Strukturreformer er ikke nok!

Af Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen (skoledirektørerne)

Skal ungdomsuddannelserne forbedres, kan man ikke alene fokusere på struktur. Man må også se på indholdet og den pædagogiske praksis.

A4 præsenterer i ugebrevene 9 og 10 en række spændende synspunkter på ungdomsuddannelsernes struktur, lanceret af et ekspertpanel.

Jeg er enig i, at der er behov for at styrke overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og for at nedbryde barriererne mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Vi skal have nedbrudt hierarkiet i ungdomsuddannelserne.

Panelets synspunkter er åbenbart lettere at formulere end at gennemføre. De er ej heller nye. Helt tilbage i 1970’erne foreslog et udvalg  noget tilsvarende, og siden er forslagene blevet gentaget flere gange.

Ved gennemlæsningen af forslaget støder man flere gange på synspunktet om, at eleverne fra folkeskolen ikke er klar til de eksisterende ungdomsuddannelser. Panelets særprægede logik er derfor at flytte eleverne fra grundskolen til ungdomsuddannelserne noget tidligere. I det hele taget er forslagene omfattet af den samme »minimalistiske« tilgang til uddannelse, der præger Erik Jørgen Hansens bog »Uddannelsessystemerne i et sociologisk perspektiv«.

Jeg synes i stedet, man skal diskutere, hvordan eleverne fra folkeskolen gøres mere fagligt parate til ungdomsuddannelserne, hvordan eleverne grundlæggende motiveres, hvordan ungdomsuddannelserne bliver bedre til at tage imod de unge, og hvordan vi gør noget for de 18 procent, der ikke profiterer tilstrækkeligt af folkeskolens og ungdomsuddannelsernes tilbud. Min pointe er, at strukturændringer ikke gør det alene. Vi må også se på indholdet og den pædagogiske praksis. Det er et fælles problem.

Mine synspunkter er følgende:

  • Der er behov for at styrke såvel fagligheden som rummeligheden og fleksibiliteten i både folkeskole og ungdomsuddannelserne. Ændringerne i folkeskoleloven tager sigte mod dette, men der er behov for efteruddannelse og mere fleksible rammer.     
  • Der skal tages initiativ til et udredningsarbejde om rummelighed i ungdomsuddannelserne. Kommunerne arbejder i disse år med rummeligheden i skolen. Det er dog lige så tiltrængt, at ungdomsuddannelserne ser på deres rummelighed og deres evne til at fastholde unge i et uddannelsesforløb. Spørgsmål om lærerholdninger og metodeudvikling er vigtige elementer. Rummelige ungdomsuddannelser er en af flere forudsætninger for, at flere unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og at uddannelsesniveauet øges.
  • Der skal arbejdes med den pædagogiske praksis i forhold til de elever, der ikke profiterer af folkeskolen i dag. Det er ikke nok at øge timetallet. Vi må udvikle lærerkompetencer og metoder, der retter sig mod de børn, der går i skolen i dag. Blandt andet skal det pædagogiske indhold i læreruddannelsen styrkes.
  • Der er behov for nye uddannelsestilbud til den gruppe af unge, der ikke i dag får en ungdomsuddannelse. Det skal være kortere uddannelsesforløb, med andre pædagogiske og faglige tilgange, tæt sammenhæng mellem teori og praktik og megen systematik.
  • Evalueringskulturen i uddannelsessystemet skal styrkes. Evalueringen skal være en integreret del af undervisningen, og skolernes resultater skal dokumenteres og formidles.
  • Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal styrkes. Lærerne i ungdomsuddannelserne kan lære noget af folkeskolens lærere, hvad angår tværfaglighed, og folkeskolelærerne kan for eksempel lære af gymnasielærernes tilgang til faglighed.
  • Der er behov for en øget efter- og videreuddannelsesindsats over for ungdomsuddannelsernes og folkeskolens lærere. Det kræver statsligt engagement og medfinansiering.
  • Ændringer i struktur og indhold stiller øgede krav til pædagogisk og strategisk ledelse i uddannelsessystemet.
  • Vejledningsindsatsen i og efter folkeskolen skal målrettes de elever, der har svært ved at træffe et uddannelsesvalg.

Jeg skal afslutningsvis foreslå A4, at folkeskolen inviteres med, næste gang man sætter eksperter til at drøfte overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.