Strid om grænsekonflikter

Af

LO-forbundene er langt fra enige om, hvordan de fremover skal tackle grænsestridigheder om medlemmerne. Flere af de store forbund kritiserer det udspil, som LO-ledelsen er kommet med.

05Der var ikke ligefrem stående applaus til LO-formand Hans Jensen, da han på hovedbestyrelsesmødet i LO forrige fredag præsenterede sit udspil til, hvordan LO-familien fremover skal håndtere grænsestridigheder, hvor forbundene skændes om, hvem der skal organisere medlemmerne (læs forslaget på næste side). De tyve LO-forbund ser vidt forskelligt på forslaget, og især Specialarbejderforbundet (SiD), Dansk Metal og Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) er kritiske.

Børge Frederiksen, formand for industrigruppen i SiD og en af forbundets syv repræsentanter i LO’s hovedbestyrelse, lægger ikke fingre imellem, når han beskriver udspillet.

»Flere af punkterne i forslaget vidner ikke just om realisme. Det er for eksempel helt fjollet, at man skal kunne lave fælles overenskomster, og at medlemmerne skal kunne stemme om, hvor de helst vil være medlemmer. Det virker måske umiddelbart tillokkende, men det kan skabe store indre problemer i LO, hvis medlemmerne skal kunne stemme sig fra et forbund til et andet,« siger Børge Frederiksen.

Han støttes af Metals næstformand John Højlund Olsen, der kalder Metals holdning for »kritisk, men konstruktiv«. Han slår ned på de samme punkter som Børge Frederiksen og mener, at muligheden for fælles overenskomster og urafstemninger blandt medlemmerne reelt vil indbyde til flere slagsmål om medlemmerne blandt LO-forbundene.

»Forslaget har desværre en anarkistisk vinkel, fordi der nærmest bliver frit slag for alle til at hverve medlemmer, som hidtil har været i andre forbund. Forbundene har jo intet at tabe og meget at vinde ved at påberåbe sig en grænsestrid,« siger John Højlund Olsen.

Han hæfter sig også ved, at den foreslåede mulighed for, at LO’s grænseudvalg skal kunne uddele bøder til forbund, der ikke efterlever udvalgets afgørelser, i teorien kan få den stik modsatte effekt, fordi forbundene på den måde kan betale sig fra at stjæle medlemmer fra andre.

Modig LO-ledelse

Adskillige forbund bakker dog også op om LO-ledelsens udspil, og en af fortalerne er Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Han synes, at forslaget er et godt kompromis, og roser LO-ledelsen for at have modet til at stikke hånden i den hvepserede, som grænsestridighederne traditionelt har været.

Og modsat Metal og SiD er Dennis Kristensen allermest positiv over for det element i planen, der går ud på, at urafstemninger blandt de berørte medarbejdere skal indgå med betydelig vægt, når det skal afgøres, hvilket forbund der skal have retten til at organisere medlemmerne.

»Jeg synes, det er helt centralt, at vi indfører urafstemninger, hvor medlemmerne får indflydelse. Vi kan ikke tillade at stille os op og sige, at vi ikke vil lytte til, hvad medlemmerne vil. Vi er jo til for medlemmerne,« siger Dennis Kristensen.

Han mener også, at det er sidste chance for LO-fagbevægelsen til at få styr på de grænsestridigheder mellem forbundene, som gennem årene har givet mange historier i pressen og fået mange medlemmer til at ryste på hovedet af forbundene.

Det er Pædagogisk Medhjælper Forbunds repræsentant i LO’s hovedbestyrelse, Jacob Bang, helt enig i. Han kalder det ualmindelig flovt, at LO-familien ikke har kunnet håndtere grænsestridighederne.

»Imagemæssigt er det noget af det ringeste for fagbevægelsen. Det er jo så åbenlyst, at man ikke slås for de bedste resultater til medlemmerne, men for at få kontingentkronerne og måske den magt og indflydelse, som flere medlemmer giver. Og det burde være lige omvendt – at organisationen er til for medlemmerne,« siger Jacob Bang.

Politisk vilje er afgørende

Derfor støtter han også varmt op om, at medlemmerne gennem urafstemninger skal have større indflydelse på, hvor de er organiseret. Og her bakkes han op af Teknisk Landsforbunds formand Ole Skals Pedersen, der dog også har et meget pragmatisk eller måske blot realistisk forhold til de foreslåede ændringer.

»Jeg skal nok støtte forslaget, men jeg synes egentlig, det er en falliterklæring, at vi overhovedet har brug for sådan nogle regler. Og spørgsmålet er nok, om de nye regler egentlig vil fungere bedre end dem, vi har i dag. Hvis den politiske vilje i forbundene stadig ikke er der, tror jeg desværre ikke, at det hjælper noget,« siger Ole Skals Pedersen.

Nu skal LO-ledelsens foreløbige udspil diskuteres i et udvalg med repræsentanter fra forbundene, som på den ekstraordinære kongres til februar skal fremlægge endeligt forslag til et nyt system og de lovændringer, det vil kræve. Og i Metal ser John Højlund Olsen i hvert fald frem til, at forslaget bliver forbedret:

»Vi har inderst inde nok den holdning, at det burde LO holde sig fra og lade forbundene klare selv. Men vi vælger foreløbig at betragte udspillet som ufærdigt, og så må vi se, om vi kan finde frem til noget, der er brugbart.«