Strid om årsagerne til rekordhøjt sygefravær

Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om, at danskerne for ofte melder sig syge, og at der skal gøres noget. Men de er dybt uenige om arbejdsmiljøets betydning for det stigende sygefravær. LO mener, at dårligt arbejdsmiljø er hovedproblemet, mens DA kun ser en svag sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygefravær.

De danske lønmodtagere har aldrig været mere syge. I 2000 svarede antallet af sygemeldinger til, at 150.000 danskere var væk fra deres arbejde hele året. Og samtidig er det såkaldte korte sygefravær, hvor man er syg i mindre end to uger, steget med hele 25 procent siden 1993.

På den baggrund er LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) enige om, at der skal gøres en større indsats for at nedbringe antallet af sygemeldinger, men derefter kniber det gevaldigt med fodslaget. De to parter er nemlig rygende uenige om, hvorfor danskerne oftere melder sig syge. Uenigheden blev igen tydelig, da DA i onsdags udgav en rapport, der over mere end 200 sider forsøger at kortlægge omfanget og årsagerne til sygefravær.

DA har her på to måder forsøgt at måle, hvad arbejdsmiljøet på virksomhederne betyder for sygefraværet. Man har dels kigget på antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme i 1999, som var årsag til syv procent af sygefraværet i den private sektor. Derudover har analyseinstituttet Megafon spurgt 821 danskere om deres seneste sygefravær skyldtes forhold, der vedrørte arbejdet. Og her svarer kun 12 procent ja.

Blandt andet på den baggrund fastslår DA, at arbejdsmiljøet kun har mindre betydning for sygefraværet.

»Vi påstår ikke, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Men når det kun drejer sig om cirka ti procent af sygefraværet, kan vi ikke få øje på, at vi gennem arbejdsmiljøtiltag kan forandre sygefraværsmønstret voldsomt,« siger chefkonsulent Erik Simonsen, der er ansvarlig for DA’s rapport om sygefraværet.

Ukvalificerede målinger
Men allerede her er en afgørende forudsætning gledet ud, mener LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. Hun er ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i LO, og hun vil mægtig gerne diskutere, hvordan sygefraværet kan bringes ned. Men for LO hænger arbejdsmiljø og sygefravær uløseligt sammen, og derfor giver det ikke mening at tale om lavere sygefravær uden samtidig at tale om bedre arbejdsmiljø.

»Det stigende sygefravær skyldes i høj grad, at tempoet er sat op, og vi arbejder hårdere og hårdere. Når man bliver presset på den måde, skal der ikke meget til, før man bliver syg,« siger Marie-Louise Knuppert.

Hun anerkender DA’s indsats for at analysere sygefraværet, men mener, det er en ukvalificeret måde at måle arbejdsmiljøets betydning på. Erik Simonsen erkender, at DA’s undersøgelse ikke er den fulde sandhed, men at man gør et absolut hæderligt forsøg på at belyse en problemstilling, der ikke findes megen statistik og klare forskningsresultater på.

»Vi synes da, at det vil være befriende, hvis andre også vil undersøge det her og dermed bringe diskussionen videre. Men det er simpelthen for nemt og udokumenteret af LO bare at skyde skylden på arbejdsmiljøet, hver gang vi taler om sygefravær,« siger Erik Simonsen.

Arbejdsmiljø flytter tærsklen
Den danske forskning i sygefravær har været begrænset, og derfor oprettede Folketinget sidste år en særlig forskningsenhed på Arbejdsmiljøinstituttet, der udelukkende skal beskæftige sig med sygefravær. Her mener forskningschef Vilhelm Borg nu nok, at både danske og udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at der er en betydelig sammenhæng mellem specielt det psykiske arbejdsmiljø og omfanget af sygefravær på en virksomhed.

Ifølge Vilhelm Borg har DA’s to målinger betydelige svagheder, fordi de opererer med en for smal opfattelse af, hvornår sygefravær skyldes et dårligt arbejdsmiljø. Man kan for eksempel godt have ondt i ryggen på grund af hårdt fysisk arbejde, uden at det bliver anmeldt som en arbejdsskade. Og det hårde arbejde gør vel at mærke, at man er længere om at komme til hægterne igen. Interviewundersøgelsen er heller ikke god, fordi arbejdsmiljøet sagtens kan spille ind, uden at medarbejderen selv opfatter sygdommen som et udslag af dårligt arbejdsmiljø.

»Hvis man har et godt arbejdsmiljø, er tærsklen for, hvornår man melder sig syg, noget anderledes, end hvis man har et dårligt arbejdsmiljø. Flere af dem, der har et godt arbejdsmiljø, går på arbejde, selv om de har et mindre helbredsproblem, mens man hurtigere bliver hjemme, hvis man har et dårligt arbejdsmiljø. Og det tager også længere tid at komme tilbage fra sygefravær, hvis man har et dårligt arbejdsmiljø,« siger Vilhelm Borg.

Gammel traver på banen
Den grundlæggende uenighed om årsagerne afspejler sig i høj grad i de løsningsmodeller, som DA og LO foreslår for at nedbringe sygefraværet. Mens LO mener, at virksomhederne skal koncentrere sig om at skabe et bedre arbejdsmiljø og eventuelt skal presses til det med en økonomisk gulerod, vil DA koncentrere sig om de cirka 90 procent af sygefraværet, der ifølge arbejdsgiverne ikke har noget med arbejdsmiljøet at gøre.

Til det formål har DA blandt andet trukket en gammel traver af stalden, nemlig den såkaldte karensdag. Indtil 1987 skulle lønmodtageren selv betale for den første sygedag, og DA flirter med tanken om at genindføre en eller flere karensdage. Det korte sygefravær på under to ugers sammenhængende sygdom steg nemlig med hele ti procent, da karensdagen blev afskaffet.

»På baggrund af den udvikling kan man overveje at ansvarliggøre lønmodtagerne mere for eksempel med en karensdag. Men der er også andre modeller,« siger DA-direktør Henrik Bach Mortensen.

En genindførelse af karensdagen afvises pure i LO, som blandt andet henviser til, at det komplet vil underminere overenskomstsystemet, hvor arbejderne har givet afkald på andre ting for at få fuld løn under sygdom.

To ting kan DA og LO dog blive enige om: Der skal et tættere samarbejde til lokalt mellem tillidsrepræsentanter, virksomhedsledelsen og kommunen, så man i tide får taget fat om medarbejdere med meget sygefravær, inden de eventuelt ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Og i den forbindelse er de to hovedorganisationer også helt enige om at skælde ud på kommunerne. De er først og fremmest alt for dårlige til at følge op på sygemeldinger. Ifølge sygedagpengeloven er kommunerne forpligtet til at følge op på sygefravær, inden en borger har været fraværende i otte uger, men det sker alligevel kun i seks ud af ti tilfælde.

Som arbejdsgiver imponerer kommunerne i øvrigt heller ikke. I 2000 havde en kommunalt ansat ifølge DA’s undersøgelse gennemsnitligt 13 sygedage, mens en ansat i den private sektor gennemsnitligt havde ni sygedage. Hvis det kommunale sygefravær kommer på niveau med det private, vil det give, hvad der svarer til 9.000 flere beskæftigede per år.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har til efteråret bebudet en plan, der skal nedbringe sygefraværet.

Af Søren Kudahl, sku@lo.dk