Sundhedsforsikringer dækker sjældent de svageste

Af | @IHoumark

De stadig mere udbredte sundhedsforsikringer skaber markante skel i befolkningen. De svageste – blandt andre ledige og pensionister ­– kommer sjældent på privathospital med en sundhedsforsikring i tasken, mens cheferne ofte gør det, viser ny analyse.

ELITEKLUB De er mere til Børsen end til Billed-Bladet, mere til årgangs-rødvin end øl og mere til golf end bowling. Sådan er en stor del af de patienter, der ligger på privathospitaler på et forsikringsselskabs regning. Blandt de sundhedsforsikrede er der langt flere erhvervsledere, end der er ledige, pensionister eller ufaglærte. Det viser den første kortlægning af, hvem der ligger i sengene på de private sygehuse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) har for Ugebrevet A4 analyseret, hvem der blev behandlet på sygehusene i 2007. Rådet har blandt andet set på, hvem der blev behandlet på privathospitaler og fik behandlingen betalt af en sundhedsforsikring. I denne gruppe viser der sig at være relativt få ufaglærte, indvandrere, lejere, ledige og pensionister.

Ifølge AE-Rådet udgjorde de arbejdsløse kun fem procent af de sundhedsforsikrede på privathospitalerne i 2007. I denne gruppe var lederne langt mere dominerende, idet de udgjorde 39 procent. Med andre ord var der i kategorien af sundhedsforsikrede otte gange så mange ledere som ledige på landets privathospitaler. Pensionister var der næsten ingen af - kun én for hver hundrede patienter. Til sammenligning var der i det offentlige sygehusvæsen cirka 29 pensionister for hver 100.

Sundhedsordfører for Socialdemokraterne Jens Peter Vernersen bryder sig ikke om, at folks baggrund eller beskæftigelse afgør mulighederne for behandling.

»Opgørelsen viser, at der er ulighed i sundhedsvæsenet, og der er ingen tvivl om, at den bliver forstærket med udbredelsen af sundhedsforsikringer. Tendensen er, at dem på »A-holdet« klarer sig, mens dem på »B-holdet« bliver skubbet bagud. Den ubehagelige tendens er tydelig, selv om det stadigvæk kun er cirka to procent af alle sygehuspatienter, der bliver behandlet på privathospital,« siger Jens Peter Vernersen.

Antallet af mennesker med en sundhedsforsikring er mindst 10-doblet fra under 50.000 personer i 2002 til i dag at være over 500.000 ifølge tal fra forsikringsbranchen. Væksten i sundhedsforsikrede bekymrer LO-formand, Harald Børsting, for »markedet behandler jo ikke folk lige, som AE-Rådets undersøgelse dokumenterer.«

»Vi skal have fundet ud af, om vi vil markedsgørelsen af vores behandlingssystem. Jeg hører til dem, der ikke vil, og vi udgør forhåbentlig et flertal. Vi et nødt til at tage en debat om, hvordan vi kan standse strømmen af patienter over til det private,« siger Harald Børsting.

Sundhedsfryns

En hovedårsag til boomet i sundhedsforsikringer er, at det siden 2002 har været muligt for arbejdsgivere at trække udgiften til sundhedsforsikringer fra som en driftsudgift, samtidig med, at medarbejderne ikke skal betale skat af frynsegodet. Skattefriheden gør, at alle borgere er med til at betale op til 60 procent af værdien af sundhedsforsikringer for den enkelte.

Efter en intern debat er Socialdemokraterne landet på, at skattefriheden for sundhedsforsikringer bør afskaffes. Sundhedsordfører Jens Peter Vernersen siger:

»Der er ingen grund til, at vi alle sammen skal betale for, at nogle lønmodtagere får en sundhedsforsikring. Det er jo et gode, som sjældent omfatter pensionister eller ledige. Det må være en privat sag, om man ønsker sådan en forsikring.«

Venstres sundhedsordfører, sygeplejerske Birgitte Josefsen, vil gerne beholde skattefriheden for sundhedsforsikringer.

»Sundhedsforsikringer var før i tiden forbeholdt en lille gruppe af virksomhedsledere. Nu er de bredt ud til en bred vifte af lønmodtagere, fordi vi har gjort det til en betingelse for skattefriheden, at alle medarbejdere i en virksomhed bliver dækket. Og hvis vi skal til at afskaffe skattefriheden her, skal vi også til at se på skatten i forhold til andre frynsegoder som hjemme-pc og kantinemad,« siger Birgitte Josefsen.

Betalingsvilje er i fare

Siden regeringsskiftet i 2001 har privathospitalerne oplevet en kraftig vækst. Ud over at få langt flere sundhedsforsikrede til behandling får de private aktører flere og flere patienter overført fra det offentlige. Ifølge Danske Regioner steg antallet af offentligt betalte patienter til indlæggelse på privathospitaler med ikke mindre end 45 procent fra 2006 til 2007.

Spørgsmålet er, om den store vækst i det private er med til at øge uligheden i adgangen til behandling. Ja, på længere sigt, mener socialdemokraten Jens Peter Vernersen.

»Vi er meget langt fra, at pengepungen afgør folks adgang til behandling. Men tendensen er der, og vi er nødt til at investere flere penge i det offentlige sundhedsvæsen, så det kan blive mere robust over for konkurrencen fra det private,« mener Jens Peter Vernersen.

Birgitte Josefsen fra Venstre ser ingen advarselslamper blinke i forhold til ulighed i behandlingsmuligheder.

»Den private sundhedssektor klarer mellem en og to procent af behandlingerne. Hvis den lille andel »vælter« det offentlige sundhedsvæsen, så har det offentlige godt nok alvorlige problemer. Vi synes i Venstre, at det offentlige fortsat skal udgøre grundstammen i sundhedsvæsenet, men et lille privat supplement er faktisk meget sundt,« siger Birgitte Josefsen.

Den tiltagende strøm af patienter til det private huer ikke Jens Winther Jensen, der er formand for Lægeforeningen, som repræsenterer både privatansatte og offentligt ansatte læger.

»På længere sigt kan man frygte for en mindre betalingsvilje til det offentlige sygehusvæsen hos alle de velstillede, der via sundhedsforsikringer har direkte adgang til privathospitaler,« siger Jens Winther Jensen.

De stærke rykker frem

Birgitte Josefsen mener, at regeringen har været med til at gøre privathospitaler til en mulighed for langt flere mennesker.

»Før regeringsskiftet i 2001 var det kun folk med penge på lommen, der kunne komme på privathospitaler. Takket være det udvidede, frie sygehusvalg får alle grupper i samfundet nu tilbuddet, når de offentlige sygehuse ikke kan overholde ventetidsgarantien,« siger Birgitte Josefsen.

Retten til behandling i det private på det offentliges regning omfatter alle, men ifølge AE-rådets kortlægning er det dog ikke alle, der bruger retten lige meget. De svageste er mere tilbøjelig til at forblive i det offentlige system. Det skyldes primært, at de svageste mangler kræfter eller evne til at kæmpe for deres ret, mener sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

»En af forklaringerne kan også være, at nogle grupper eksempelvis pensionister selv mener, at de godt kan vente lidt på en behandling i det offentlige. Det har jeg faktisk hørt nogle give udtryk for,« oplyser Kjeld Møller Pedersen.

I Lægeforeningen konstaterer Jens Winther Jensen, at erfaringen i sundhedsvæsenet er, at de ressourcestærke forstår at kræve deres ret.

»På den baggrund er det vigtigt, at hospitalerne gør meget ud af at informere svage patienter om deres muligheder. Det er hospitalerne tilsyneladende ikke gode nok til, som det er nu,« siger Jens Winther Jensen.