Stress-politik uden effekt

Af Peer Olander

Trods stress-politik får stress-syge ikke den ønskede hjælp fra arbejdspladsen. Og de får det heller ikke bedre tilbage i jobbet. Det viser ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Arbejdsgivere erkender, at stress-politikken har langt igen.

SYG POLITIK Bliver du ramt af stress, kan du ikke være sikker på, at din arbejdsplads hjælper, selv om den har en stresspolitik. Meget tyder nemlig på, at mange af de 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldt med stress, ryger lige gennem maskerne på det sikkerhedsnet, en stresspolitik burde være.

Til trods for en stresspolitik på arbejdspladserne, får de stress-syge ikke den hjælp, de ønsker. Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Blandt dem, som kommer tilbage i jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre – på trods af at arbejdspladsens stresspolitik netop skulle sikre forbedring.

De nedslående tal får HK’s arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen op af kontorstolen, når det gælder det private arbejdsmarked.

»Stress-politikkerne fungerer helt tydeligt ikke. Det er nødvendigt med en indsats for at få det til at fungere,« siger Svend-Erik Hermansen.

Han bliver bakket op af Kurt Kørner, der er tidligere chefpsykolog hos Danfoss. Han har arbejdet med stresshåndtering i mange år og er overrasket over undersøgelsen:

»Jeg er chokeret over, at man ikke er kommet længere. Men mange stresspolitikker er halleluja-festtaler. Stress­politikker skal forankres. Og det bliver de ikke,« siger Kurt Kørner.

Også seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø melder sig blandt kritikerne af arbejdet med stresspolitik på de danske arbejdspladser.

»Man kan sige, at der er store forbedringsmuligheder. Resultaterne tyder på, at arbejdsgiverne ikke har gjort tilstrækkeligt,« siger Vilhelm Borg.

Men hos Dansk Erhverv, der repræsenterer private virksomheder, er man imidlertid ikke overrasket over tallene. Her mener HR-konsulent Martin Darré, at stress-politik ikke virker i sig selv:

»En stress-politik får først effekt, når du handler efter det, der står i den. Så det, der kan gå galt, er, at man ikke kommer længere, end at man får formuleret en stress-politik,« siger Martin Darré.

Han erkender, at arbejdsgiverne godt kunne yde en bedre indsats, men han hæfter sig ved, at mange er i gang, og at næsten halvdelen af medlemsvirksomhederne i Dansk Erhverv har en formuleret holdning til stress.

Hos kommunerne - der er Danmarks største arbejdsgiver med mere end en halv million offentligt ansatte - mener kontorchef i forhandlingssekretariatet i Kommunernes Landsforening (KL) Johnny Kristensen, at tallene direkte viser, at stress-politik virker og gør en forskel, men han vil dog ikke vurdere, om det er godt nok.

»Jeg synes, det er vanskeligt at sige, om det er godt nok. Tallene viser også, at vi ikke løser hele problemet ved at have en stress-politik. Den skal også fungere. Det er der jo stadigvæk nogle skridt til,« siger Johnny Kristensen, der oplyser, at KL ikke ved hvor mange kommuner, der mangler den stresspolitik, de skal have.

For et år siden var det ifølge KL selv cirka halvdelen. Dét selv om det siden 2005 har været et krav, at offentlige arbejdspladser skal have en stresspolitik.

Samme belastning med politik

Men uanset om stresspolitikker er udbredt på halvdelen af de danske arbejdspladser, så kan både eksperter og Ugebrevet A4’s undersøgelse bekræfte, at mange af politikkerne har et pænt stykke vej endnu, før de fungerer. Næsten halvdelen af de stress-syge i undersøgelsen føler sig nemlig presset tilbage i arbejde før de er klar. Og over halvdelen af de stress-syge vender tilbage til den samme arbejdsbelastning. Ifølge tidligere chefpsykolog Kurt Kørner - der i sit mangeårige arbejde med stressramte hos Danfoss altid har haft tilpasning af opgaverne, som et helt centralt element - er det en helt forkert måde at tackle situationen på:

»Der skal være en ændring. Medarbejderen må ikke komme tilbage til det sygdomsfremkaldende,« fastslår Kurt Kørner og påpeger, at det er lederens opgave at afhjælpe den arbejdsbelastning medarbejderen er udsat for.

Og når det ikke sker, så skyldes det ifølge Svend-Erik Hermansen fra HK, at arbejdsgiverne ikke tager stresspolitikken alvorligt nok:

»Der er ingen ansvarlige for stress­politikkerne, fordi arbejdsgivernes holdninger ligger på for lavt ledelsesmæssigt niveau. Hvis det er direktøren, der melder ud, at: ’Det her vil vi ikke have, så det gør vi noget ved, ‘ så ved du i HR-afdelingen eller som leder, at du risikerer, at skulle forklare dig, hvis du ikke har gjort noget ved det,« siger Svend-Erik Hermansen.

Men det billede kan Martin Darré fra Dansk Erhverv slet ikke genkende:

»Det er faktisk mit indtryk, at man tager det meget alvorligt og melder det ud i hele organisationen også fra toppen,« siger Martin Darré, der derimod ser et problem i, at mange virksomheder har stress-politikker, der er for overordnede og ikke konkrete nok.

»Der er mange, der har en holdning til stress, men det er ikke alle, der ved, hvordan man gør noget ved det. Det kræver faktuel viden for at kunne handle,« siger Martin Darré. Han mener, at mange virksomheder og ledere mangler den viden. Også tidligere chefpsykolog Kurt Kørner vurderer, at ledere gerne vil gøre noget ved stress­problemerne:

»Men de står rådvilde og siger: ’Hvad gør jeg?’ Og så træder rådgiverne til og siger: ’Du kan gøre det og det, og så tager vi os af det.’ Så ånder lederne lettet op. Men der skal være nogle, der kan hjælpe,« siger Kurt Kørner om det kompetencecenter, som han var med til at opbygge på Danfoss. Et center der udelukkende tager sig af arbejdsmiljø og stress og som også har egne uvildige rådgivere, medarbejderne anonymt kan henvende sig til. Og her er vi ifølge Kurt Kørner inde ved det centrale, der får stresspolitik til at virke:

»Man skal have et beredskab. Medarbejdere, kolleger, tillidsmænd og ledere skal hver især vide, hvad de skal gøre. Og hjælpeforanstaltninger skal stå parat,« siger Kurt Kørner. Men det ved arbejdsgiverne bare ikke, vurderer seniorforsker Vilhelm Borg, som peger på endnu en forhindring før stress-politikken virker:

»Det kræver også, at man tager stilling til, hvilke funktionsnedsættelser medarbejderen har. Og det kan være ubehageligt for medarbejderne at få lavet den udredning. Man kan ikke lide at indrømme, man har et mentalt helbredsproblem og vil helst undgå, at for mange andre får det at vide,« siger Vilhelm Borg, der bekræfter at stress er et tabu.

Stress-politik sikrer ikke dialog

Og noget tyder på, at stress er svært at drøfte med chefen selv på arbejdspladser med stresspolitik. For i Ugebrevet A4’s undersøgelse taler næsten halvdelen af dem, der er sygemeldt med stress, slet ikke med chefen om deres stress. Det tilskriver tidligere chefpsykolog hos Danfoss Kurt Kørner også den skamfuldhed og frygt, som han oplever, at mange stressede har:

»Som en sagde til mig: ’Kurt, det er fandeme pinligt det her, for jeg har altid syntes, at dem, der gik ned med stress, var nogle skvat, og nu sidder jeg her selv, ‘« beretter Kurt Kørner.

Så når stress-politikken ikke virker, kan det altså også skyldes, at det er en politik om et tabu. Og det skaber visse vanskeligheder. Ikke mindst for kommunerne, som jo er forpligtet til at opdage stressede medarbejdere. Som kontorchef i KL Johnny Kristensen forklarer:

»Det er jo ikke nemt at opdage, når op mod halvdelen ikke fortæller til chefen, at de er stresset. Man bliver nødt til at tale om det her, hvad enten man som medarbejder eller ledere synes, man har svært ved det,« siger Johnny Kristensen, og påpeger, at det tilmed kan være svært for lederne at opdage, om medarbejdere er stresset, fordi så meget er uddelegeret til medarbejderne selv.

Han mener ikke, at kommunerne kan gøre mere for at nedbryde barriererne end de oplysningskampagner og informationsmaterialer, kommunerne allerede har fået udarbejdet. Men den køber tidligere chefpsykolog Kurt Kørner ikke. Han medgiver, at det kan være svært for en leder at vide, hvad den enkelte medarbejder laver i detaljer:

»Men det betyder, at det er lederens opgave at skabe et åbent klima, hvor det er tilladt at tale om stress,« siger Kurt Kørner og fortæller om, hvordan han på Danfoss systematisk har brugt de stressede medarbejderes historier, når de kommer tilbage på jobbet igen. På et møde fortæller medarbejderen selv, hvordan det har været undervejs:

»Formålet er at få det væk fra den enkelte, så det ikke bliver et privatiseret problem, men i stedet viser, det er noget, vi alle kan blive udsat for. Vi bruger faktisk sammenbruddene til at forebygge med. Det får nogle af medarbejderne til at sige: ’Så var det ikke så tosset, at jeg gik ned med flaget, for så er der nogle andre, der kan få gavn af det, ‘« forklarer Kurt Kørner.

Også samfundet vil få gavn af det, hvis stresspolitikken fremover giver større effekt. For så længe stresspolitikken ikke fungerer bedre, giver det både menneskelige og økonomiske tab. Og det finder arbejdsmiljøkonsulent i HK Svend-Erik Hermansen urimeligt. Han bider særligt mærke i undersøgelsen, hvor op til 8 ud af 10 stress-syge går til egen læge med deres stress:

»Via skatten er vi alle med til at betale for, at så mange er hos lægen med stress. Det er jo ekstreme tal i forhold til sundhedsudgifter. Hvis man ville tage sig mere af det på arbejdspladsen, så var de udgifter jo meget lavere,« siger Svend-Erik Hermansen.

Men lige præcis den danske model med socialt sikkerhedsnet kan vise sig at være en forhindring for stress-politikken, mener seniorforsker Vilhelm Borg:

»Danmark er måske det land, hvor det er lettest at kunne skille sig af med en syg medarbejder. Så når arbejdsgiverne har en stor frihed til at afskedige medarbejdere, så vil de jo også gøre det. Ellers vil de jo også være dumme,« forklarer Vilhelm Borg, der bekræfter, at det er gratis for en arbejdsgiver at aflevere en nedslidt medarbejder til det danske behandlingssystem. Men det får Martin Darré fra Dansk Erhverv til at påpege:

»Der er også virksomheder, der bruger mange penge på det her. Eksempelvis til eksterne parter. Jeg tror ikke, virksomhederne er glade for udgifterne, men de tager dem alligevel,« siger Martin Darré. Og det kan der være en rigtig god grund til. Ifølge Kurt Kørner koster det en virksomhed i omegnen af en million kroner, hvis en produktionsmedarbejder går ned med stress et halvt år. Og fire millioner, hvis det er en leder. Måske er det derfor, de hos Danfoss ikke hænger sig i om årsagen til stress er privat eller ej. For med Kurt Kørners ord:

»Er der en sten i skoen så skal den ud, uanset hvor den kommer fra.«