Succes med uddannelse må ikke blive en sovepude

Af | @GitteRedder

Fagbevægelsens satsning på uddannelse af arbejdskraften som middel til at tackle globaliseringen har været en succes og får fuld opbakning blandt medlemmerne. Men succesen må ikke blive en sovepude, advarer to fremtrædende forskere. Det er på høje tid, at LO protesterer højlydt over, at det offentlige uddannelsessystem er ved at blive sparet i stykker.

DU STORE VERDEN Det er fire år og en halv globalisering siden, at LO senest holdt kongres. Fire år med udflytning af titusindvis af danske arbejdspladser til Kina, Bangladesh, Polen og andre lavtlønslande. Fire år med lukning af slagterier, skibsværfter og andre arbejdspladser. Fire år, hvor LO-fagbevægelsen har skullet omstille sig til et globalt arbejdsmarked med arbejdstagere og arbejdspladser, der flytter på kryds og tværs over landegrænser i et stadigt større omfang og tempo.

Globaliseringen fylder også på LO-kongressen i denne uge. De 800 delegerede skal debattere, hvordan fagbevægelsen skal tackle udfordringerne på det globale arbejdsmarked, og her vil LO-toppen – fra afgående LO-formand Hans Jensen til forbundsformand i Metal Thorkild E. Jensen og 3F-formand Poul Erik Skov Christensen – spidse ører. De har været arkitekterne bag en strategi i dansk fagbevægelse, der bedst kan beskrives som »Vi tager tyren ved hornene«. I stedet for at gå i pindsvinestilling og sky alt, hvad der handler om globalisering, har LO-forbundene valgt en offensiv strategi, hvor uddannelse har stået centralt.

Og fagbevægelsens top har opbakning fra baglandet til den strategi, viser en ny meningsmåling. Spørger man danskerne, hvad den største udfordring for fagbevægelsen er i forbindelse med globaliseringen, kommer sikring af et uddannelses- og kompetenceløft ind på en klar førsteplads.

På andenpladsen kommer ønsket om, at fagbevægelsen skal arbejde for internationale regler og normer, der kan modvirke udnyttelsen af arbejdstagere i andre lande. Og på tredjepladsen står ønsket om, at fagbevægelsen skal organisere den udenlandske arbejdskraft i Danmark.

For LO-formand Hans Jensen er det et skulderklap, at baglandet bakker op omkring uddannelse som bedste våben for at klare sig i den internationale konkurrence.

»Jeg er glad for, at der er en grundlæggende overensstemmelse mellem, hvad medlemmerne mener og vores politiske strategi. Siden jeg blev valgt som næstformand i LO i 1987, har jeg beskæftiget mig med uddannelse, og jeg har i 20 år arbejdet på og drømt om, at lønmodtagerne skal kunne kvalificere sig til morgendagens udfordringer,« siger Hans Jensen, der blev den LO-formand, som sikrede lønmodtagerne en ret til efteruddannelse i overenskomsterne.

Professor Peer Hull Kristensen fra Handelshøjskolen i København roser da også LO-fagbevægelsen for hidtil at have valgt »den eneste rigtige måde« at håndtere globaliseringen på. I stedet for at acceptere såkaldt »regime-shopping«, hvor medarbejderne accepterer dårlige løn og arbejdsvilkår for at kunne konkurrere med udenlandske arbejdere om simple job og går fra det ene maskinagtige job til det andet, har dansk fagbevægelse klogt satset på det, som Peer Hull Kristensen betegner som »job-shopping«.

»Job-shopping går ud på at kvalificere medarbejderne, så de kan vælge og vrage mellem jobbene. Ved at udvikle en arbejdsstyrke med mange kompetencer på højt niveau får man en stor efterspørgsel efter arbejdskraften og dermed lav ledighed. Den strategi virker herhjemme indtil videre, og fagbevægelsen har været med til at gøre sig fortjent til en stor arbejdsmarkedssucces,« konstaterer Peer Hull Kristensen.

Også adjunkt Henrik Lund fra Roskilde Universitetscenter (RUC) vurderer, at LO-fagbevægelsens globaliseringsstrategi i store træk har været en succes.

»Et langt stykke hen ad vejen er det lykkedes for LO-fagbevægelsen at skabe sig en konkurrencefordel ved at satse entydigt på uddannelse til medlemmerne for at klare sig på det globale arbejdsmarked,« siger Henrik Lund.

Succes kan blive sovepude

Selv om de to forskere altså vurderer, at fagbevægelsens globaliseringsstrategi til dato er lykkedes, advarer både Peer Hull Kristensen og Henrik Lund mod at tro, at LO-forbundene kan leve højt på den succes i fremtiden.

Siden 1990’erne har det ifølge Peer Hull Kristensen været nemt at satse på uddannelse som den rigtige medicin mod globaliseringen. Arbejdsstyrken manglede it-kompetencer, og der var stort træk på efteruddannelse. Hvilket gav bonus – danskerne og danske virksomheder er i førertrøjen, når det handler om brug af og udvikling af it, og derfor har vi også formået at udvikle nye job, påpeger han.

»Men hvilke kompetencer har vi brug for i næste generation? Hvad bliver den nye it-revolution? Hvad bliver den næste store efterspørgsel på det globale arbejdsmarked? Den debat og viljen til nytænkning savner jeg både hos fagbevægelsen, arbejdsgiverne og i Folketinget,« fastslår Peer Hull Kristensen.

Professoren fra Handelshøjskolen er bekymret for, at uddannelsessuccesen bliver en sovepude for fagbevægelsen. For netop fagbevægelsen burde være frontløbere i en visionær debat om indholdet af fremtidens efteruddannelse, mener han.

»Erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkeds-uddannelserne herhjemme hænger jo tæt sammen, og lige nu ser jeg et stolt og dygtigt system få lov at forfalde. Den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1990’erne er opgivet, og den politik var tæt knyttet til efteruddannelsessystemet. Når uddannelsessystemet skranter, og arbejdsmarkedets parter lader det ske, risikerer det at få alvorlige konsekvenser for uddannelsesindsatsen på længere sigt,« siger Peer Hull Kristensen.

Han tilføjer, at i en hård global konkurrence kan det blive et stort tilbageskridt for skabelsen af nye job og dermed et tilbageslag for LO-medlemmerne.

»Der er så meget symbiose i uddannelsessystemet, der på en eller anden måde går i opløsning i disse år, uden at nogen tager fat om det. På grund af højkonjunkturen er der en tendens til, at hverken politikerne eller arbejdsmarkedets parter gør sig umage for at vedligeholde og udvikle voksen- og efteruddannelsessystemet og erhvervsuddannelserne,« mener Peer Hull Kristensen.

Endelig påpeger han, at flere LO-forbund har sparet millionbeløb på uddannelsesindsatsen både centralt og lokalt. Og det har svækket indsatsen.

»Fagbevægelsen har skåret sine egne tråde til at udvikle og forny uddannelsesindsatsen over. Lagt sammen med, at fagbevægelsen i mine øjne har neddroslet uddannelserne til tillidsrepræsentanterne på et så vitalt område som globalisering, er det en katastrofe. Opgaverne er eksploderet ude på virksomhederne, og tillidsfolkene er nedslidte og ilde stedt,« siger Peer Hull Kristensen.

Oven i hatten er det offentlige uddannelses-system ved at blive sparet i stykker, og det får Peer Hull Kristensen til at efterlyse, at fagbevægelsen protesterer højlydt.

Også forsker på RUC Henrik Lund savner, at fagbevægelsen bliver vagthund over voksen- og efteruddannelsessystemet. Men derudover peger han på, at fagbevægelsen stirrer sig så blind på uddannelse, at den forsømmer andre indsatsområder.

»Uddannelse er vigtig, men så er det heller ikke vigtigere. Fagbevægelsen må ikke stirre sig blind på uddannelse og glemme alt andet,« siger Henrik Lund.

RUC-forskeren peger på, at styrken og omstillingsevnen på det danske arbejdsmarked i lige så høj grad handler om indstilling til arbejdet. Og her er den danske lønmodtager ifølge Henrik Lund helt unik:

»Vi er så passionerede omkring vores arbejde. Det ligger i vores sjæl og hjerte at gøre vores arbejde ordentligt, og den indstilling til jobbet kombineret med uddannelse giver en innovationsevne, som ikke findes mange andre steder. Derfor er det i mine øjne mindst lige så vigtigt, at LO satser på medarbejderdrevet innovation som på uddannelse,« siger Henrik Lund.

LO skal satse mere

For nogle år siden så det for Peer Hull Kristensen og Henrik Lund ud til, at fagbevægelsen satsede på et kvantespring i forhold til både kompetenceløft af medlemmerne og styrkelse af tillidsrepræsentanterne, så de kunne lægge arm med koncernledelserne i selv de store multinationale virksomheder.

»Men de har nedtonet alle de vigtige, fornyende brikker. Det er, som om det gennemsnitlige er godt nok. Det er det jo ikke. Vi skal lære af det mest avancerede,« siger Peer Hull Kristensen.

»Det er, som om LO tænker defensivt. At forbundene har en masse medlemmer uden uddannelse, der skal løftes. Men i stedet skal LO udforme en strategi baseret på, at forbundene har mange medlemmer med meget uddannelse, der skal have endnu mere uddannelse. I stedet for generelle rettigheder for svage personer skal der tænkes sofistikerede instrumenter til dygtige medarbejdere,« lyder kritikken fra Peer Hull Kristensen.

Henrik Lund mener, at fagbevægelsen gør ret i at satse på uddannelse af de ufaglærte på arbejdsmarkedet, men han savner, at uddannelsesindsatsen samtænkes med nye strategier.

»Se på Indien, hvor de uddanner millioner af ingeniører. Det danske fokus skal være uddannelse af ufaglærte kombineret med innovation fra gulvet og nye organisationsformer, hvis vi fortsat skal have en konkurrencefordel,« siger Henrik Lund.

LO-formand Hans Jensen afviser blankt, at fagbevægelsen har forsømt at forny uddannelsesindsatsen.

»Det forunderlige er jo, at efteruddannelses-systemet, der er koblet på de faglige uddannelser, er et af de mest dynamiske uddannelsessystemer, der overhovedet er i Danmark. Og dynamikken skyldes, at vi ikke efterløber en udvikling, men er foran udviklingen i samfundet. Både arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesseorganisationer, som er med til at planlægge uddannelserne, skræddersyer selvfølgelig uddannelserne, så de er på forkant med udviklingen,« fastslår Hans Jensen.

Endelig fremhæver LO-formanden, at fagbevægelsen – udover at sikre dynamikken i efteruddannelserne – også står over for en klassisk udfordring.

»Vi skal huske på, at der er 700.000 menne-sker uden faglig grunduddannelse, og at der er 300.000 uden læse- og regnefærdigheder i Danmark. De ryger først af karrusellen, når globaliseringen kører. Så det er nogle helt basale uddannelsesforløb, der også skal til. Det betyder, at fagbevægelsen både skal udvikle de avancerede uddannelsestilbud og give nogle grundlæggende tilbud, og jeg synes, at vi gør begge dele ret godt,« siger Hans Jensen.

Men et sted giver han kritikerne ret:

»Det er skandaløst, som der er sparet på de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse,« siger Hans Jensen, men tilføjer, at fagbevægelsen har råbt højt om det faktum.