Stressdebatten overser de stressede

Af Marie Preisler, freelancejournalist

Mediedebatten om stress er fordrejet og præget af myter, og det skader indsatsen mod stress, mener arbejdsmarkedseksperter.

Akademikere er ikke de mest stressede lønmodtagere. Det er derimod omsorgsarbejdere, kasseassistenter og industriansatte, men de overses fuldstændig i mediedebatten om stress, mener tre arbejdsmarkedseksperter.

Agi Csonka, Christian Bason og Nicolaj Ejler advarer i bogen »Arbejdets nye ansigter« om, at sejlivede myter og deciderede usandheder om stress og dens årsager kan vanskeliggøre en effektiv indsats mod stress på arbejdspladsen. Blandt myterne er, at stress især rammer personer med lang uddannelse og prestigefyldt job på hypermoderne fleksible arbejdspladser, hvor medarbejderne kan have svært ved at håndtere uklare krav og grænser mellem job og fritid.

I realiteten er det helt andre grupper, der har størst risiko for stress og stressrelaterede sygdomme. Grupper som hjemmehjælpere, rengøringsassistenter og ansatte i industrien oplever store belastninger, mens akademikere og ledere ifølge de tre forfattere har mange positive arbejdsmiljøfaktorer i deres arbejdssituation.

Forskningen peger i retning af, at de største stressproblemer stadig udspringer af højt arbejdstempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse og få udviklingsproblemer.

»Det er her, vi finder de lavtlønnede i industrien, kasseassistenter og så videre. Det er samtidig disse klassiske stressproblemer, som er fuldstændig negligeret i mediedebatten om stress – hvilket langt fra er det samme, som at de ikke længere eksisterer,« skriver de tre eksperter.

citationstegnNogle taler ligefrem om positiv stress og stressmisundelse. Men det er højst uheldigt, for stress er en meget ubehagelig lidelse. Agi Csonka, medforfatter til »Arbejdets nye ansigter«

At arbejdere har mindst lige så stor risiko for stress som højtlønnede akademikere indikerer også en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.003 beskæftigede lønmodtagere, som analyseinstituttet GNS Gallup tidligere i år udførte for LO. 11 procent af samtlige adspurgte lønmodtagere oplyste, at det sker, at de må melde sig syge på grund af arbejdspres eller stress. Blandt specialarbejderne svarede hele 16 procent ja til spørgsmålet, mens ti procent af de højere funktionærer og tjenestemænd oplyste, at de indimellem må sygemelde sig på grund af arbejdspres eller stress.

Der er ligeledes store stressproblemer blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre ansatte i omsorgsfag med klientkontakt. Deres problemer får også mindre bevågenhed end moderne stressformer, påpeger de tre eksperter med henvisning til flere undersøgelser – blandt andet i Ugebrevet A4 – der viser, at de klientrelaterede servicefag er storleverandør af stressramte i disse år. Medarbejderne i disse fag udsættes for store belastninger i form af følelsesmæssige krav i arbejdet samtidig med, at de skal kunne dokumentere øget produktivitet og tempo, påpeger Agi Csonka, sektionschef i TDC’s personaleafdeling.

Hun advarer om, at »stress« er blevet modeord for at have travlt.

»Det er den moderne stress, der optager medierne og dominerer debatten, for den stress genkender akademikere og journalister hos sig selv. Samtidig bruges ordet stress i flæng om at have travlt. Nogle taler ligefrem om positiv stress og stressmisundelse. Men det er højst uheldigt, for stress er en meget ubehagelig lidelse,« siger Agi Csonka.

Kvinder og de 25-44-årige er relativt hyppigere ramt af stress end andre.

Arbejdsgivere bør fokusere mere på forebyggelse af stress, mener forfatterne. De peger på, at mange virksomheder styrker beredskabet over for stressramte medarbejdere i form af nedsat tid, orlov og psykologisk krisehjælp og kurser – uden at ændre den kultur og organisering af arbejdet, der fremmer stress.

Virksomheder kan dæmpe stress ved at sikre et fornuftigt forhold mellem arbejdsmængde og arbejdstid, høj grad af indflydelse, gode udviklingsmuligheder, meningsfuldt arbejde og social støtte fra kolleger og ledelse. Derimod er det en myte, at stress er forbundet med lange arbejdstider. Personer på deltid er lige så ofte stressede som fuldtidsansatte.