Jeg kan godt genkende billedet af, at ikke alle er tilfredse med den hjælp, de får i jobcentrene. Det viser også andre undersøgelser. Så der er bestemt rum for at forbedre indsatsen,« skriver hun i en mail.

Det er faglig sekretær Ejner K. Holst fra LO fuldstændig enig i.

»Det er langt fra tilfredsstillende, at over halvdelen af de arbejdsløse vurderer jobcentrenes indsats som dårlig eller meget dårlig. Uden af jeg kender baggrunden for hver enkelt besvarelse, er jeg enig med de arbejdsløse i, at kvaliteten af indsatsen ikke er god nok. I mine øjne – og det bekræfter undersøgelsen jo – er der ikke nok fokus på arbejdsmarkedets behov. Fokus skal simpelthen flyttes fra kommunernes udbud til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Jobcentrene skal i langt højere grad vide, hvor jobåbningerne er,« siger Ejner K. Holst

De utilfredse ledige overrasker også i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Her er chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen ikke sen til at slå fast, at hvis en DA-medlemsvirksomhed fik så dårlige anmeldelser af sine kunder, var forretningen truet på sin eksistens:

»Det ville i hvert fald være svært at overleve, hvis man havde konkurrenter, der leverer bedre service. Jobcentrene har et stort imageproblem, og det er ikke godt for beskæftigelsespolitikken, at kunderne har så negative vurderinger,« siger han.

Han anfører dog, at de ledige måske har forkerte forventninger til jobcentret, når seks ud af ti i Ugebrevet A4’s undersøgelse begrunder utilfredshed med, at de ikke i jobcentret får relevante jobtilbud.

»Der er et klart behov for at gøre det mere tydeligt, hvad der er jobcentrets opgave. Når 61 procent begrunder utilfredshed med, at de ikke fik tilbudt job, viser det et behov for at gøre det tydeligt for ledige, at der påhviler den enkelte et ansvar for egen jobsøgning,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Rummelighed, tak

Er de negative bedømmelser af jobcentrene blot et spørgsmål om for høje forventninger blandt arbejdsløse?

Nej, mener arbejdsløse Martin Riis fra Odense, som siger, at han er klar på alle typer job. Og han har allerede søgt både Fakta og Netto.

»Selv om jobcentret og de private aktører kan fremvise statistikker, der viser, at så og så mange procent af de, der kommer i virksomhedspraktik, også kommer i job, så mangler der en strategi for den ikke helt lille gruppe ledige, der har været igennem hele møllen indtil flere gange - uden at det har gjort nogen forskel,« siger Martin Riis, og fortsætter:

»Jeg savner, at jobcentret har råderum til at tænke ud af boksen. Jeg ved godt, de er bundet på hænder og fødder af regler, men ideelt set kunne de måske godt have arbejdet på at efteruddanne mig i stedet for at bruge penge på cv-kurser, virksomhedspraktikker og løntilskud.«

Forvirring og mistillid

Dybest set er Martin Riis’ udtalelser udtryk for en mistillid til jobcentrene, som også afspejles i A4-undersøgelsen.

• Halvdelen af de ledige mener ikke, at indsatsen i jobcentret »virker tillidsvækkende«.

• Halvdelen af de ledige oplever indsatsen i jobcentret som »forvirrende«.

DA’s Jørgen Bang-Petersen er ikke tilfreds, og han kritiserer især, at hver sjette i undersøgelsen anfører, at jobcentret ikke overholder sine aftaler med de ledige.

»Det er uacceptabelt, at jobcentret ikke overholder sine aftaler. Der er nogle store udfordringer for jobcentret i at mindske forvirringen, ligesom det er klart uacceptabelt, at man bliver sendt fra den ene medarbejder til den anden. Der er store udfordringer i at mindske forvirringen. At man som bruger af jobcentret ikke oplever en systematik og en klar ledelse i forhold til, hvad der skal ske, når man kommer på jobcentret, det er klart uacceptabelt,« siger han.

Catch 22-situation

Jobcentrene er havnet i en spiral af dårlig medieomtale. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som taler de kommunale jobcentres sag. Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, borgmester Erik Nielsen (S), anfører, at der er forkerte forventninger til, hvad jobcentrene egentlig skal.

»Det er klart, det her er mennesker, der kommer for at få et arbejde og har en forhåbning om det, men hvis forventningen er, at man skal have et arbejde, bliver man skuffet. Folk er jo kede af det, og når de så samtidig bliver mødt af en række krav, er opfattelsen formentlig ikke det, man havde håbet på,« siger Erik Nielsen, der mener, at jobcentrene i mange tilfælde opererer under for rigide regler, som ikke tager nok højde for lediges individuelle behov. Her skal kommunerne have hjælp til at gøre det bedre.

»Det er stadig sådan, at en jobcentermedarbejder skal bruge 45 minutter af en time på bureaukrati og et kvarter af arbejdstiden på den ledige,« siger han og udtrykker håb om, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) snart lemper reglerne, så jobcentrene slipper for noget af bureaukratiet.

Alligevel, påpeger Erik Nielsen, er det som om, jobcentrene konstant havner i en klassisk catch 22 – hvor der kun er håbløse løsninger.

»På den ene side skal der være job i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Ellers får man ikke folk i job. På den anden side skal vi snart i højere grad presse folk i uddannelse, og der vil komme mange, som ikke er interesserede i det, de får tilbudt. Og så får jobcentrene også kritik for dette. I stedet for, at man kritiserer lovgivningen,« siger Erik Nielsen.

Foruroligende

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er overrasket over, at de arbejdsløse er så utilfredse med jobcentrenes indsats. Kritikken må gøre ondt, vurderer han, selv om de seneste års krise selvfølgelig har gjort det svært at anvise job, når der ikke er ret mange ledige job.

»Men Ugebrevet A4 spørger i princippet om det, der er jobcentrenes primære formål: Nemlig at få folk i job. På den måde må man sige, at det er foruroligende tal,« siger Thomas Bredgaard.

Han henviser dog også til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen forrige år offentliggjorde en undersøgelse, hvor det var færre end hver tredje, som betegnede jobcentrenes samlede indsats som ’dårlig’ eller ’meget dårlig’.

De utilfredse udgjorde dermed en langt mindre gruppe end i A4’s undersøgelse. Omvendt angav knap halvdelen af de ledige (49,7 procent), at de ’ikke rigtigt’ eller ’slet ikke’ kunne se et klart mål med indsatsen fra kommunens jobcenter.

»Stadigvæk må man sige, at selv med en tredjedel utilfredse, er det jo også i antal mange, der er utilfredse,« siger Thomas Bredgaard.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen peger på, at ledige skal have en mere individuel indsats, så hjælpen flugter den enkeltes behov. Ifølge hende har regeringen netop taget et af de første skridt i retning af en mere skræddersyet hjælp. Det sker, når prisloftet over AMU-kurser forsvinder 1. april, og forsikrede ledige dermed kan vælge mellem flere type af kurser.

»Målet er, at alle efter en periode med ledighed kommer styrkede tilbage på arbejdsmarkedet. Rammerne for indsatsen skal være mere fleksible, så det bliver vejen i job og ikke efterlevelse af regler, der kommer i fokus. Det er afgørende for regeringen, at de ledige får udnyttet deres ledighedsperiode til bedst muligt at ruste sig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når vi kommer ud på den anden side af krisen igen,« skriver Mette Frederiksen.