Stress koster jobbet

Af Peer Olander

Stress koster jobbet for 44 procent af dem, der er sygemeldt med stress lige nu. Det fremgår af ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4, der også viser, at stress-syge ikke får det bedre tilbage i jobbet. Arbejdspladsen giver ikke stress-syge den hjælp, de ønsker. Og selv lederne indrømmer, at de ikke tager stress alvorligt nok.

SYG AF ARBEJDE Hver eneste dag er 35.000 danskere sygemeldte med stress. Og mange nøjes ikke med at gå ned med flaget. En stor del mister direkte jobbet på grund af stress. Det gælder mere end hver fjerde, der er eller har været sygemeldt med stress de seneste to år. Og den hjælp, som de ønsker fra arbejdspladsen, må 6 ud af 10 spejde forgæves efter. Den kommer aldrig. I stedet føler de stress-syge sig presset tilbage til arbejdet, før de er klar.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af Analyseinstituttet YouGov Zapera. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og bygger på interview med 456 personer, der er eller har været sygemeldt på grund af stress. Resultatet er nedslående og viser, at indsatsen mod stress er gået godt og grundigt ned med flaget. De fleste stress-syge kommer nemlig tilbage til samme arbejdspres som før sygemeldingen. Og mere end 2 ud af 3 får det ikke bedre tilbage i jobbet.

Undersøgelsens resultater vækker harme hos arbejdsmiljøchef i fagforbundet HK Svend-Erik Hermansen. Han anklager arbejdsgiverne for ikke at efterleve arbejdsmiljøloven:

»Det er skræmmende og forfærdende. Undersøgelsen dokumenterer, at der er sjusk, fejl og mangler på arbejdsmarkedet. Loven er klar. En sygemelding medfører, at arbejdsgiverne skal undersøge, om årsagen skyldes arbejdet. Det er arbejdsgiverne forpligtet til ifølge loven, men de gør det fortsat ikke,« siger Svend-Erik Hermansen, der kritiserer arbejdsgiverne for ikke at tage stress seriøst.

»Det er ikke ledelse, når man kommer af med folk på den her måde. Det er vores indtryk, at man tænker: ’Lad os nu lige se. Det kan være, det går, ‘« siger Svend-Erik Hermansen.

Han mener, at stress bliver gemt i bortforklaringer. Synspunktet bakkes op af overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus, der er en af de danske læger, der har mest erfaring med at behandle stress.

»Undersøgelsens resultater passer meget godt med, at mange arbejdspladser ikke tager stress alvorligt. Vi oplever tit, at den nærmeste leder mangler sans for, at deres medarbejdere kan være så stressede, at de bliver sygemeldt. Lederne ved ikke helt, hvad det drejer sig om. De tænker: ’Det er noget pjat.’ Eller: ’Det er nok noget derhjemme.’ Den hører vi altid,« siger Bo Netterstrøm.

Og ganske rigtigt. Både hos Dansk Erhverv og Ledernes Hovedorganisation påpeger man samstemmende, at årsagen til stress også skal findes i medarbejdernes privatliv. Men det står i skærende kontrast til undersøgelsen foretaget for Ugebrevet A4. Her angiver kun otte procent, at rent private årsager er grunden til deres stress. Hele 91 procent siger, at arbejdet helt eller delvist har skylden. Alligevel tillægger Dansk Erhverv det private årsager, når 68 procent af tidligere stress-syge ikke har fået det bedre tilbage i jobbet. HR og ledelseskonsulent Martin Darré fra Dansk Erhverv erkender dog, at arbejdspladsen har en klar opgave, hvad enten stress skyldes privatlivet eller ej.

»Årsagen er sådan set underordnet. Arbejdspladsen skal gå ind og afhjælpe, for det har betydning for arbejdet,« siger Martin Darré.

Nogenlunde samme udmelding kommer arbejdsmiljøchef Lars Andersen fra Ledernes Hovedorganisation også frem til. Men han går dog direkte til bekendelse på ledernes vegne, da han hører undersøgelsens resultat.

»Det viser, at stress er en udfordring, vi ikke tager tilstrækkeligt alvorligt,« indrømmer Lars Andersen.

Og det magre resultat af indsatsen mod stress aflæses i undersøgelsens triste tal. Blandt nuværende og tidligere stress-syge svarer 26 procent, at de har mistet jobbet på grund af stress. Blandt dem, der lige nu er sygemeldt på grund af stress, er det hele 44 procent.

Hos kommunerne, der beskæftiger mere end 500.000 offentligt ansatte, er kontorchef i forhandlingssekretariat i Kommunernes Landsforening (KL) Johnny Kristensen stærkt bekymret.

»Det her kalder på handling. Det er under ingen omstændigheder tilfredsstillende,« siger Johnny Kristensen, der dog forklarer, at kommunerne sammen med faglige organisationer er i gang med en indsats mod stress - og har været det i flere år.

»Men det ser ud til, vi ikke er nået i mål med indsatsen endnu,« siger Johnny Kristensen.

Og det kan undersøgelsen for Ugebrevet A4 mildt sagt bekræfte. Halvdelen af alle stress-syge svarer, at deres chef slet ikke eller kun i mindre grad har anerkendt behovet for hjælp. Og blandt tidligere stress-syge føler de fleste sig presset tilbage i arbejde, før de var parate. Ligesom de fleste kom tilbage til samme arbejdspres som før sygemeldingen.

Få har talt med chefen

Undersøgelsen viser samtidig at kun 4 ud af 10, der er eller har været sygemeldt på grund af stress, taler med chefen om deres stress. Og den manglende dialog er et problem, erkender Johnny Kristensen fra KL:

»Det kan jo godt bekymre, at der er 60 procent, som ikke synes, de skal tale med deres chef om det. For der er kun en ting, der hjælper, og det er at tale om tingene,« siger han.

Noget tyder på, at stress er et tabu på mange danske arbejdspladser. Den forklaring bakkes op af både Ledernes Hovedorganisation og af overlæge Bo Netterstrøm:

»Mange putter sig, fordi de er bange for at blive fyret. De tænker: ’Hvis de er stresset, så er det nok mig, der ryger næste gang’. Meget af det bunder i, at chefen ikke rigtig ved, hvad han skal gøre,« siger Bo Netterstrøm.

Og sådan ser det også ud til at fortsætte, når medarbejdere vender tilbage til jobbet. Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse får kun 16 procent af alle stress-syge tilpasset opgaverne, så de bedre kan klare dem uden at stresse. Og det er få, fastslår Bo Netterstrøm:

»Hvis man fortsætter i det samme igen, så skal det nok gå galt. Vi samarbejder med store danske virksomheder, og her får to tredjedele lavet om på deres arbejdsopgaver, når de kommer tilbage,« konstaterer Bo Netterstrøm, der påpeger, at det også er et problem at vende for hurtigt tilbage, fordi der så er meget stor risiko for at gå ned med stress igen.

Desværre er det ifølge arbejdsmiljøchefen fra Ledernes Hovedorganisation et velkendt problem:

»Det rigtige tidspunkt kan være svært at afgøre selv. Det kan kræve et meget tæt samarbejde med sagkyndige uden for virksomheden, eksempelvis en praktiserende læge,« siger Lars Andersen, som bakkes op af Dansk Erhverv, der heller ikke mener, arbejdsgiverne kan løfte opgaven alene og derfor har brug for hjælp fra lægerne.

Men ifølge selvstændig forsker og konsulent Tage Søndergård Kristensen løser det ikke problemet. Han har i mange år forsket i stress og arbejdsmiljø, blandt andet som professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han mener, at lægerne heller ikke ved nok, og derfor efterlyser han undersøgelser af årsagerne til stress hos hver enkelt medarbejder.

»Det er lige præcis den screening, vi ikke har i Danmark. Og når der ikke er en dækkende diagnose, så famler folk i blinde. Det betyder, at den enkelte medarbejder deltager i et lotteri. Hvis du går til læge A, får du terapi. Går du til læge B, får du piller, og læge C siger, du skal tage dig sammen,« siger Tage Søndergård Kristensen og kritiserer, at man herhjemme ikke fører statistik over årsagerne til fravær.

»Vi har jo den underlige situation i Danmark, at en arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad medarbejderen fejler, når de taler om, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til jobbet. Og det er jo helt til hest. Og den læge, der skal hjælpe, har ikke forstand på arbejdspladsen. Så det hele er skruet forkert sammen,« siger Tage Søndergård Kristiansen.

Men selv om chefen ikke må spørge, hvorfor medarbejderen melder sig syg, så holder HK fast i, at det er arbejdsgiverens ansvar at undersøge, om arbejdet er årsagen til sygemeldingen.

»Medarbejderen kan selv fortælle om problemer gennem det almindelige arbejde med arbejdspladsvurderingerne. Her kan medarbejderen anonymt krydse af,« siger Svend-Erik Hermansen.

Står det til ham, skal arbejdspladserne inddrage Ugebrevet A4’s undersøgelse på det førstkommende personalemøde:

»Man skal tage de her tal op og se, om arbejdspladsen har mange sygemeldinger på grund af stress. Man skal se på årsager og fraværsstatistik. Ser det anderledes ud end tidligere, så skal man gøre noget ved det,« siger han.

Og så er vi tilbage ved dialogen igen. Eller rettere den manglende dialog. Et lyspunkt er dog, at dialogen bærer frugt, hvis man altså kan finde ud af at tale om stress. Det er Bo Netterstrøms erfaring fra arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, der behandler stress:

»Vi deltager ofte i trepartssamtaler, for at lederen eller arbejdsgiveren kan finde ud af, hvad det handler om. De lidt skeptiske bliver ofte glade undervejs. De finder ud af, at det slet ikke er så farligt. Og at man sagtens kan lave noget om, så alle er glade bagefter. Så bliver de mægtig interesserede i, hvad de kan gøre for at undgå, at det gentager sig. Og så er vi jo inde i en god dialog,« siger Bo Netterstrøm.


Dialog kræver tillid

Og der er endnu en grund til at de stress-syge skal indstille sig på, at det er dem, der skal hjælpe arbejdspladsen eller i det mindste være overbærende. På flere arbejdspladser mangler forudsætningen for dialog nemlig:

»Mange virksomheder har brug for en kultur, hvor man har den tillid, der skal til for at kunne tale om stress,« forklarer Lars Andersen fra Ledernes Hovedorganisation.

Han bakkes op af forsker Tage Søndergård Kristensen, der fremhæver virksomheder med høj social kapital. Her er der høj tillid og et gennemsnitligt sygefravær på blot 2,4 procent.

»Det er ekstremt lavt. De virksomheder har stort set ikke stress-tilfælde, og når de endelig har, så er de yderst omsorgsfulde. Her kender man vedkommende og vil gerne beholde vedkommende. Man er vant til at tale sammen, da man har et langvarigt tillidsforhold. Men det opbygger du jo ikke, når personen er blevet syg. Så er det hele for sent,« konstaterer Tage Søndergård Kristensen, der ikke mener, at der er nogen hurtig genvej:

»Du opbygger tillid ved at fortjene tillid. Og ved at vise tillid. Det tager tid.«