Succesordning styrtbløder

Af | @MichaelBraemer

Trods enighed hele vejen rundt om, at voksenlærlingeordningen er svaret på arbejdsmarkedets udfordringer, styrtdykker antallet af voksenlærlinge. Professor mener, at vi skal skærpe kravene til arbejdsgiverne om en uddannelsesindsats. Ideen finder grobund hos Socialdemokraterne, men afvises fra borgerlig side.

Foto: Foto: Thomas Borberg/Polfoto

PARADOKS Fantastisk ordning! Politikere, lønmodtagere, arbejdsgivere, jobkonsulenter og forskere er enige i vurderingen af voksenlærlingeordningen, der gør det muligt for ufaglærte over 25 år at tage en erhvervsuddannelse for en løn, de kan leve af.

Alligevel er antallet af nye voksenlærlinge mere end halveret på få år siden 2007, da tilskuddet til arbejdsgiverne og tilskudsperioden året efter blev sænket samtidig med, at krisen satte ind.

På den baggrund kommer Carsten Koch-udvalget i sin nyligt lækkede rapport med anbefalinger til, hvordan voksenlærlingeordningen styrkes i den fremtidige beskæftigelsesindsats.

Anbefalingerne går i korthed ud på at styrke virksomhedernes incitamenter til at ansætte voksenlærlinge. Og målrette ordningen til ledige, så man afskaffer den for beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse.

Men det er langtfra nok, kritiserer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Han mener, at der om nødvendigt skal bruges tvang over for arbejdsgiverne for at få dem til at lukke voksenlærlinge ind.

»Det er en fremragende ordning, der på én og samme gang tilgodeser arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft og tager hånd om de ufaglærte, som ellers risikerer at blive til overs. Men arbejdsgiverne er ramt af krisen og er blevet fedtede. Så enten må man hæve løntilskuddet meget betragteligt, så de finder det attraktivt at ansætte voksenlærlinge. Eller også må man stille krav til arbejdsgiverne og indføre kvoter,« mener han.

Henning Jørgensen mener, at danske arbejdsgivere i en international sammenligning slipper billigt, når det gælder krav i beskæftigelsesindsatsen.

»I andre lande i Europa er der jo kvoter for alt muligt, hvad enten det er handicappede, krigsveteraner eller noget helt tredje. Og her er en ordning, som danske arbejdsgivere har en klar egeninteresse i, og hvor det er rimeligt at stille krav,« mener Henning Jørgensen.

Arbejdsgiverne vil ikke tvinges

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, som gennem årene har været en af de store aftagere af voksenlærlinge, er det imidlertid ikke et værktøj, man vil hilse velkomment.

»Vi er absolut ikke tilhængere af kvoter. Vi synes, det vil gribe ind i vores ledelsesret.  Og det er hverken godt for dem, der skal uddannes, eller for virksomhederne, som vil opleve kvoterne som en byrde. Det vil også betyde, at man vil skære ned på tilgangen af unge lærlinge, hvis der pludselig kommer kvoter for, hvor mange voksne, der skal ansættes,« mener Louise Pihl, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Men bortset fra det, ønsker hun det bedste for voksenlærlingeordningen.

»Vi er meget glade for ordningen, som er et af de beskæftigelsespolitiske redskaber, der rent faktisk virker. Den hjælper både ledige og beskæftigede ufaglærte, der skal have en uddannelse. Og så er det et af de redskaber, vores medlemmer kender og forstår,« siger Louise Pihl.

Voksenlærlinge fortrænger ikke unge

Voksenlærlingeordningen blev indført på forsøgsbasis tilbage i 1997 og gjort permanent i 1999. Siden 1997 er i alt 49.000 begyndt på en voksenlærlingeuddannelse. 

Oprindelig var ordningen tiltænkt ufaglærte i beskæftigelse, men de senere år er stadig flere ledige begyndt på en uddannelse som voksenlærlinge. Det gjaldt nøjagtig halvdelen i 2011 ifølge en analyse, som Deloitte udarbejdede for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2013.

For at blive voksenlærling skal man være fyldt 25 år og enten være ufaglært eller ikke have brugt sin erhvervskompetencegivende uddannelse i fem år. Som ledig kan man blive voksenlærling, hvis ledigheden har varet ni måneder for over 30-årige og seks måneder for under 30-årige.

En voksenlærling aflønnes med mindstelønnen, og virksomheden får et tilskud på 30 kroner i timen i lærlingens praktikperiode.  

Syv ud af ti tidligere ledige har fået et job og højere indkomst et år efter afsluttet voksenlærlingeuddannelse, viser rapporten fra Deloitte. Den gør også op med myten om, at de voksne lærlinge fortrænger de unge. Ordningen har tværtimod været med til at øge det samlede antal lærlingepladser.  

Alligevel har tilgangen af nye voksenlærlinge været i frit fald siden 2007, hvor 5.000 gik i gang med en uddannelse som voksenlærling. Det tal var i 2011 faldet til under halvdelen, nemlig 2.000.

Kvoter vil strande på de borgerlige

På Christiansborg, hvor man skal i gang med en reform af beskæftigelsesindsatsen, er der større lydhørhed end hos arbejdsgiverne over for forslaget om kvoter for at få ordningen på sporet igen. I hvert fald hos Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører hos Socialdemokraterne. Alligevel tvivler han stærkt på, at de bliver en realitet.

»Som socialdemokrat er jeg altid klar til at stille krav til arbejdsgiverne. Jeg synes også, at de godt kunne tage et større socialt uddannelsesmæssigt ansvar, end de gør i dag. Det gælder ikke mindst i forhold til voksenlærlinge, som, alle mener, er en god ordning. Men det skal jo i forhandling, og de borgerlige vil jo hellere stille krav til de arbejdsløse end til arbejdsgiverne,« siger han. 

Det er i hvert fald ikke Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, der kommer til at støtte ideen om kvoter.

»Ingen tvivl om, at det er en god ordning, og at den skal bruges mere. Men jeg mener, det er et spørgsmål om, at både jobcentre og a-kasser bliver bedre til at orientere ledige om muligheden og gøre et opsøgende arbejde hos virksomhederne for at finde plads,« siger Bent Bøgsted.

Især i de ufaglærtes og kortuddannedes forbund, 3F, er interessen for at få styrket voksenlærlingeordningen stor. Derfor klynger forbundssekretær Søren Heisel sig til de anbefalinger, der trods alt er i Carsten Koch-udvalgets rapport.

»Voksenlærlingeordningen er et stærkt arbejdsmarkedspolitisk redskab med god beskæftigelseseffekt. Men jeg så gerne, at flere arbejdsgivere ville tage et uddannelsesansvar på sig. Og der kan forslaget fra Carsten Koch om at forlænge tilskudsperioden eller øge tilskuddet til en arbejdsgiver, der tager en voksenlærling fra ledighed, måske være med til at smøre flere,« håber han.

Mange penge på bordet

Men hvis tilskud skal være det redskab, der får antallet af voksenlærlinge til at boome, skal det forhøjes mærkbart – fra de nuværende 30 kroner i timen til 50 kroner. Det mener professor Henning Jørgensen. Ellers vil det ikke være økonomisk attraktivt for arbejdsgivere, der skal aflønne voksenlærlinge med mindstelønnen på området, vurderer han.

Med til historien om det faldende antal voksenlærlinge hører nemlig også, at tilskuddet ved ordningens start i 1997 var 35 kroner i timen for beskæftigede og 40 kroner for ledige. Det blev sat ned i 2009.

Nu er det nødvendigt at sætte det mærkbart op igen, hvis ordningen for alvor skal have arbejdsgivernes interesse. Det mener også beskæftigelseskonsulent i Jobcenter København John Leerbeck.

Han var i sin tid med til at udarbejde ordningen og mener stadig, at det er den bedste ordning, der nogensinde er skabt. Fordi den giver de voksne lærlinge mulighed for at dygtiggøre sig samtidig med, at de kan leve af det, lyder hans begrundelse. 

Meget af John Leerbecks arbejde går ud på at lave regnestykker, hvor han prøver at overbevise virksomheder om, at det kan betale sig med en voksenlærling.

»Det oprindelige tilskud skulle udgøre forskellen mellem almindelig elevløn og lønnen for ufaglærte. Med de ekstra fem kroner for ledige ville man tilskynde arbejdsgiverne til at give dem en ekstra chance. Nu skal tilskuddene nok være på 40-45 kroner for at have en markant effekt. Og så mener jeg, at vi skal tilbage til den oprindelige tilskudslængde på to et halvt år i stedet for de nuværende to,« vurderer han.

Ikke flere penge

Leif Lahn Jensen fra regeringspartiet Socialdemokraterne vil imidlertid ikke love at øge tilskuddet til arbejdsgiverne i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Reformen må nemlig ikke føre til merudgifter.

»For os er det et spørgsmål om at gøre tingene bedre for de midler, vi har. Vi vil komme med forslag om ting i beskæftigelsessystemet, der ikke skal fortsættes eller som skal drosles ned. Andre ting skal der fokuseres mere på. Men om det vil tilgodese voksenlærlinge, vil jeg ikke lægge mig fast på,« siger han.

Hvis Socialdemokraterne vil sende flere penge efter ordningen, er det langtfra utænkeligt, at de kan få Dansk Folkeparti med på ideen. Dansk Folkeparti har lagt sig midt mellem regeringen, der på den ene side ønsker en udgiftsneutral reform af beskæftigelsesindsatsen og VK, der på anden side ønsker en besparelse på fire milliarder kroner.

Dansk Folkeparti mener, at der kan spares på beskæftigelsesindsatsen, uden at partiet vil sætte nøjagtigt beløb på. Men den helt store besparelse ligger i at få folk i arbejde, pointerer arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

»Det kan godt være, at vi skal se på en forbedring af mulighederne, så det ikke er en belastning for arbejdsgiverne at tage voksenlærlinge,« siger han.

Nej tak fra arbejdsgiverne

Men det er slet ikke penge, arbejdsgiverne efterlyser for at ansætte flere voksenlærlinge. Det pointerer Louise Pihl fra Dansk Byggeri.

»Det fungerer rigtig fint nu, hvor vi får 30 kroner i timen. Vi skal også passe på modsatrettede incitamenter og helst ikke havne i en situation, hvor det er meget mere attraktivt at ansætte voksenlærlinge på bekostning af unge. Vi er faktisk rigtig godt tilfredse med den ordning, vi kender nu,« siger hun.

At der alligevel er sket en halvering af antallet af voksenlærlinge på få år, hænger sammen med krisen, mener Louise Pihl. 

»I vores branche har vi oplevet en helt ekstrem nedgang i beskæftigelsen - fra 180.000 til under 140.000. Det er klart, at det kommer til at påvirke, hvor mange lærlinge, vi tager ind. Unge som voksne,« påpeger hun.