Succesfirmaer vil hellere sænke personskat end selskabsskat

Af

Høj selskabsskat og høje lønninger er slet ikke de største udfordringer for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, vurderer de mest succesfulde direktører i en ny A4-undersøgelse. Derimod skal medarbejderne dygtiggøres, personskatten sættes ned og vi skal respektere kreative idemagere mere, end vi gør i dag.

Foto: Illustration: Thinkstock

SUCCESOPSKRIFT »Det er ligesom blevet moderne, at vi skal pive.«

Direktør Søren Heilskov fra softwarefirmaet Intelligroup Nordic i Odense er ved at have fået nok. Nok af klagesangen om, at vi i Danmark er ved at falde helt bag af dansen i forhold til udlandet, fordi selskabsskatten er for høj. Nok af brokken over at vi er for dumme, for dovne og dybest set skal genopfinde os selv, hvis landet skal bestå om bare føje år.

»Der er gået sådan lidt andedamsklynk i den. Jo, der er mange administrative byrder i Danmark, og mange sindssyge omkostninger fra barsel til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion, red.) og alle de der ting. Og jo, vi kunne da godt være dem foruden. Men når det er sagt, så kom dog ind i kampen. Så er det ikke værre,« siger direktøren.

Søren Heilskovs firma, Intelligroup Nordic, er en af de 500 virksomheder, der har haft størst vækst i Danmark de seneste tre år. I en rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad, peger et udsnit på 117 af de succesfulde virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, således på, hvad der skal til for at sikre, at flere danske firmaer får succes i fremtiden ud fra devisen om, at man skal lære af de bedste.

Og de succesfulde virksomheder svarer ikke som de fleste, der har fulgt den offentlige debat i dag, vil forvente. Således angiver færre end hver femte – 17 procent – at selskabsskatten skal ned for at skabe flere succesfulde virksomheder. I stedet lægger knap seks ud af ti – 58 procent – vægt på, at personskatterne sænkes.

Længere arbejdstid er ikke et ønske

Efter den seneste tids debat om øget arbejdstid, der blev sat på dagsordenen, da Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) lancerede deres plan ’Fair Løsning’ og begrebet ’12 minutter’ mere arbejde om dagen, kunne man også få indtryk af, at længere arbejdsuger virkelig er noget, virksomhederne tørster efter.

Men ifølge undersøgelsen er det færre end hver femte af de succesrige erhvervsfolk, der tror, øget arbejdstid skaber flere succeser i dansk erhvervsliv – ligesom kun fire ud af ti mener, at danske lønninger er for høje.  

Til gengæld tror erhvervscheferne mere på potentialet i at udvikle medarbejdernes kompetencer løbende. Det vurderer halvdelen i undersøgelsen.

Desuden vægter 42 procent en kulturændring i Danmark, der i højere grad betyder, at iværksættere og idémagere omtales positivt.

Det får professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School, til at foreslå, at debatten, om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, kommer til at handle om meget mere end skattesatser.

»Dansk Industri har ført en årelang kampagne for lavere selskabsskatter, men hvis man lytter til den brede offentlige debat, er den langt mere nuanceret. Vi ved, at det er meget mere komplekst at skabe vækst end blot at ændre på skattesatserne eller skattestrukturen,« siger Ove Kaj Pedersen.

Kopi af partiprogram

På Christiansborg er det især Liberal Alliance, som har slået sig op som garanten for lavere personskatter. Ifølge partiet skal den ned på 40 procent, mens selskabsskatten skal halveres, så den havner på 12,5 procent, hvilket vil være blandt Europas laveste.

Men partiformand Anders Samuelsen har faktisk ikke noget imod, at erhvervslederne i Ugebrevet A4’s undersøgelse, prioriterer langt bredere end blot at ønske sig lavere skat, når de taler om fremtidens vækstpotentialer. Faktisk mener Anders Samuelsen, at virksomhedernes prioriteringsliste ligeså godt kunne være skrevet af efter Liberal Alliances program.

»Virksomhederne peger jo på alle de rigtige ting. Men for lige at tage selskabsskatten, den har vi tænkt for vores vedkommende som et konkurrenceparameter, når udenlandske virksomheder skal finde ud af, om de skal placere deres virksomheder i Sverige, Danmark, England eller Tyskland. Der bliver selskabsskatten interessant,« siger han og afviser, at partiet er med til at forsimple vækstdebatten ved at snakke om lavere skatter. Udvikling af medarbejdernes kompetencer er bestemt også en mærkesag, bekræfter han.

»De her ting bekræfter bare, at vi har fingeren på pulsen. Der findes undersøgelser, der viser, at 50 procent af iværksætterne stemte på os, så de har hørt, at vi taler om vækst i et bredere perspektiv. Men derfor er det ikke sikkert, at det er slået bredt igennem, fordi det kan være svært for pressen at formidle den slags ting. Men vi har i hvert fald slået benhårdt på disse emner,« siger Anders Samuelsen.

Hård konkurrence

I den løbende debat om erhvervslivets eksistensvilkår i Danmark pointeres det ofte, at der skal være et klima, der gør det attraktivt at investere og turde åbne nye virksomheder. Og selvom direktørerne i undersøgelsen ikke lovpriser alt, hvad der rimer på erhvervsklima, oplyser flere end tre ud af fire, at de også ville etablere deres virksomhed i Danmark, hvis de skulle begynde forfra. 11 procent ville dog ikke.

En af dem er muligvis direktør Hans Erik Askou, Aalborg Energie Technik, der er lidt nølende overfor perspektiverne for at drive forretning i Danmark i fremtiden. Det skyldes dog ikke selskabsskattens niveau, som han i undersøgelsen betegner som »en mindre ulempe«.

Firmaet opstiller kraftvarmeanlæg, har 94 medarbejdere i Danmark, der primært er ingeniører og teknikere, opererer med kundeordrer i 200-millioner kroners klassen til primært europæiske kunder.

Hans Erik Askou ved ikke, om han ville etablere sit firma i Danmark igen, hvis han kunne gøre det om.

Firmaet er ramt af det, han kalder, ’Kina-problematikken’, altså en benhård konkurrence fra konkurrenter, der har lavere løn og produktionsomkostninger. Eksempelvis kan han få ingeniører langt billigere i andre lande, og derfor siger han:

»En af de overvejelser vi går og gør os, er at købe os ind i et firma i Østeuropa og på den måde få skabt noget mere volumen, sådan at vi gerne skulle kunne undgå at fyre folk herhjemme. Om fem-ti år kunne jeg godt forestille mig, at vi har et par datterselskaber i andre lande, men jeg håber og tror, forretningen i Danmark er som i dag,« siger han og nuancerer de ømme tæer i den hjemlige politiske debat.

»Hvis jeg skulle give politikerne et godt råd, skulle det være at sænke personskatten. Det ville være dejligt at få noget mere ud, men også så det kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. I forhold til selskabsskatten skal man ikke være bleg for, at det betyder noget, hvis du skal etablere dig første gang. Men når du først er etableret, er det noget andet, der betyder noget,« vurderer Hans Erik Askou.

Vi skal ikke overleve på pris

Men for it-direktør Søren Heilskov fra Intelligroup Nordic i Odense, der tilbyder softwareløsninger til virksomheder, er det andre parametre end skat, der skal styrke danske firmaer i den globale konkurrence.

»Man kan godt pive over selskabsskatten – og jeg ved da godt, at den i andre lande er meget lav eller nul – men igen: Jeg er så naiv at tro på, at det vi skal overleve på ikke er prisen, men nogle andre kvalifikationer,« siger Søren Heilskov, der hævder, han ved, hvad det vil sige at være i global konkurrence.

Hans firma har nemlig ikke alene 29 ansatte i Danmark, men også 2.000 indere i Indien, og et datterselskab i Sverige. Tilmed har Søren Heilskov selv boet og arbejdet i England, Tyskland og Schweiz.

Tilsyneladende har Søren Heilskov opbakning fra chefkollegerne i Danmarks øvrige succesvirksomheder. I undersøgelsen tror færre end hver tredje, at lavere lønninger kan sikre firmaets fortsatte succes. Til gengæld siger næsten seks ud af ti, at medarbejdernes kompetencer løbende bør udvikles for, at virksomheden kan have fortsat succes.

Det er Søren Heilskov enig i, og han illustrerer forskellen på en indisk medarbejder og dansk medarbejder med følgende billede:

Der står tre borde i virksomheden, som han som direktør vil have gjort rent:

»Hvis nu jeg siger til en indisk medarbejder: Vil du være sød og rar og gøre det midterste bord rent, så ville 60-70 procent kun tage det midterste bord. 30 procent ville spørge: Du mener vel alle tre borde, som sammen danner et bord, ikke? Mens de sidste par procent bare ville tage det hele af sig selv.«

En dansker ville ifølge Søren Heilskov, agere langt mere selvstændigt, kritisk, men heller ikke på samme måde være underdanig overfor chefen, og det er denne type egenskaber, der er brug for i erhvervslivet. Selvstændig, kritisk tænkning kan gøre en positiv forskel for en virksomhed.

»Jeg plejer at sige, at en god medarbejder behøver ikke at kunne regne. Men han skal kunne regne den ud. I den forbindelse er det værd at huske, at it er en speciel disciplin - og den sværeste disciplin er at forstå kundernes forretning,« siger Søren Heilskov.

Der er mange åndssvage regler

Søren Heilskov understreger dog, at der bestemt skabes »åndssvage« rammer i Danmark, eksempelvis told, eller den månedlige momsafregning, der presser virksomhedernes likviditet i en krisetid. Men også den nye regerings ønske om at fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer er dum, mener han.

Men selvom succesdirektørerne hæfter mange ringeagtende ord på administrative byrder og omkostninger, oplever flertallet af cheferne i vækstfirmaerne alligevel erhvervsrammerne forholdsvist positivt. Således mener kun hver tredje, at erhvervsrammerne samlet set er en ulempe for deres virksomheds fortsatte succes. En tilsvarende andel mener, at rammerne for erhvervslivet hverken trækker op eller ned, mens tre ud af ti ligefrem oplever, at rammerne er en fordel for virksomhedens fortsatte succes.

Dansk Industris mærkesag er selskabsskat

Kun fire ud af ti mener, at selskabsskattens niveau er en ulempe for virksomheden. Alligevel tordner landets førende erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), igen og igen imod selskabsskatten.

I en pressemeddelelse fra 27. september i år slår DI’s formand, Jesper Møller, for eksempel fast, at »selskabsskatternes størrelse er afgørende for dansk erhvervslivs konkurrenceevne«.

Dette citat mener DI’s skattepolitiske chef, Tine Roed, i bagklogskabens klare lys, at det er unfair at hive ud som enkeltstående statement i dag. Men hun står dog ved, at DI prioriterer lavere skatter over alt andet.

»Vi siger to ting generelt. Marginalskatten i Danmark er for høj, skatten på arbejde skal ned. Det havde vi en tur omkring i forbindelse med Forårspakken i 2009, og marginalskatten kom ganske gevaldigt ned. Men dermed var der så en periode, hvor det var vanskeligt at tale om marginalskatten, og derfor har vi meget talt om et af de andre områder, hvor der er problemer, nemlig selskabsskatten,« siger hun, men afviser, at Dansk Industri som en væsentlig erhvervsaktør fokuserer for snævert på, hvad der skaber vækst. I hvert fald i forhold til Ugebrevet A4’s undersøgelse.

»Nu kan man læse tal forskelligt, men både en lavere personskat og selskabsskat er Danmarks to væsentligste udfordringer. Dermed ikke sagt, at der ikke er andre udfordringer, men lægger man de to grupper, der svarer, at personskatten og selskabsskatten skal sænkes, sammen, så har du, at det er de væsentligste problemer for at sikre fremtidig vækst,« siger Tine Roed.