Sundhedsfremme skal ske på arbejdspladsen

Af Christina Hjulmann Hansen, Center for Sunde Arbejdspladser

Arbejdspladsen er rammen om de fleste voksne danskeres liv i mange timer hver dag, og den er derfor også med til at påvirke de ansattes sundhed – uanset om man vil det eller ej.

Under overskriften »Overvægt skal bekæmpes på arbejdspladserne« slår ernæringsforsker Arne Astrup i Ugebrevet A4 til lyd for, at sundere kost og mere motion fremover bør indgå i overenskomstforhandlingerne. Baggrunden er et ønske om at vende den udvikling, der gør, at vi danskere bliver tykkere og tykkere.

I Center for Sunde Arbejdspladser har vi arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen i snart 10 år. Vi hilser en dialog om sundhedsfremme velkommen. For os er det ikke afgørende, at sundhedsfremme bliver gjort til overenskomststof. Det afgørende er, at beslutningerne træffes lokalt, og at ledelse og medarbejdere arbejder med sundhedsfremme ud fra egen lyst og med afsæt i de ønsker og problemer, man har på den enkelte arbejdsplads. Arbejdspladsen er rammen om de fleste voksne danskeres liv i mange timer hver dag, og den er derfor også med til at påvirke de ansattes sundhed – uanset om man vil det eller ej.

Der er heldigvis sket meget bare inden for de sidste 10 år. Holdningen til alkohol og rygning på arbejdspladsen er gode eksempler på, hvor meget vores holdninger har rykket sig. Drop derfor berøringsangsten – også i de faglige organisationer. Beskyldninger om »sundhedsapostle« og »løftede pegefingre« forstummer, når arbejdet gribes rigtigt an.

Mange arbejdspladser arbejder i dag allerede med sundhedsfremme, måske uden at de tænker over det. Sundhedsfremme kan ses som en kombination af den enkeltes, virksomhedens og samfundets indsats for at fremme sundhed og forebygge sygdom. Det kan ske ved at forbedre arbejdsmiljøet, livsstilen og øge virksomhedens sociale ansvar.

Arbejdspladsen skal ikke optræde formynderisk eller med løftede pegefingre – tværtimod. Ansvaret for medarbejdernes vægt er den enkeltes. Derfor skal arbejdet basere sig på frivillighed. Og medarbejderne skal inddrages i beslutningerne, så både deres og arbejdspladsens behov og ønsker tilgodeses. Men arbejdspladsen har en klar interesse i sunde medarbejdere og et ansvar for at sikre de ansatte sunde rammer – ikke kun i forhold til det traditionelle arbejdsmiljø men for eksempel også ved at give mulighed for at deltage på et motionshold – og gerne i arbejdstiden. Eller at give alle mulighed for at kunne spise et sundt måltid i frokostpausen. Det handler om at bygge på den motivation, der ligger i at opleve større velvære og velbefindende ved at spise sundt, dyrke motion, kvitte smøgerne og så videre.

At medarbejderne både vil tale om og arbejde med sundhedsfremme er der mange gode eksempler på fra blandt andet projekt Sund Amagerforbrænding. Her har I/S Amagerforbrænding igennem en årrække arbejdet med sundhedsfremme under de tre overskrifter: Arbejdsmiljø, livsstil og arbejdspladsens sociale ansvar.

På livsstilsområdet har der været gang i motionshold, rygestop, spis-dig-slank og sund madlavning med mere. I kantinen er der sket mange nye tiltag, for eksempel en salatbar. Kun få havde på forhånd forestillet sig, at disse »barske, blå mænd« ville kaste sig over frugt og grøntsager, som de har gjort.

Deltagerne på motionsholdene giver udtryk for, at de har fået meget ud af det sociale samvær under træningen, som foregår på tværs af afdelingerne. De har desuden fået forbedret deres velbefindende og fået mere energi og overskud. En gevinst, som også arbejdspladsen har glæde af. Samtidig har der været fokus på arbejdsmiljøet, hvor man har taget fat på nogle af de væsentlige problemer i arbejdsmiljøet for eksempel omkring problemer med støv.
Læren fra projektet er, at det kan betale sig at se tingene i sammenhæng. Men også at en indsats på det ene område sagtens kan være med til at skærpe fokus på andre områder, der betyder noget for ens sundhed og trivsel.