Studenterhuen på retur

Af | @GitteRedder

Ny undersøgelse gennemhuller myten om, at det store flertal af danske unge tager studentereksamen. Tværtimod er der de seneste år markant flere unge, der fuldfører en erhvervsuddannelse end en gymnasie-uddannelse. Samtidig viser den, at pigerne er ved at erobre erhvervsuddannelserne og gymnasierne, mens drengene falder fra.

I de næste uger vil nybagte studenter feste ved Storkespringvandet og gjalde deres eksamensglæde ud for alverden. Kameralinser vil indfange de kåde unge med studenterhuerne, så hele Danmark igen i år kan blive bekræftet i, at det er godt at få en studentereksamen. Igen vil det efterlade billedet af, at det store flertal af ungdommen vælger gymnasiet.

Men i virkeligheden burde tv-stationerne og de store dagblade finde deres obligatoriske eksamensreportager langt væk fra gymnasierne.  For i dag er der flere unge på en ungdomsårgang, der får et svendebrev efter endt erhvervsuddannelse, end unge der bliver færdige som studenter. Det viser en ny LO-undersøgelse med titlen »Køn og ungdomsuddannelserne – et statistisk blik på ungdomsuddannelsernes udvikling over de sidste ti år«.

citationstegnErhvervsuddannelserne har et branding-problem, fordi de ikke har så klar en profil, og fordi de slås med en negativ historisk arv. Gymnasierne har fået meget positivt forærende i kraft af historien, hvor erhvervsuddannelserne har sin historie imod sig. Finn Hauberg Mortensen, professor ved Syddansk Universitet

I 2001 fik 36.987 unge et svendebrev som bevis på en gennemført erhvervsuddannelse som for eksempel kok, murer, tømrer, elektriker eller kontorassistent. Som hovedregel en uddannelse på tre-fire år med løbende eksamener, som stiller store krav til den enkeltes disciplin og engagement.  Samme år fik 30.510 unge en gymnasial uddannelse på enten almen gymnasium, HF eller erhvervsgymnasierne. I procent svarer det til, at 45,2 procent af de unge, som starter en ungdomsuddannelse, fuldfører gymnasiet, mens 54,8 procent af en ungdomsårgang, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fuldfører en erhvervsuddannelse.

For ti år siden var det lige omvendt. I 1991 fik 51,2 procent af dem, der fuldførte en ungdomsuddannelse, studenterhuen på, mens 48,8 procent af de unge tog en erhvervsuddannelse.  

Selv om tallene gennemhuller myten om, at gymnasieuddannelserne er vokset eksplosivt op gennem 1990’erne og er mere populære end nogensinde, skal man ifølge professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Finn Hauberg Mortensen ikke tro, at det er begyndelsen til en deroute for danske gymnasier.

»Rekrutteringen til det almene gymnasium er vokset meget og er i år rekordhøj. Så gymnasierne er et hit, men problemet er, at mange falder fra undervejs. Det vil den nye gymnasiereform sandsynligvis rette op på,« siger han.

Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), professor Lars-Henrik Schmidt kalder den nye undersøgelse overraskende:

»Det er et interessant fokusskifte. I stedet for at måle på, hvor mange af en ungdomsårgang, der søger ind på de forskellige uddannelser, måler man på, hvor mange der gennemfører. Og dermed fortæller resultatet os, at mange unge i dag søger ind på gymnasierne per automatik, men aldrig fuldfører gymnasieuddannelsen. Nogle falder ud og søger senere ind på erhvervsuddannelserne, så undersøgelsen bliver også vidnesbyrd om, at studie- og erhvervsvejledningen i folkeskolen halter en del,« siger Lars-Henrik Schmidt. 

Gymnasiet som rollemodel

At så mange unge foretrækker at søge ind på gymnasiet hænger ifølge Finn Hauberg Mortensen sammen med den store offentlige opmærksomhed, der automatisk sættes på gymnasierne.
»Både pressens og offentlighedens opmærksomhed rettes altid mod gymnasiet – forstået som det almene gymnasium, og det er med til at forstærke indtrykket af en succeshistorie. Gymnasiet har historiske rødder, mange traditioner, et godt image, prestige og høj faglighed. Det er en rollemodel for andre uddannelser, og der er stadig en duft af, at gymnasiet er for de udvalgte, selv om det nu er en masseuddannelse,« siger Finn Hauberg Mortensen.

Omvendt har erhvervsuddannelserne et blakket ry. Ifølge Finn Hauberg Mortensen skal vi ikke mange år tilbage, før man diskuterede, om der nu var brug for den form for håndværksuddannelse, og det ikke bare var en dyr parkeringsplads for folk, der hellere skulle ud at arbejde. Kunne det overhovedet betale sig at bruge penge på erhvervsuddannelserne, lød diskussionen, mens byens bedsteborgere sendte deres børn på gymnasiet.

»Erhvervsuddannelserne har et branding-problem, fordi de ikke har så klar en profil, og fordi de slås med en negativ historisk arv. Gymnasierne har fået meget positivt forærende i kraft af historien, hvor erhvervsuddannelserne har sin historie imod sig,« mener professoren.

Han mener, det er påkrævet, at erhvervsuddannelserne får markedsført sig selv i forhold til de unge og til offentligheden. Ikke mindst i lyset af globaliseringen, og at Danmark skal konkurrere med vareudveksling i en global vidensøkonomi, er det vigtigt, at erhvervsuddannelserne fremstår som velrenommerede uddannelser.

»Erhvervsuddannelserne er jo undergået mange reformer, så de i dag har en større fleksibilitet og giver kompetencer på nogle bredere områder, der netop kvalificerer os til at kunne være med i globale sammenhænge og ikke bare blive hægtet af,« anfører Finn Hauberg Mortensen.  

Drenge halter bagefter

Undersøgelsen viser også, at selv om alle unge forventes at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, så ender 13 procent af de unge uden hverken studie- eller erhvervskompetence. Især drengene løber panden mod en mur i det ordinære uddannelsessystem. Enten falder de ud af uddannelsen, eller også får de aldrig begyndt på en.
Det er først og fremmest pigerne, der er begyndt at prioritere anderledes, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De gør deres indtog på erhvervsuddannelser, og hvor det for ti år siden var et særsyn at se piger inden for en række typiske mandejob som slagter og maler, så er de i dag samlet set i overtal på erhvervsuddannelserne.

I 1991 fuldførte 19.085 drenge en erhvervsuddannelse, mens tallet ti år senere var faldet markant til 16.859. For pigerne gik det i den stik modsatte vej. I 1991 fuldførte 16.188 piger en erhvervsuddannelse, og i 2001 var tallet steget til 20.128. En stigning for pigerne på 24,3 procent.

Der er stadig fag inden for bygge  og anlæg, hvor mændene udgør næsten alle dem, der fuldfører en uddannelse, ligesom kvinderne dominerer uddannelserne inden for social- og sundhedssektoren. Men kønsfordelingen er overraskende tippet over mod kvinderne, så de nu samlet set er i overtal i både erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser.
For DPU-rektor Lars-Henrik Schmidt er der ingen tvivl om, at det ordinære uddannelsessystem passer bedre til piger end til drenge, og han advarer mod at »pigeliggørelsen af uddannelserne« vil skabe et skævt samfund, fordi flere og flere drenge aldrig vil gennemføre en uddannelse.
»Vi har en pædagogik og et uddannelsessystem, der er skabt til små skostørrelser. Det er snakkesalighedens kultur, hvor alt skal diskuteres i fællesskab ti gange, inden man skrider til handling og træffer en beslutning. Derfor vil mange i store skostørrelser sige, at det gider de ikke. Det er et led i den almindelige samfundsudvikling, men tiden har fået en pædagogik, der passer til nutiden, men afgjort vil give eftertiden store problemer, fordi så mange med store skostørrelser ikke kan tilpasse sig sådan et system,« fastslår Lars-Henrik Schmidt.
Han anbefaler pædagogisk nytænkning i fremtidens uddannelsessystem, hvis man vil gøre bedre plads til drengene i uddannelsessystemet.