Stressede danskere skal have glæden tilbage

Af | @MichaelBraemer

Hver fjerde dansker føler sig så belastet i dagligdagen, at det går ud over deres livskvalitet og truer helbredet. Stresseksperten Bo Netterstrøm er på vej til at åbne Danmarks første stressklinik, og han mener, at fagbevægelsen kunne gøre mere for at sikre lønmodtagernes mentale sundhed.

Egentlig ku’ vi jo have det så godt. Der er arbejde til næsten alle, arbejdstiden er kortere end nogensinde, og vi har aldrig haft en højere levestandard.  Ikke desto mindre føler hver fjerde dansker sig så belastet i dagligdagen, at det går ud over livskvaliteten, og helbredet er truet. Vi er stressede.

Arbejdsmediciner og stressekspert Bo Netterstrøm er ikke i tvivl om, at arbejdet er den store synder. Kravene til vores effektivitet og produktivitet øges hele tiden, og grænserne mellem arbejde og fritid bliver mere og mere udflydende. Men arbejdet skal ikke have hele skylden, understreger han. Vi er også utrolig gode til at stresse os selv.

»Alle skal nå så hulens mange ting, inden de er 40 år: Rejse Jorden rundt, have børn, stort hus, dyr bil og holde ferie to gange om året. Der er for mange, der ved et alt for højt forbrug frivilligt underkaster sig et krav om fast, høj indtægt. Det er mere stressende, end folk aner i en tid med fyringsrunder - og heller ikke det bedste udgangspunkt, hvis arbejdet begynder at give problemer,« siger stresseksperten.

Stress invaliderer

Nogle af dem, der ikke har klaret presset og fået tingene til at hænge sammen, møder Bo Netterstrøm på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, hvor han er overlæge.

De koketterer ikke med at være stressede - de ER det, selv om de måske ikke ved det selv. For dem er stress ikke en lystbetonet travlhed, men tværtimod en tilstand præget af ulyst, anspændthed og udtalte søvnproblemer. Får deres stresstilstand lov til at vare længe nok, kan den både føre til fysiske sygdomme og ændre deres personlighed. Og øget sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet følger direkte i kølvandet på ubehandlet stress.

»Søvnbesvær er det sikre tegn på stress. Det oplever vi vist alle sammen indimellem, og der er da heller ikke noget unormalt eller problematisk ved stress - bare tilstanden ikke bliver permanent. Det er den langvarige, konstante og ubehandlede stress, der har de alvorlige og invaliderende konsekvenser,« siger Bo Netterstrøm.

Tidligere var det industrifag med ensformigt arbejde og ringe indflydelse, der var kendt for at udsætte deres ansatte for et så stort pres, at mange bukkede under. I disse år toner servicefagene frem som storleverandører af stressramte, fortæller han:

»Det er for eksempel læger, sygehjælpere og rengøringsassistenter, der oplever, at skruen er blevet strammet. Stigende krav til deres produktivitet gør, at de må give køb på den kvalitet, som de gerne vil lægge i deres arbejde. Det gør dem frustrerede.«

Mellemledere uden kompetence i personaleledelse, som alene er blevet sparket opad i systemet, fordi de selv var dygtige medarbejdere, er en anden udsat gruppe.

Måleligt arbejde er sundt

I det hele taget har stresseksperten gjort den erfaring, at man som ansat er et let offer for stress, hvis ikke man har et arbejde med klare mål og krav, som man kan holde sin arbejdsindsats op imod.

»Arbejdere i traditionelle LO-fag har ikke mange plusser på skemaet. Men de ved, hvad de har at rette sig efter og kan affinde sig med den belastning, de er udsat for. De hænger ikke med skuffen på samme måde som folk i nye ansættelsesformer - for eksempel projektmedarbejdere og løst ansatte - der arbejder uden ordnede arbejdsforhold og aldrig ved, om de er købt eller solgt,« siger Bo Netterstrøm.

Han har set, hvor skadeligt det er, når folk arbejder uden andre regler for deres arbejdstid, end at de kan gå hjem, når de er færdige. Og hvor belastende manglen på regler for afskedigelse har været for ansatte i bankverdenen i forbindelse med fusioner.

»Fagbevægelsen skulle sætte mere fokus på tryghed i ansættelsen. Alene at kende reglerne for, hvordan der vil blive afskediget i en virksomhed, udgør en tryghed. Og selv om det ikke er let i disse tider, hvor solidaritet og sammenhold har så svære vilkår, bør den kridte skoene for at sikre ordentlige overenskomster. Meget stress er affødt dels af uorganiseret arbejde, dels af arbejde uden ordentlig overenskomst. Og det bliver ikke bedre den dag, der ikke længere er arbejdskraftmangel, og arbejdsgiverne vil få helt anderledes frit spil,« advarer arbejdsmedicineren.

Når Bo Netterstrøm peger på de svære vilkår for fagligt arbejde, hænger det sammen med et sindelagsskifte, han har bemærket hos lønmodtagere i løbet af de seneste 10 år. Hvor de tidligere identificerede sig med deres faggruppe, er det i dag virksomheden, der giver den enkelte medarbejder identitet. Det er også en stressfaktor, hvis virksomheden har problemer.

Socialt samvær under pres

Bo Netterstrøms kæphest er det sociale samvær på arbejdspladsen. Det kan råde bod på mange problemer, hvis man får »læsset af« og delt sorger og bekymringer med kolleger.

Men de øgede krav til produktivitet og effektivitet har sat samværet under pres.  Så meget desto vigtigere er det efter hans mening, at der på virksomhederne udarbejdes en stresspolitik. Her har fagbevægelsen et ansvar, selv om kulturerne på arbejdspladserne er for forskellige til, at der ligefrem kan indgås overenskomstaftaler på området.

»Selv om man ikke kan lave noget strømlinet for store grupper, kunne man godt hjælpe lokale tillidsmænd med at få strikket noget sammen, der kan bruges på netop deres virksomhed. Fagbevægelsen bør skabe rammerne for, at virksomheden tager det psykiske arbejdsmiljø op, for det er lokalt på den enkelte virksomhed, slaget skal slås,« mener han.

Ifølge en undersøgelse, som Børsen Nyhedsmagasin foretog så sent som for et par måneder siden, har kun 12,5 procent af danske virksomheder i dag en personalepolitik for stress.

Kvinder er bedre til stress

Stress handler imidlertid ikke kun om ydre påvirkninger. Der er stor forskel på, hvordan forskellige personlighedstyper oplever belastninger. Dét nogle oplever som en uoverkommelig byrde, ser andre som en spændende udfordring.

Køn spiller også ind. Bo Netterstrøm mener, at mænd kunne lære af kvinders evne til at håndtere stress. For selv om kvinderne har dårligere job og mere arbejde i hjemmet, føler de sig mindre belastede. 

»Kvinder er bedre til at tackle pressede situationer. De snakker med hinanden om problemerne, og de er bedre til at lytte til kroppens signaler. Mænd, derimod, er ikke gode til at lytte til deres krop, og samtidig er de ofte tynget af større ambitioner end kvinderne,« siger han. 

Danmarks første stressklinik

Når nogle af sig selv kan holde sig fri af stress, kan andre lære det. Det er i hvert fald udgangspunktet for arbejdet i den stressklinik - Danmarks første - som Bo Netterstrøm vil åbne på Hillerød Sygehus til oktober.

Stressklinikken bliver til efter svensk forbillede og finansieres uden om det offentlige. Pengene skal komme fra pensionskasser eller virksomheder, som vil hjælpe et medlem eller en ansat, før vedkommende ryger ud af arbejdsmarkedet.

I løbet af et fire måneder langt program på klinikken skal stressede få en forståelse for, hvad der belaster dem. Bagefter skal man sammen med arbejdspladsen rette op på forholdene, så den ansatte forhåbentlig bliver i stand til at arbejde videre.

»Der vil typisk være tale om folk, som der stilles store følelsesmæssige krav til. Måske er løsningen en omplacering til noget andet, hvor belastningen er mindre heftig. Men under alle omstændigheder skal den stressede have brudt den onde cirkel og have et spark for at få det bedre mentalt. Ud over rådgivningen skal han eller hun i gang med afslapningsøvelser og med at motionere. Kroppen skal fungere, for at vi har det godt og kan danne værn mod stress,« fortæller Bo Netterstrøm.

Hans pointe er, at hverken stress eller udbrændthed er kroniske sygdomme. Men folk skal enten lære at håndtere den belastning, der har kørt dem ned, eller væk fra den. De skal have glæden tilbage. 

Der er i første omgang tale om etårigt forskningsprojekt, der også skal gøre videnskaben klogere på, hvordan man med forskellige målinger kan registrere henholdsvis stress og forbedring af stresstilstanden. Derfor er deltagerkredsen på forhånd begrænset.