Strid om betaling af arbejdsskadereform

Af

Lønmodtagere og arbejdsgivere er enige om, at flere skader skal anerkendes som arbejdsskader. Men de er dybt uenige om, hvem der skal betale de cirka 300 millioner, det vil koste årligt.

Det bliver formentlig de arbejdsskadede selv, der kommer til at betale for, at flere nu skal have erstatning for arbejdsskader. Sådan ligger landet, efter at Arbejdsskadeudvalget offentliggjorde sin betænkning i denne uge. Udvalget – som bestod af repræsentanter fra arbejdsgivere, lønmodtagere, amter, kommuner og andre offentlige myndigheder – blev nedsat af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og skulle give bud på en ny definition af, hvad en arbejdsulykke er, og hvordan de øgede omkostninger til flere erstatninger skal betales.

Parterne i udvalget er enige om, at ulykkesbegrebet bør udvides, og at flere dermed skal kunne få erstatning for arbejdsskader. Men derudover er udvalget ikke blevet enigt om ret meget. Det skyldes først og fremmest store uoverensstemmelser mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som er stærkt uenige om, hvem der skal betale de øgede udgifter til erstatninger, der formentlig vil løbe op i cirka 300 millioner kroner om året.

DA har stået fast på, at arbejdsgiverne ikke skal betale mere, og at beløbet i stedet skal findes ved at gøre erstatningerne mindre. Det skal ifølge DA først og fremmest ske ved at fjerne det såkaldte afløsningsbeløb, som de arbejdsskadede får, når de går på folkepension. For en kvinde med en årsløn på 250.000 kroner, der som 50-årig mister 65 procent af sin erhvervsevne ved en arbejdsulykke, vil det forslag betyde, at hun alt i alt vil få 86.000 kroner mindre i erstatning, end hun gør efter de nuværende regler. LO vil imidlertid ikke finde sig i, at det dermed bliver de, der er ramt af en arbejdsskade, der skal betale for, at flere skal have erstatning.

»Det vil være dybt uretfærdigt, hvis de arbejdsskadede skal betale for denne reform. En samlet løsning kan kun skabes, hvis der findes yderligere finansiering,« siger LO’s næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.

På grund af uenigheden mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er det nu op til regeringen og Folketinget at finde ud af, hvor pengene til det ekstra antal erstatninger skal hentes. Og meget tyder på, at regeringen vil lægge sig op ad arbejdsgivernes finansieringsmodel. I hvert fald oplyser Beskæftigelsesministeriet, at afløsningsbeløbet vil være i spil i forhandlingerne, og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har også udtalt sig positivt om at sløjfe afløsningsbeløbet.

Ud over slagsmålet om, hvem der skal betale, bærer Arbejdsskadeudvalgets betænkning også præg af arbejdsgiverne og lønmodtagernes uenighed om, hvem der skal bære bevisbyrden ved en arbejdsulykke. Mens LO har arbejdet for, at den tilskadekomne skal kunne sandsynliggøre, at skaden er forårsaget af arbejdet, har DA stået fast på, at der skal et strammere lægeligt, medicinsk bevis til, før en skade kan godkendes som en arbejdsskade.