Studerende tror ikke de bliver gode nok

Af Anna Glent Overgaard

Danmark skal konkurrere på viden. Det budskab er for længst nået ud til landets videregående uddannelser. Men de studerende, der skal tegne fremtidens vidensamfund, tvivler selv på, at de har de kompetencer, der skal til, for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. For få undervisningstimer og for meget selvstudium får de unge til at tvivle.

Foto: Illustration: Thinkstock

PRÆSTATIONSANGST Bedre og mere uddannelse er vejen frem, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Det har været et fælles mantra de seneste år for både den tidligere regering og nu også for den nye regering. Senest har S-R-SF regeringens satsning på de videregående uddannelser manifesteret sig i et særskilt ministerium for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Men politikernes tro på de vordende akademikere, står i skarp kontrast til det billede, de unge har af deres egne kvalifikationer. Det viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt 535 studerende fra en række af landets lange videregående uddannelser.

Ifølge undersøgelsen tvivler 39 procent af de studerende nemlig på, at deres uddannelser giver dem de nødvendige kompetencer, de får brug for i fremtiden.

Og det kan måske skyldes, at de en stor del af tiden er overladt til sig selv. I hvert fald klager knap 32 procent over for få undervisningstimer og for meget selvstudie.

»Der er ikke nok undervisning, og du får ikke de samme kompetencer af et selvstudium. Jeg har 54 timers undervisning på et semester. Det svarer til 6 timers undervisning om ugen, i 9 uger. 9 uger!?« Sådan skriver en studerende i undersøgelsens kommentarfelt, hvor frustrationen blandt de studerende er let at spore.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser formand Magnus Pedersen med stor alvor på, at så mange studerende vakler i troen på deres egne evner.

»Det er jo uddannelse, der i sidste ende skal sikre, at vi kommer ud af krisen. Og sikre at vi unge får de nødvendige kompetencer, så vi rent faktisk kan varetage en række vigtige opgaver, når vi kommer ud,« siger Magnus Pedersen og spørger:

 

»For hvem har lyst til at blive behandlet af en psykolog, der tvivler på, om han er god nok? Eller blive undervist af en gymnasielærer, der tvivler på, om hun har de rette kompetencer?«

Rammerne er for ringe

At de studerende tvivler på deres eget værd, kan forsker i unge og videregående uddannelse fra Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, Camilla Hutters, nikke genkendende til. Hun kommer med følgende beskrivelse af den virkelighed, der ligger bag de tørre tal i A4-undersøgelsen:

»De studerende oplever, at der er alt for meget selvstudium, og mange bliver i tvivl om, de nu også lærer det, de skal. Man kan ikke bare stikke en pensumliste ud og så forvente, at de studerende selv finder ud af det.« 

Det går ifølge Camilla Hutters ud over motivationen og kan i sidste ende føre til, at de studerende dropper ud:

»Både den sociale og den faglige integration på studiet er jo helt afgørende for, om man gennemfører. Hvis man har meget få timer og kun svage relationer til medstuderende og undervisere, så er risikoen for frafald også større,« siger Camilla Hutters, der gennem sit forskningsarbejde ofte møder studerende, der savner mere undervisning og sparring med undervisere og vejledere.

En situation som DSF-formanden også møder i sin dagligdag.

 »Vi er glade for og interesserede i de fag vi har, men vi oplever også, at rammerne omkring det faglige indhold – altså antallet af undervisningstimer og hvor mange studerende, der sidder til de enkelte forelæsninger – er for ringe. Derfor er mange af os bekymrede for, om vi egentligt har de nødvendige kompetencer, når vi kommer ud,« siger Magnus Pedersen.

Plads til forbedringer

SF’s ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, Jonas Dahl, mener, at det er helt naturligt, at der hersker en vis tvivl hos de unge, der endnu ikke har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet. Men han understreger, at de lange videregående uddannelser har brug for et kvalitetsløft:

»Når vi har studerende, der kommer ud fra vores videregående uddannelser, som har fire timer om ugen i et begrænset antal uger, så er det klart, at man må sige, at der er plads til forbedringer.«

Det er netop et erklæret mål for den nye S-R-SF regering, at »forbedre uddannelserne« og »styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne«, blandt andet for at mindske frafaldet. Det fremgår af det regeringsgrundlag, de tre partier fremlagde i starten af denne måned.

SF-ordfører Jonas Dahl vil ikke komme nærmere ind på, hvor og hvordan der helt konkret skal sættes ind, før regeringsparterne har været i dialog med institutionerne og er klar med et udspil.

»Men det er selvfølgelig helt afgørende, at vi har fokus på kvalitet fremadrettet, og det betyder blandt andet, at vi skal sikre os, at universiteterne lever op til de krav, der bliver stillet,« siger Jonas Dahl.

God uddannelse koster

Tina Nedergaard, tidligere undervisningsminister under VK regeringen og i dag Venstres ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, ser positivt på regeringens ambitioner om at højne kvaliteten på de lange videregående uddannelser. Og hun er spændt på at se, om de tre partier i regeringen kan leve op til ambitionerne fra dengang, de stadig var i opposition.

»Man skylder fra regeringens side at fortælle, hvordan de vil bruge de mange ekstra midler de sagde, de ville tilvejebringe. Og man skylder at fortælle, om de overhovedet kommer. Det har de sat i udsigt i samtlige finanslovstaler de seneste år, men vi mangler stadig en udmelding,« siger Tina Nedergaard.

Danske Studerendes Fællesråd efterlyser også en udmelding fra regeringen om, hvornår den vil gennemføre det planlagte kvalitetsløft. For der er, ifølge organisationens formand Magnus Pedersen, brug for en større saltvandsindsprøjtning, efter at den tidligere regering for knap et år siden gennemførte en række besparelser på uddannelsesområdet i forbindelse med den økonomiske plan, ’Genopretningspakken’.

»Hvis ikke regeringen træder til nu og tilbageruller de forringelser, så kan vi være sikre på, at vi kommer til at opleve større hold, færre timer og en forringet kvalitet af undervisningen,« siger han.

Formand for folketingsudvalget for forskning, innovation og videregående uddannelser, socialdemokraten Rasmus Prehn, vil ikke give nogen tidsfrist, men han forsikrer, at regeringen vil sørge for en bedre økonomi på de videregående uddannelser.

»Det er et erklæret mål, at der skal tilføres flere ressourcer,« siger han og tilføjer at en stor del af ansvaret for, hvor langt pengene rækker, ligger hos uddannelsesinstitutionerne selv.

»Vi vil langsomt men sikkert arbejde på en mere realistisk økonomi, så det ikke er økonomiske problemer, der er årsag til, at man ligger lavt på undervisningstimer. Men det handler også om, at få uddannelsesinstitutionerne til at bruge deres ressourcer mere optimalt,« siger Rasmus Prehn.

Undervisning i vindueskarmen

Forsker Camilla Hutters forstår godt, at ressourcerne sætter grænser for, hvor meget undervisning uddannelserne kan tilbyde de studerende. Men det stiller krav til institutionerne om, at tænke i nye løsninger, så de studerende også får et udbytte af den tid, de er mere eller mindre selvkørende.

»Så må opgaven bestå i at organisere den tid, de studerende bruger på selvstudie. Det er vigtigt, at de studerende får feedback på deres individuelle arbejde, enten fra undervisere eller andre studerende « siger hun og nævner som eksempel ordninger, hvor erfarne studerende fungerer som tutorer for de mindre erfarne.

Ifølge Jonas Dahl (SF), er det også et spørgsmål om, at ledelsen på de forskellige uddannelsesinstitutioner prioriterer undervisningen, når ressourcerne skal fordeles mellem forskning, administration og undervisning.

»Vi må selvfølgelig have en forventning om, at universiteterne selv er i stand til at forvalte de ressourcer, de bliver tildelt. Men vi kan jo beklageligvis konstatere, at de bruger flere penge på administration end tidligere. Det er, for mig at se, én af de udfordringer, vi bliver nødt til at håndtere,« siger Jonas Dahl og tilføjer:

»Der mener jeg også, at universiteterne er nødt til at tage et ansvar for at udnytte de økonomiske rammer bedre, end man har gjort hidtil.«

Regeringen lægger desuden op til, at de lange videregående uddannelser skal oprette ekstra studiepladser, så endnu flere kan blive optaget. Og det stiller ifølge Magnus Pedersen fra DSF ekstra krav til regeringen om at honorere sit løfte om kvalitetsforbedringer:

»Vi risikerer, at uddannelserne bliver forringet hver gang, der bliver optaget flere, for vi har i forvejen ikke midler nok per studerende. Vi vil meget gerne have flere studiekammerater, men det giver jo ikke mening, hvis de skal sidde i vindueskarmen, og ender med at droppe ud, fordi undervisningskvaliteten er for ringe.«