Stress vender den tunge ende nedad

Af | @MichaelBraemer

Ufaglærte er klart de mest udsatte for stress på det danske arbejdsmarked, viser ny stress­test. Men deres problemer kommer sjældent frem i lyset. Ufaglærte er dårlige til at gøre opmærksom på belastningerne og er præget af en arbejderkultur, hvor stress er tøset, og man finder sig i forholdene, som de er. Samtidig interesserer samfundet sig alligevel ikke for deres velbefindende, lyder eksperternes forklaring.

SOCIAL SLAGSIDE Stress plejer at rime på karriere og tungt ledelsesansvar. Men det er faktisk nederst i arbejdsmarkedets hierarki, blandt de ufaglærte, at stresssymptomerne for alvor trives. 40 procent af de ufaglærte på det danske arbejdsmarked har så mange stresssymptomer, at der ifølge eksperterne skal gøres noget ved deres problemer. Det samme gælder til sammenligning 18 procent af lederne.

Tallene fremgår af en stresstest, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet og i de seneste fire uger inden undersøgelsen ikke har været sygemeldte eller af andre årsager væk fra deres arbejdsplads. Testpersonerne er ikke blevet spurgt til deres egen oplevelse af stress, men målt i forhold til en række kendte fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stress.

Resultatet af undersøgelsen og de ufaglærtes pressede livssituation svarer til det billede, miljøkonsulent i de ufaglærtes forbund 3F Henrik Hansen har af det danske arbejdsmarked. Han irriteres til stadighed over, at stressdebatten i Danmark har det med at fokusere på andre grupper end dem, der er mest trængte:

»Det er altid sjovere at snakke om og høre på folk med fine titler og spændende job end at beskæftige sig med en almindelig arbejdsmand eller en kassedame. Jeg bliver hamrende irriteret hver gang, vi skal have ondt af de stakkels, pressede chefer og dem, der sidder og redigerer farvestrålende magasiner og får stress over, at de ikke lige kan finde det rigtige billede. Jo længere man kommer ned i jobhierarkiet, desto værre er stressproblemerne, og det fylder for lidt i debatten.«

Ikke mindst på grund af den globale konkurrence og risikoen for yderligere udflytning af danske arbejdspladser til lavtlønslande er arbejdstempoet for ufaglærte på det danske arbejdsmarked ifølge Henrik Hansen blevet skruet enormt op. Det har skabt problemer, som de ufaglærte og deres faglige repræsentanter ikke har været gode til at skabe opmærksomhed om, erkender han.

»Vi har at gøre med en gruppe mennesker, som ikke er vanvittigt gode til at få formuleret, hvilke problemer de lever med og få dem lagt frem som noget, der skal gøres noget ved. Typisk er der en grund til, at man er ufaglært. Og vi andre har heller ikke været gode nok til at få problemerne frem i debatten.«

Frygten for konsekvenserne af at klage over sine arbejdsforhold og en arbejderkultur, der får én at affinde sig med arbejdsforholdene uden at klynke, er også med til at holde de ufaglærtes stressproblemer i skyggen, mener Henrik Hansen.

Kulturforskel
Stresstesten er udarbejdet af en af landets førende stressforskere, overlæge dr.med. Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød. Han erkender, at LO-arbejdere er blevet glemt i hele diskussionen om det voksende stressproblem.

»Det er lidt LO’ernes egen skyld. Til de fyraftensmøder, jeg har været inviteret ud til i LO-fagforeninger, er der for eksempel kommet meget få folk, hvorimod folk altså kommer i fagforeninger på et højere uddannelsesniveau,« siger han.

Bo Netterstrøm mener, det hænger sammen med, at LO-arbejdere ikke tror på, der er så meget at gøre ved problemerne, og at man derfor ikke kan se ideen i at møde op for at diskutere dem.

Stresstesten omhandler problemer som blandt andet hovedpine, hjertebanken, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, depression, angst, søvnbesvær, mangel på initiativ og voksende forbrug af tobak og alkohol. Men selv om resultatet viser, at især ufaglærte døjer med stress, så betyder det ikke, at de ufaglærte i stort tal henvises til Bo Netterstrøms stressklinik – tværtimod.

»De snakker om det på en anden måde og kommer ikke frem med deres problemer. De går til læge og får piller mod ondt i hovedet og for højt blodtryk, mens mange fra andre faggrupper tænker, at »det her kan der laves om på!« Så går de i krig, og så får jeg dem.«

Samme kulturforskel gør sig gældende, når det drejer sig om de officielle begrundelser for eventuel førtidspensionering i forskellige faggrupper, mener Bo Netterstrøm.

»For en mandlig LO-arbejder, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, vil det være meget mere acceptabelt at trække sig tilbage med en fysisk skavank som dårlig ryg, end fordi han har det skidt i sit hoved. Hvorimod det måske ligefrem er fint i visse kredse i FTF at have en belastningsdiagnose.«

Henrik Hansen fra 3F mener, at de ufaglærtes fravær på stressklinikkerne har nok så meget at gøre med, at virksomheder ikke værdsætter deres ufaglærte arbejdskraft.

»Du kommer aldrig til at se en virksomhed ofre en henvisning af en produktionsbånd-arbejder til en stressklinik. Det vil simpelthen aldrig forekomme,« beklager han.

Mangel på indflydelse
A4’s undersøgelse viser også en nøje sammenhæng mellem stress og oplevelsen af indflydelse på egen arbejdssituation. Blandt personer, der slet ikke har indflydelse på deres eget arbejde, er 58 procent mere stressede, end godt er, mens det »kun« gælder 24 procent af dem, der oplever en høj grad af indflydelse på deres egen arbejdssituation.

Bo Netterstrøm advarer imidlertid mod at tolke tallene som udtryk for, at manglen på indflydelse i sig selv er stressfremkaldende.

»Indflydelse og stress hænger sikkert sammen, men jeg er ikke sikker på, at man kan bruge de foreliggende tal til at vise det. Ufaglærthed og mangel på indflydelse hænger meget sammen. Jo mere ufaglært, desto mindre indflydelse har du i samfundet og på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er, om det er manglen på indflydelse, der stresser, eller at stressen skyldes, at ufaglærte har et hårdt og belastende job.«

Henrik Hansen er imidlertid ikke i tvivl om, at større indflydelse på egen arbejdssituation kunne sænke stressniveauet hos de ufaglærte.

»At få folk til at opleve en større grad af kontrol over deres arbejde har været et grundlæggende element i de forsøg, vi har gjort i mange år for at få ændret produktionsforholdene rundt omkring. Dog ikke med den store succes.«

Inden for forskningen regnedes mangel på indflydelse i mange år for en afgørende stressfaktor, men i dag spiller det en væsentlig mindre rolle, fortæller professor og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen.

Det hænger sammen med, at meget af det ensidigt, gentagne arbejde, vi havde for 20 år siden, i dag er eksporteret til andre lande samtidig med, at der er sket en udvikling på arbejdsmarkedet med uddelegering af ansvar til selvstyrende grupper.

»Det, vi kan se i den seneste undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, er, at det meget mere er sådan noget som respekt, konflikter, mobning og anerkendelse – altså interpersonelle relationer – der er i spil i dag, når vi taler om stress. Indflydelse spiller en væsentlig mindre rolle end det gjorde tidligere,« siger han.

Det sociale liv er vigtigt
Tage Søndergaard Kristensen forholder sig samtidig kritisk til en stresstest, der inddrager en lang række fysiske symptomer, som kan skyldes meget andet end stress.

For Henrik Hansen at se er det imidlertid en strid om ord og begreber. På bundlinjen læser han stadigvæk, at ufaglærte er ekstremt belastede og har det skidt:

»Mange sidder stadig i fuldstændig hjerneløse job, som foregår i vanvittigt højt tempo. De har alle de symptomer, som undersøgelsen afdækker. Selvstyrende grupper har ikke gjort tingene bedre, fordi motivet fra virksomhedernes side typisk er at spare nogle mellemledere og bare smider ansvar i hovedet på folk uden at give dem de nødvendige redskaber og definere, hvad opgaven går ud på. Folk synes, det er spændende, når de går i gang, men efter nogle måneder er alle på nervepiller.«

Bo Netterstrøm erkender, at nogle af symptomerne i stresstesten kan skyldes andet end stress, men forsvarer sin test med, at der spørges bredt, og at det er den samlede score, der bruges som mål for, hvordan den enkelte person har det. Derfor har han fuld tillid til testen.

Han har ikke noget entydigt bud på, hvad der kan gøres for at lette stressbelastninger af ufaglærte i en produktion, hvor arbejdet ikke kan være meget anderledes, end det er, og hvor tempoet ofte er dikteret af en akkord. Det bedste, man kan gøre, er ifølge Bo Netterstrøm at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være på alle mulige andre måder.

»Det går mere og mere op for mig, at det sociale har en enorm betydning. Og at man som virksomhed kan gøre meget for at fremme trivslen på arbejdspladsen. Der skal være plads til sjov og ballade, og man skal behandle hinanden ordentligt. Det sociale liv kan dæmme op for mange belastninger i arbejdet,« mener Bo Netterstrøm.

Ned i gear

For arbejdsmarkedet som helhed er det 31 procent og dermed næsten hver tredje, der ifølge stresstesten har så mange stresssymptomer, at der bør gøres noget ved deres problemer. Det tegner et billede af et arbejdsmarked med mere fart på, end godt er. Det billede genkender stresseksperten Thomas Milsted, der som leder af Center for Stress modtager et støt stigende antal klienter fra alle afkroge af arbejdsmarkedet – flere ansatte end ledere.

Thomas Milsted mener, at vi er ramt af en globaliserings- og konkurrenceangst, der får os til at stille helt urimelige krav til vores egen effektivitet og speeder vores ambitioner op på et niveau, hvor tiden slet ikke slår til. Vi bliver nødt til at gå ned i gear og indse, at selv om mulighederne i dag er langt større end i gamle dage, så er tiden nøjagtig lige så begrænset som dengang.

»Hvis globaliseringen ender med at slå os ihjel, handler det om at stille sig op imod den. Og man regner jo med, at der vil være 5.000, der dør af stress næste år. Dét, jeg synes er så vigtigt at forstå, er, at organisering og arbejdsvilkår ikke er dikteret af globaliseringen, men skabt af mennesker med holdninger, som skal ændres med mere fokus på trivsel og velvære. Vi kommer alligevel aldrig til at klare os i konkurrencen på effektivitet og pris,« siger han.

At ufaglærte i særlig grad ser ud til at lide under de opskruede krav på arbejdsmarkedet, kommer ikke bag på ham:

»Jeg har lige skrevet en bog om, hvad der gør folk lykkelige, og det interessante er, at jo lavere uddannelse, desto mindre lykkelige er folk. Så der kan ligge et generelt mismod i forhold til tilværelsen hos ufaglærte, som også gør dem til lettere ofre for stress, krav og urimeligheder.«