Studerende skal betale for lavere topskat

Af

Nedskæringer i SU’en skal hente et milliardbeløb hjem til finansieringen af skattereformen. De studerende får nemlig selv glæde af lavere topskat, når de bliver færdige, mener Skattekommissionen. Et massivt flertal af danskerne er imod forslaget.

SKAT Fremtidens professorer, ingeniører og overlæger skal selv betale prisen for lavere topskat, allerede mens de studerer. Derfor skal Statens Uddannelsesstøtte (SU) forkortes til maksimalt fire år, og studerende på lange, akademiske uddannelser må låne sig vej frem de sidste år af studiet. Sådan lyder et af de mere kontroversielle forslag fra regeringens skattekommission, der i dag – mandag – lægger sit bud på en skattereform på bordet.

Ifølge A4’s oplysninger indebærer kommissionens forslag, at der skæres et milliardbeløb af uddannelsesstøtten til de lange uddannelser. Til gengæld for en kortere SU vil nyuddannede akademikere få glæde af en lavere skat på arbejde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, lyder logikken.

Den vækker dog slet ikke gehør i befolkningen. Samlet set er tre ud af fire danskere imod at begrænse SU’en til fire år, mens kun hver 10. synes, det er en god ide. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Og det hjælper ikke at fortælle danskerne, at pengene skal bruges til at sænke skatten på arbejde. Tværtimod svarer 7 ud af 10, at det blot gør dem endnu mere negativt stemt over for forslaget.

For de fleste danskere har SU altså ikke meget med skattepolitik at gøre. Men for økonomerne i regeringens skattekommission er verdens mest generøse støtteordning til studerende et logisk sted at hente pengene, hvis topskatten skal ned. Særligt hvis besparelserne gennemføres på en måde, så det udelukkende rammer studerende på de lange, videregående uddannelser. En meget stor del af denne gruppe ender nemlig med en løn langt over topskattegrænsen. En af skattekommissionens helt store udfordringer har netop været at sørge for, at det bliver de højtlønnede selv, der betaler for skattelettelserne.

Set med de briller kan forslaget faktisk være lidt af et columbusæg, mener professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København (CBS) Jan Rose Skaksen. I 2003 var han som vismand i Det Økonomiske Råd med til at designe et forslag, der i store træk ligner det, skattekommissionen fremlægger.

»Når du har en bachelorgrad, hører du allerede til de mest privilegerede i Danmark målt på livsindkomst,« siger Jan Rose Skaksen.

Selv om universitetsstuderende næp­­pe vælter sig i penge, mens de studerer, så er de så godt som sikre på, at de inden for få år vil ligge blandt de højestlønnede i Danmark, mener professoren. Han erkender, at der ikke venter guldrandede job til alle akademikere efter endt uddannelse. Men i et land med overproduktion af humanister er det helt fint, hvis folk overvejer en ekstra gang, om det kan betale sig at tage to år mere. Og om det, de læser i de to år, øger deres markedsværdi bagefter.

»Hvis din forventning er, at du ikke går ud og får et vellønnet job bagefter, så kan det være du skal overveje om det er en god ide at tage netop den uddannelse,« mener Jan Rose Skaksen.

Han peger på, at lavere topskat og mere brugerbetaling på uddannelse også vil gøre Danmark mere konkurrencedygtigt på det internationale jobmarked. Højtuddannet arbejdskraft fra andre lande går nemlig uden om Danmark i dag, fordi de ikke ønsker at betale høje skatter til det danske uddannelsessystem, når de allerede har betalt for deres egen uddannelse derhjemme.

Upopulært i befolkningen

Hvis skattekommissionens forslag glider nemt ned hos økonomerne, så bliver det til gengæld svært at sluge for politikerne. I samtlige partier er et stort flertal af vælgerne imod en forkortelse af SU-perioden. Kun blandt Dansk Folkepartis vælgere er der en vis opbakning til forslaget. Men selv her er kun 29 procent af vælgerne for ideen, mens 52 procent er imod.

Anders Holm, professor i sociologi og forsker i uddannelse og social arv ved Københavns Universitet, kan godt forstå, at danskerne ikke frivilligt giver slip på SU’en til de lange uddannelser.

»Forslaget har en klar social slagside. Jo mindre SU, jo større skævvridning i adgangen til universiteterne,« fastslår professoren.

Han lader sig ikke overbevise af økonomernes argumenter om, at det statistisk set er de færreste universitetsstuderende, der falder fra, når de først er nået bachelorniveau.

»Hvis det økonomiske råderum under studierne bliver forringet, vil man sortere endnu flere fra, før de overhovedet er begyndt. Store studielån vil især virke afskrækkende for børn fra uddannelsessvage hjem,« forudser Anders Holm.

Alligevel vil han ikke afvise, at skattereformen kan få flere til at bryde den sociale arv og tage en lang uddannelse. Udsigten til mere i lønningsposen er nemlig en væsentlig drivkraft for de unge, der tager en lang uddannelse som den første i familien.

»Jeg tror, det er en god ide at øge afkastet af lange uddannelser. Hvis det bliver mere økonomisk attraktivt at have en uddannelse, kan det godt kompensere for, at det bliver dyrere at studere,« siger professoren.

Den samlede virkning af kortere SU og lavere marginalskatter kan altså udmærket være, at flere får en lang uddannelse. Alligevel stiller Anders Holm spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige sted at hente pengene:

»Uddannelse er jo en af de helt store ting, danskerne får for vores høje skattetryk. Så hvis man forringer danskernes muligheder for at uddanne deres børn, så fjerner man også et af de bedste argumenter for at betale skat.«

Ældre scorer kassen

Vælger politikerne alligevel at lade de lægestuderende betale en del af prisen for overlægens skattelettelser, vil det give indlysende fordelingsproblemer mellem generationerne. En sandsynlig forklaring på, at kun ni procent af danskerne ifølge A4s måling anser det for »rimeligt at kæde SU’en sammen med højtuddannedes skat«.

Derfor mener Jan Rose Skaksen, det er helt nødvendigt at lave andre tiltag, der målrettet henter penge hos de ældre generationer. Højere boligskatter vil være en oplagt løsning, fordi det især rammer veletablerede familier. Men den løsning har politikerne afskrevet på forhånd.

»De, der kan gnide sig i hænderne, er dem, der har fået betalt hele uddannelsen og bagefter får de lave skatter,« erkender den tidligere vismand.

Professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen mener, at generationsproblemet er overkommeligt.

»De unge får stadig verdens højeste SU i fire år, og hvis den lægestuderende bliver gammel nok, får hun jo også glæde af en lavere topskat, når hun selv bliver overlæge,« bemærker Jesper Jespersen.

Han stiller sig til gengæld tvivlende over for, om lavere topskat vil få flere til at tage en høj uddannelse.

»Helt grundlæggende er det fordelingspolitik, det her. Og fjerner man noget fra en gruppe, så ved man i hvert fald, at den gruppe bliver ringere stillet. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er altså, at nogle studerende bliver fattigere. Hvilken adfærdseffekt det har, at de siden hen betaler mindre topskat, er mere tvivlsomt.«

Jesper Jespersen peger samtidig på, at der skal ske ret store forringelser af SU’en, hvis det for alvor skal rykke ved indkomstskatten. Staten udbetaler næsten otte milliarder kroners SU om året til studerende ved de videregående uddannelser. Til sammenligning kommer der små 20 milliarder kroner ind på topskatten.

SU’en populær

Opbakningen til SU’en i befolkningen er så massiv, at det under alle omstændigheder bliver svært at være den politiker, der skal skære skiver af de studerendes levebrød. Hele 82 procent mener, at SU er en god investering for samfundet, mens kun otte procent mener, at SU’en helt skal afskaffes og erstattes af studielån, sådan som det er almindeligt i mange andre lande.

Skattekommissionens kontroversielle forslag får dog opbakning fra et lille mindretal på 21 procent af danskerne, der er enige i, at »SU til lange, videregående uddannelser er unødvendig støtte til mennesker, der få år senere får høje indkomster.«