NYTÅR

Sundhed, flygtninge og social tryghed står øverst på vælgernes dagsorden i 2017

Af | @GitteRedder
| @journallan

Statsministeren nævnte ikke sundhedssektoren med et eneste ord i sin nytårstale. Men for danskerne er sundhed det allervigtigste politiske tema i det nye år - efterfulgt af flygtninge og social tryghed. Kontanthjælpsloftet får den sociale tryghed til at skrante, og det bekymrer danskerne, mener ekspert.

Sundhed, flygtninge, social tryghed og ældrepleje er de vigtigste politiske temaer netop nu, mener vælgerne. Men det var ikke det, der fyldte mest i statsministerens nytårstale.

Sundhed, flygtninge, social tryghed og ældrepleje er de vigtigste politiske temaer netop nu, mener vælgerne. Men det var ikke det, der fyldte mest i statsministerens nytårstale.

Foto: Scanpix

Danskernes allerhøjeste nytårsønske er et sundhedssystem i verdensklasse.  

Godt fire ud af ti danskere erklærer, at sundhed og hospitaler er det vigtigste politiske tema i Danmark lige nu. 

Dermed er sundhed topscorer på vælgernes dagsorden for 2017. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 2.369 danskere. 

Men flygtninge, indvandrere og integration står også højt på vælgernes dagsorden. Næsten fire ud af ti vælgere, nemlig 39 procent, erklærer, at flygtningeproblematikken er vigtig, og dermed kommer det ind på andenpladsen.   

På tredjepladsen kommer ønsket om sikring af social tryghed og velfærd. Næsten hver tredje vælger, nemlig 31 procent, erklærer, at social tryghed er det vigtigste politiske tema i Danmark lige nu.

Danskerne er først og fremmest optaget af de nære ting. Sundhed, velfærd og ældrepleje skal være i orden, og så betyder EU og udenrigspolitik mindre. Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet.

Dermed er sikring af social tryghed højdespringer på vælgernes dagsorden sammenlignet med sidste år.  Da 2016 begyndte, var det kun knap hver femte dansker – eller 18 procent – der pegede på social tryghed som et vigtigt tema. 

På fjerdepladsen på vælgerens politiske dagsorden for 2017 kommer ældrepleje, og dernæst kommer klima- og energipolitik, uddannelse og arbejdsmarkedspolitik.

På trods af at skattespørgsmål har været et af de hedeste emner i dansk politik i løbet af 2016, optager det ikke danskerne i samme grad. Ikke engang hver tiende vælger erklærer, at skat er et vigtigt politisk tema i Danmark på tærsklen til det nye år.

Ordentlig sundhed er en kerneværdi

Valgforsker på Roskilde Universitet, professor Bent Greve, er ikke overrasket over, at sundhed og hospitaler fylder så meget hos vælgerne, at det overskygger alle andre emner. 

»Danskerne vil gerne have sikkerhed for, at de får en ordentlig behandling, hvis de bliver syge. Vi er vokset op med, at der er lige adgang til sundhedsbehandling af god kvalitet. Det er nærmest en dansk kerneværdi, og hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved det, bliver vi utrygge og anser det for et vigtigt politisk problem,« siger han.

Bent Greve fremhæver, at det er på tværs af rød og blå blok, at ønsket om et bedre sundhedsvæsen står højt.

Når overlæger står af og advarer mod faldende kvalitet på sygehusene, gør det indtryk. Folk vil have rettet op på det. Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet.

Blandt socialdemokratiske vælgere er det således 48 procent, der erklærer, at sundhed er et vigtigt emne, mens det hos både Venstres og Dansk Folkepartis vælgere er 45 procent.

»Det er bemærkelsesværdigt, at medierne har været fyldt med historien om en overlæge på Rigshospitalet, der siger stop, fordi han ikke længere kan stå inde for forholdene på en fødeafdeling. Sundhedspersonalet spurter rundt, og når overlæger står af og advarer mod faldende kvalitet på sygehusene, gør det indtryk. Folk vil have rettet op på det,« siger Bent Greve.

Ikke et ord om sundhed og ældrepleje

Vælgerne måtte dog lede forgæves efter løfter om en bedre sundhedssektor, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag holdt sin nytårstale. 

Løkke nævnte således slet ikke hospitaler eller sundhed i sin nytårstale. Heller ikke ældreplejen - som kommer ind på en fjerdeplads på vælgernes dagsorden - blev nævnt med et ord i talen.

Med udgangspunkt i tv-serien Matador valgte Løkke i stedet at slå en optimistisk tone an i nytårstalen, som fokuserede på, at det sådan set går ret godt i Danmark, og at det nu handler om ”at føre hele Danmark trygt ind i fremtiden”. 

»Vi skal gøre alle til fremtidens vindere. Det har vi en historisk chance for lige nu, hvor vi er helt ude af den økonomiske krise«, sagde Løkke.

Statsminsteren betonede desuden, at det er nødvendigt at lave "kloge justeringer i rette tid" for at finde penge til at investere i nye kompetencer og tryg velfærd.

Derfor skal vi bruge færre penge på SU, blive længere tid på arbejdsmarkedet og få flere væk fra kontanthjælp, lød det fra Løkke.

Flygtningepresset mindre  

Da Ugebrevet A4 sidste år gennemførte en tilsvarende undersøgelse, fremhævede to ud af tre danskere – eller 65 procent – at flygtninge, indvandrere og integration var det allervigtigste politiske problem ved indgangen til 2016.

Det var efter et år med et historisk flygtningepres i både Europa og Danmark, og hvor man så syriske børnefamilier vandre på danske motorveje. 

Selvom næsten fire ud af ti vælgere nu angiver, at flygtninge og integration er et vigtigt politisk emne, er det et markant fald fra sidste års topplacering på vælgernes dagsorden, noterer Bent Greve.

»Flygtninge og integration er forsvundet lidt fra dagsordenen. Det er udtryk for, at flygtningepresset på vores grænser er lettet, men også at mange danskere erkender, at vi også skal tage vores andel af flygtninge, og at det jo også er lykkes at huse dem,« siger han.

Forklaringen på den hastigt stigende bekymring for vores sociale tryghed er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet.

Flygtningeproblematikken og integrationsindsatsen spillede da også kun en mindre rolle i Løkkes nytårstale i modsætning til sidste år, hvor det var det absolutte hovedtema.

Løkke fik dog nævnt, at det vil kunne skaffe flere penge til velfærd, hvis vi kan bruge færre penge på asylcentre i Danmark. Mens han modsat understregede, at Danmark ikke kan trylle flygtningestrømme væk ved at melde os ud af det europæiske og internationale samarbejde.

»Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde,« understregede Løkke.

Der er store forskelle mellem rød og blå bloks vælgere i synet på flygtninge, viser A4's undersøgelse.

Dobbelt så mange vælgere i blå blok som i rød blok mener, at flygtninge og integration er et påtrængende politisk problem. Blandt Dansk Folkepartis vælgere angiver 63 procent, at flygtninge og integration er det allerstørste problem herhjemme.

Hos Venstres vælgere er det 49 procent, mens det hos Socialdemokratiets vælgere kun er 26 procent, der mener, at flygtninge er et vigtigt politisk problem.

Her kan du se sammenligningen med sidste års måling: Sådan har danskernes dagsorden ændret sig

Kontanthjælpsloft bekymrer  

Danskernes bekymring for den sociale tryghed og sammenhængskraft er vokset gevaldigt siden sidste nytår, viser undersøgelsen.

Hvor hver tredje dansker i år peger på sikring af social tryghed som et vigtigt politisk emne, var det sidste år på samme tid kun knap hver femte dansker.

»Forklaringen på den hastigt stigende bekymring for vores sociale tryghed er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Konsekvenserne er, at flere lever i fattigdom, og at uligheden vokser. Mange danskere kender nogen, der ikke kan klare sig for de penge, de har, og det får alarmklokkerne til at ringe hos mange,« siger Bent Greve.

To forskellige planeter

Røde og blå vælgere lever tilsyneladende også på hver deres planet, når de skal vurdere om velfærden skranter eller ej. Således mener 44 procent af rød bloks vælgere, at sikring af social tryghed er et vigtigt problem, mens det kun er 20 procent af blå bloks vælgere. 

Blandt Venstres, Konservatives og Liberal Alliances vælgere erklærer hver sjette, at social tryghed er et vigtigt politisk tema lige nu. Hos Dansk Folkepartis vælgere er det hver fjerde.

Til gengæld er det hver anden vælger hos Enhedslisten og SF, mens det er 45 procent hos Socialdemokratiet, der mener, at sikring af social tryghed skal have topprioritet i det nye år.

Også på en række andre politikområder er der afgrundsdybe forskelle på, hvad røde og blå vælgere anser for presserende politiske problemer. Således er det kun 11 procent af blå bloks vælgere, der peger på klima-forandringer som et vigtigt emne, mens det blandt rød bloks vælgere er 29 procent.

Vælgerne på venstrefløjen er også langt mere optaget af uddannelse og arbejdsmarkedspolitik end vælgerne på højrefløjen.  Men samlet set angiver kun hver femte af samtlige danskere, at uddannelse og arbejdsmarkedsspørgsmål er vigtige lige nu og her.  

Til gengæld er det omvendt når det gælder økonomisk politik. Hver fjerde blå vælger angiver, at økonomien er et vigtigt politisk tema lige nu, mens det kun er hver ottende røde vælger.

»Det er helt klassisk, at røde og blå vælgere adskiller sig meget på politikområder som flygtninge, velfærd og økonomisk politik. Men det er interessant, at Dansk Folkepartis vælgere ikke i højere grad mener, at social tryghed er vigtigt for dem,« siger Bent Greve. 

Skat ligegyldigt for mange 

Han kalder det vildt overraskende, at skattespørgsmål havner så langt nede på listen. Kun ni procent af vælgerne angiver, at det er et politisk problem lige nu.

Efter et år, hvor der både har været møgsager om skattely og skattesnyd for milliarder af kroner og politisk slagsmål om topskattelettelser, havde Bent Greve troet, at skattespørgsmål lå højere på vælgernes dagsorden. Også fordi skat handler om omfordeling, ulighed og velfærd, som danskerne generelt er optaget af, undrer det ham, at skat ikke kommer længere op på dagsordenen.

»Der er ikke en særlig stærk interesse for skattespørgsmål og heller ikke for økonomiske spørgsmål. Det var også derfor, at Venstre-regeringens 2025-plan ikke havde nogen gang på jorden. Den handlede om økonomi, skat og arbejdsudbud, og det er ikke en sællert hos danskerne,« fastslår Bent Greve.

Folk er optaget af de nære ting

Danskernes bekymringer for terror er faldet indenfor det seneste år, viser undersøgelsen. Sidste år ved juletid erklærede 14 procent af vælgerne, at terrorisme og terrortruslen var et af de vigtigste politiske emner i Danmark. Nu er det kun 8 procent af danskerne, der mener, at terror er et de vigtigste emner lige nu.  

A4-undersøgelsen er gennemført i første halvdel af december inden terrorangrebet på et julemarked i Berlin. Alligevel tror professor Bent Greve ikke, at danskerne havde svaret anderledes, hvis undersøgelsen først var gennemført efter terroren i Berlin.

»Gudskelov har der ikke været terror på dansk jord i år, og derfor opfatter mange terror som noget abstrakt. Selvom det rykker tæt på med angrebet i Berlin, er det ikke noget danskerne er voldsomt bange for,« siger han.

Efter et år med Brexit og et EU-samarbejde, der knager, undrer det Bent Greve, at kun hver tiende dansker angiver, at EU er et vigtigt politisk tema. 

Tilsvarende kalder han det bemærkelsesværdigt, at mens krigen i Syrien raser, Donald Trump er på vej til at blive USA’s kommende præsident og der er opbrud i forskellige alliancer, at kun hver tyvende dansker angiver, at udenrigspolitik og bistand til udviklingslande er vigtigt.

»Undersøgelsen viser, at danskerne først og fremmest er optaget af de nære ting.  Sundhed, velfærd og ældrepleje skal være i orden, og så betyder EU og udenrigspolitik mindre,« konstaterer han.

Travle ministre

Samfundsforskeren fra Roskilde Universitet vurderer, at vælgernes vigtigste emner også kommer til at fylde meget på Christiansborg i det nye år. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), flygtninge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og socialminister Mai Mercado (K) kan godt smøge ærmerne op.

Men det kan beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) også, erklærer Bent Greve.

»Det er klart, at beskæftigelsespolitik og uddannelse vil komme til at spille en central rolle på Christiansborg i år. Der skal være trepartsforhandlinger om opkvalificering af arbejdsstyrken, og samtidig er der mange svære udfordringer på et arbejdsmarked i konstant opbrud,« siger han.

Netop trepartsforhandlingerne blev da også specifikt fremhævet i Løkkes nytårstale søndag aften.

»Vi vil fortsætte det gode samarbejde mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Et samarbejde, der bygger på en solid, dansk tradition om at tage ansvar i fællesskab. I det nye år vil vi arbejde for en fælles aftale om livslang læring. Så alle kan få de kvalifikationer, der skal til, for at de også har et arbejde om fem år. Ti år. Femten år,« lød ambitionen fra statsministeren.

Tilbage