VELFÆRD PÅ SPEED

Stressede socialrådgivere på jobcentre: »Man kan ofte ikke huske, hvad man har gjort«

Af

Reform-storm og it-koks giver voldsom stress blandt socialrådgivere, viser en aktindsigt, som Ugebrevet A4 har fået i Arbejdstilsynets afgørelser. Det går ud over borgere, som risikerer lavere ydelser, fejl og at deres sag strander, så det bliver vanskeligere at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sagsbunker hober sig op. Ulæste mails bliver slettet ud fra devisen: Hvis de er vigtige, dukker de op igen. 

Sagsbunker hober sig op. Ulæste mails bliver slettet ud fra devisen: Hvis de er vigtige, dukker de op igen. 

Foto: Scanpix/Mads Jensen

»Sagsmængden har ifølge sagbehandlere aldrig været så voldsom som nu. Vi kører derudaf i overhalingsbanen.«

Sådan fortalte socialrådgiverne til Arbejdstilsynet, der i oktober 2015 var på kontrolbesøg på Jobcenter Aarhus, afdelingen for dagpenge og kontanthjælp.

Socialrådgiverne i Aarhus er ikke ene om at føle sig pressede. Sidste år besøgte Arbejdstilsynet 121 afdelinger på jobcentre. 48 gange løftede tilsynet pegefingeren, fordi medarbejderne gennem længere tid var tidspressede og havde så stor arbejdsmængde, at det kunne gøre dem syge. 17 gange var der tale om påbud.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets afgørelser for jobcentrene i Aarhus, Hedensted og Thisted. Her fortæller sagsbehandlerne samstemmende, at de har så travlt, at det går ud over borgerne. I afdelingen ”dagpenge og kontanthjælp” i Aarhus Kommune oplyser socialrådgiverne blandt andet:

  • »At man ofte ikke har et overblik over sine sager, fordi arbejdsmængden er overvældende stor.«
  • »At man ikke kan huske, hvad man har gjort i forhold til sagerne grundet et stort og hektisk tidspres.«
  • Og »at man flere gange om ugen laver fejl,« og for eksempel glemmer at sende ting til samarbejdspartnere.

I Thisted fortæller socialrådgiverne på jobcentret:

  • »Overblikket smuldrer, aftaler fra telefonen glemmes,« og »samtaler bliver ikke altid holdt rettidigt.«

I Hedensted oplyste sagsbehandlere til Arbejdstilsynet, at bunker af opgaver bliver ikke løst og krav i lovgivningen bliver ikke imødekommet. Herefter fortæller medarbejderne, at dokumentationsopgaver er hængepartier i flere måneder, og at tidsfrister ikke nås i ressourceforløb og indsatsplaner. Presset fra mails kan også være tyngende.

  • »Medarbejdere oplyser om adfærd, hvor man ganske enkelt sletter ulæste mails ud fra devisen, at hvis den er vigtig, så kommer den igen,« skriver Arbejdstilsynet.

Hvis sagsbehandlerne ikke har tid og overskud, er der risiko for fejl. Det betyder, at borgere ikke får de ydelser, de er berettiget til eller den indsats, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Thomas Bredgaard, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet

Travlhed rimer på fejl

Det rammer borgere, når sagsbehandlere er så fortravlede, at de ikke kan behandle alle sager ordentligt, fastslår Thomas Bredgaard, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

»Hvis sagsbehandlerne ikke har tid og overskud, er der risiko for fejl. Det betyder, at borgere ikke får de ydelser, de er berettiget til eller den indsats, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Hvis nogle sager sejler derudaf, og man ikke får taget fat i borgerne, bliver indsatsen virkningsløs,« vurderer han og konkluderer. 

»Det er et samfundsmæssigt problem.«

 Læs også: Travlheds-rekord truer offentligt ansattes sundhed

I Thisted var socialrådgiverne på det rene med, at arbejdspresset gik ud over borgere. Her fortalte sagsbehandlerne til Arbejdstilsynet i juni 2015, at de ud over mange sager, selv skulle sætte sig ind i den ny lovgivning og store reformer, som ikke blev gennemarbejdet af kommunens jurister. Det betød: »risiko for at lave fejlfortolkninger til skade for borgerne.«

Det kan være katastrofalt. Næsten alt, når man bliver arbejdsløs eller syg, hænger sammen med tidspunkter og datoer. Overholder kommunen ikke tidsfristerne, kan det være skyld i, at den pågældende ikke kommer videre. Peder Bæk, talsmand for græsrodsbevægelsen for folk uden for arbejdsmarkedet, Behandl os ordentligt

Den dræbende ventetid

Det kan være skrækkeligt for folk på overførselsindkomster, når deres sag går i stå, fordi sagsbehandleren er overbebyrdet, fortæller Peder Bæk, talsmand for græsrodsbevægelsen for folk uden for arbejdsmarkedet, Behandl os ordentligt.

»Det er dræbende at gå og vente på en afgørelse. Man venter og venter og aner ikke, hvornår det stopper. Arbejdsløse bliver slidt op af at vente. Nogle får svært ved at koncentrere sig, og hvis psyken er svag, kan folk få selvmordstanker, fordi de er bekymret for, om de bliver tvunget til at forlade hus og lejlighed efter en afgørelse,« siger han. 

Søger folk om tilskud til medicin, boligstøtte eller andre ydelser, kan ventetiden også være lang.

»Det kan være katastrofalt. Næsten alt, når man bliver arbejdsløs eller syg, hænger sammen med tidspunkter og datoer. Overholder kommunen ikke tidsfristerne, kan det være skyld i, at den pågældende ikke kommer videre,« mener Peder Bæk.

Borgernes retssikkerhed er sat under gevaldigt pres. Ida Louise Jervidalo, fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus

Tidsfristerne skrider

Når sager trækker i langdrag, kan det betyde, at folk bliver hængende på kontanthjælp. Også selvom de måske skulle have en højere ydelse som revalidering eller førtidspension, fortæller fællestillidsrepræsentanten for socialrådgiverne i Aarhus, Ida Louise Jervidalo.

»Borgernes retssikkerhed er sat under gevaldigt pres. Det har økonomiske konsekvenser, hvis borgere bliver ved med at være på kontanthjælp, når man har ret til en højere eller anden ydelse.«

Tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Hedensted Birgitte Frey bryder sig ikke om, når travlhed betyder, at man ikke kan overholde tidsfrister.

»De er lovbestemt, og socialrådgivere forsøger at gøre, hvad man kan for at nå dem. Hvis borgere er i et ressourceforløb på et år, og kommunen ikke når at kontakte dig i løbet af den tid, så sker der ingenting,« siger hun.

Chef for beskæftigelse i Hedensted Hans Christian Knudsen afviser dog, at sagsbehandlingstiden har været unødvendig lang. Socialrådgiverne har frygtet, det ville ske, men det har ikke været tilfældet. Forklaringen er, at presset er lettet fra jobcentret, fordi konjunkturerne er blevet bedre, og arbejdsløsheden faldet. 

»Vi har ikke oplevet borgere, som har mistet ydelser på grund af arbejdspres,« mener han. 

Vi har været underlagt et reformstormvejr. Hans Christian Knudsen, chef for beskæftigelse i Hedensted

Reformstorm blæser socialrådgivere omkuld

På jobcentret i Hedensted oplever beskæftigelseschefen især, at det forværrede arbejdsmiljø skyldes én ting: reformer.

»Vi har været underlagt et reformstormvejr. Der er sket væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet, som betyder mange ændringer for medarbejdere og borgere. Det betyder meget for arbejdsmiljøet. Socialrådgivere har taget en uddannelse for at hjælpe andre. Nogle oplever en modsætning mellem det, man er sat i verden for, og det som er muligt,« mener Hans Christian Knudsen. 

Chefen for beskæftigelse i Hedensted peger på, at arbejdsdagen er blevet mere kaotisk, fordi der ikke er tid til at implementere reformerne, og der har været koks i it-systemerne. 

Rigsrevisionen kritiserer reformsjusk

Rigsrevisionen kritiserede i marts Beskæftigelsesministeriet for reformsjusk på flere punkter, når det drejer sig om førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Bekendtgørelser og vejledninger var ikke klar i god tid, og det var it-systemerne heller ikke.

 

Læs rapporten: http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2016/142015/

UDVID
Samme oplevelse har Karin Rasmussen, driftschef for dagpenge og kontanthjælp i Aarhus Kommune. Ny lovgivning pressede særligt de sagsbehandlere, der arbejder med kontanthjælp. Der skete en stor ændring i arbejdet. Oveni blev sagerne mere komplekse, mens flere borgere skulle behandles.

»Kompleksiteten gjorde, at hver sag bare tog mere og mere tid, og det bliver værre, når it-systemet ikke fungerer,« konkluderer hun, mens fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne Ida Louise Jervidalo mener, at Aarhus Kommune ikke i tide blev opmærksom på konsekvenserne af reformerne.

»I reformerne ligger intentioner om en ny måde at arbejde på, men ressourcerne er ikke fulgt med til at løfte opgaven. Reformerne har betydet en trafik af borgere og opgaver til afdelingen, som man ikke har taget højde for og anerkendt i tide,« siger hun. 

I Thisted Kommune betød lovændringer og reformer også et øget arbejdspres på socialrådgiverne på jobcentret. Det blev forværret af langtidssygemeldinger, og oven i hatten vedtog kommunen generelle besparelser i forvaltningen i 2014, der betød, at ledige stillinger ikke blev genbesat,« fortæller sektionsleder Berit Peschardt. 

Medarbejdergruppen var ramt af en mur af resignation og mistede mening med arbejdet. Ida Louise Jervidalo, fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus

Du skal nå det hele

I efteråret var det især mængden af opgaver, der tyngede medarbejderne i afdelingen dagpenge og kontanthjælp i Aarhus Kommune.

»Medarbejdergruppen var ramt af en mur af resignation og mistede mening med arbejdet. Man gik fra den ene brændende platform til den næste. Det var et forfærdeligt arbejdsmiljø,« fortæller Ida Louise Jervidalo.

Socialrådgivere i afdelingen havde omkring 90 sager ifølge ledelsen, og nogle af borgerne havde psykiske sygdomme som posttraumatisk stress, misbrug og ludomani. 

Medarbejderne fortalte dengang, at arbejdspresset gennem mindst tre-fire år havde været højt. For eksempel lå der efter fire ugers ferie 377 ulæste mails i en sagsbehandlers indbakke, som vedkommende skulle forholde sig til for at følge sagerne.

Samtidig skrev Arbejdstilsynet, at hvis socialrådgiverne »mister overblik over opgaverne, er det sidste man gør at gå til ledelsen.« Man oplever, at tegn på stress bliver gjort til »et individuelt problem,« og der ikke er løsning at finde.

»Alle opgaver er ifølge ledelsen vigtige og skal nås.«

Driftschef Karin Rasmussen oplever ikke, at kritikken om manglende opbakning stammer fra alle medarbejdere.

»Når man er presset, skal der ikke meget så meget til at udløse kritik. Der vil altid være nogle, som synes, de ikke bliver nok eller tilstrækkeligt bakket op. Andre føler ikke, det er et problem,« siger hun og peger på, at man gennem længere tid har arbejdet på at opbygge klare mål for, hvad man skal nå.

»Det skaber klarhed for den enkelte,« mener Karin Rasmussen.

Man tænker på borgere om natten Arbejdstilsynet efter besøg på jobcenter i i Hedensted

Dårlig søvn, stress og sygemeldinger

På jobcentrene i Aarhus, Thisted og Hedensted har mængden af opgaver været så voldsom, at det har skadet medarbejdernes helbred, skriver Arbejdstilsynet.

I Thisted har medarbejdere været langtidssygemeldt med stress. Nogle føler sig så meget bagud, at de går på job, selv når de er syge og kan smitte andre, og mange føler »dårlig samvittighed over ikke at kunne nå sagerne.«

I Aarhus finder Arbejdstilsynet flere symptomer på stress:

Søvnløshed, øget medicinering, for højt blodtryk, almen utilpashed og kort lunte, står blandt andet på listen, og medarbejdere er på vej til at blive stress-sygemeldt.

De seneste år har også medarbejdere på jobcentret i Hedensted været sygemeldt på grund af arbejdet.

»Man tænker på borgere om natten,« skriver tilsynet.

Fortravlede sagsbehandlere kritiseres for fejl

Når socialrådgivere halser af sted, skal de ikke forvente ros af alle, tværtimod. Borgere, der er pressede eller har psykiske problemer, kan reagere grimt, hvis de oplever, at servicen på jobcentret ikke er i orden, fortæller arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard.

»Hvis borgere ikke føler sig ordentligt behandlet, kan man frygte flere episoder med vold. Det pres sagsbehandlerne er udsat for, sendes videre til borgerne,« siger han.

I Thisted oplevede sagsbehandlerne, at de bliver udstillet på lokale Facebooksider. Fejl bliver eksponeret, og politikerne kan komme med negative udtalelser om jobcentret.

Når der klages over socialrådgivere på jobcentret i Aarhus, kan de også savne støtte. 

»Ledelsen undersøger ikke sagen og bakker op om medarbejderne, når der forekommer klager fra borgere, men oplyser blot, at sagen skal prioriteres,« skriver Arbejdstilsynet.

Kolleger står sammen

Der er dog også lyspunkter i besøgene fra Arbejdstilsynet: »Medarbejderne er gode til at støtte hinanden. Der er fælles formiddagskaffe, og medarbejderne arbejder i makkerskab med ugentlige møder,« lyder beretningen fra Thisted.

Tillidsrepræsentant Birgitte Frey nævner også sammenhold på jobcentret i Hedensted som en styrke.

»Man er trods alt glade for hinanden som kolleger,« siger hun og er også positiv over, at ledelsen har lyttet.

»Ledelsen har taget det alvorligt, når medarbejderne siger, der er problemer,« fortæller hun.

Løsninger er på vej

Siden Arbejdstilsynet kontrollerede jobcentrene i efteråret, har de arbejdet på at løse problemerne med fortravlede medarbejdere. Nogle ting var allerede sat i værk, før tilsynet kom på besøg. 

I januar og februar i år har jobcentret i Thisted ansat 20 nye medarbejdere. Samtidig har man gennemført en mentorordning, så de hurtigere bliver lært op.

»Vi er gået i gang med at få nedbragt sagstallet. Jo færre sager, des bedre kvalitet. Man får gjort tingene hurtigere,« mener tillidsmand for socialrådgiverne Nadia van der Kooij, mens sektionsleder Berit Peschardt peger på, at sygefraværet steg i 2014 og i begyndelsen af 2015. I dag er sygefraværet faldet med omkring 50 procent i forhold til den periode. Ud over flere medarbejdere til at løse arbejdspuklen har trivselsdage højnet humøret.

Hedensted har ansat en enkelt sagsbehandler ekstra. Samtidig har en arbejdspsykolog hjulpet med arbejdsgange og processer i teamene.

»Det handler også om at skabe nye rutiner og gøre noget andet end det, man har erfaring med,« mener Hans Christian Knudsen.

Siden efteråret har afdelingen dagpenge og kontanthjælp i Aarhus Kommune ansat 11 jobkonsulenter, en faglig konsulent og studentermedhjælp. Samtidig er 500 borgere flyttet til en privat aktør. Resultatet er, at sagsbehandlerne nu i gennemsnit har 62 sager mod tidligere 90, oplyser Karin Rasmussen.

»Den enkelte sagsbehandler har mere tid i dag. Borgerne bliver hurtigere afklaret. Det er en god cirkel,« siger driftschefen, som ser frem til et nyt it-system i juni, der gerne skal forbedre arbejdsgangene.

Socialrådgiver Ida Louise Jervidalo glæder sig over, at der er bedre forudsætninger for et godt arbejdsmiljø, men det tager tid.

»Bevillingerne er på plads, men den fulde effekt mærker man ikke helt endnu. Der er kommet en bedre balance mellem ressourcer og opgaver. Nu skal der være arbejdsro,« siger hun.

Selvom der sker fremskridt med arbejdsmiljøet på de tre jobcentre, betyder det ikke, at problemerne med tidspressede socialrådgivere er forsvundet i hele landet. Fra januar til april i år har Arbejdstilsynet fundet yderligere to jobcentre, hvor arbejdsmængde og tidspres risikerer at gøre medarbejderne syge.