Stress kan bekæmpes

Af | @MichaelBraemer

Der er store gevinster at hente i form af lavere sygefravær, forbedringer af produktionen og mere stabil arbejdskraft, hvis man sætter ind mod stress. Det viser en ny undersøgelse af 10 danske foregangsvirksomheders håndtering af det, der er udpeget som fremtidens store arbejdsmiljøproblem.

06Stress kan bekæmpes på enhver type arbejdsplads, og indsatsen betaler sig. Ikke alene kommer den de enkelte medarbejdere til gode, den belønner også virksomheden med blandt andet lavere sygefravær, højere produktivitet og mindre udskiftning blandt personalet.

Det viser en ny undersøgelse af, hvordan 10 vidt forskellige, danske foregangsvirksomheder håndterer stress i deres daglige arbejde. Undersøgelsen er foretaget af konsulentbureauet COWI for LO, der har ønsket et inspirationskatalog til virksomheder, som gerne vil i gang med at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress.

Baggrunden er Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs fokus på stress som det næststørste arbejdsmiljøproblem for arbejdstagere i EU. Flere end 40 millioner europæiske lønmodtagere oplever arbejdsbetinget stress, og problemet vurderes årligt at koste EU-landene, hvad der svarer til 150 milliarder kroner i form af fravær og udgifter til sundhedsvæsenet.

Noget overraskende viser undersøgelsen imidlertid, at ingen af de ti udvalgte foregangsvirksomheder arbejder særskilt med stress. I stedet gennemfører de helhedsorienterede indsatser, der sigter bredere mod at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i almindelighed og dermed minimere risici på flere områder, herunder den arbejdsbetingede stress.

Undersøgelsen har heller ikke fundet nogen entydig opskrift mod stress. Hvordan den forebyggende indsats gribes an, afhænger helt af, hvilken type virksomhed der er tale om – offentlig eller privat, om man beskæftiger sig med service eller produktion, om man er stor eller lille. Alle typer virksomheder er repræsenteret i undersøgelsen.

Forskellige anledninger

Det er også vidt forskelligt, hvad der har sat virksomhederne i gang med at fremme trivsel og forebygge stress. Den hyppigst forekommende forklaring er højt sygefravær, som angives af fire af de ti virksomheder. Blandt andre Vrøgum Vinduer A/S med 75 ansatte i den lille vestjyske by Oksbøl blev for år tilbage sat i gang af for mange sygemeldinger.  

»Alle bliver syge, og det skal vi ikke blande os i. Men vi oplevede for meget fredags- og mandagssyge, og det er ikke en privat sag. For det betyder, at kollegerne bliver nødt til at løbe hurtigere,« siger direktør og produktionschef Henrik Svarre.

Med inddragelse af Bedriftssundhedstjenesten, BST, tog virksomheden fat på en indsats, der skulle fremme medarbejdernes trivsel og ansvarsfølelse over for virksomheden. Indsatsen gjorde for to år siden Vrøgum Vinduer fortjent til prisen som Årets Sociale Virksomhed, der uddeles af koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i en række vestjyske kommuner, ligesom virksomheden sidste år var med i slutspurten i den europæiske konkurrence for virksomheder med god praksis for forebyggelse af stress.

Virksomheden sætter information i højsædet og oplyser via en elektronisk opslagstavle på pc’ere rundt omkring i produktionen om ordresituationen, produktionen fem uger frem, ferier, kurser og så videre. Så kan alle tage bestik af den nærmeste fremtid og planlægge eventuelt overarbejde i forhold til familie og fritidsaktiviteter. På medarbejdermøder bliver medarbejderne løbende underrettet om virksomhedens økonomi, og selve arbejdet planlægges så fleksibelt, at det tager hensyn til såvel A- som B-mennesker og til dem, der skal hente børn om eftermiddagen.

Medarbejderne arbejder sammen i grupper med stor indflydelse på deres eget arbejde, og uden for arbejdstiden er sociale arrangementer både med fagligt og mere underholdende indhold med til at styrke sammenholdet. Mange af aktiviteterne er for hele familien. Via kurser i henholdsvis brobygning og den nære/svære samtale har virksomheden rustet sig til at skabe en mere rummelig arbejdsplads og til at håndtere problemer med for eksempel alkoholmisbrug, dødsfald og mobning. Tilbud om massage og zoneterapi til lav brugerbetaling er ligeledes med til at fremme medarbejdernes trivsel.

Som gevinster har Vrøgum Vinduer opnået større fleksibilitet, mindre fravær, højere produktivitet, bedre kvalitet, den er kommet arbejdsulykker til livs og – som noget vigtigt i et lille lokalsamfund – den har fået et godt omdømme, der gør det let at tiltrække ny arbejdskraft.

»Vi gør ikke indsatsen og resultaterne op i kroner og øre, men arbejder tillidsfuldt ud fra den grundlæggende filosofi, at det er vigtigt at trives, og at man også leverer en bedre ydelse, hvis man har det godt,« siger Henrik Svarre.

Indsatsen betaler sig

De færreste arbejdspladser har præcise tal på, hvor meget de har investeret i deres indsatser. Således heller ikke ATP-Huset, der imidlertid ikke er i tvivl om, at indsatsen betaler sig.

»Udover bedre trivsel og mere tilfredse medarbejdere skaber øget fokus på stress også større tilfredshed blandt kunderne og dermed bedre resultater,« siger udviklingskonsulent og psykolog Marianne Helms.

Det var for stor uforudsigelighed i arbejdsopgaverne og en til tider voldsom overbelastning af nogle medarbejdere, der fik ATP-Huset til at arbejde med trivsel og forebyggelse af stress.

ATP-Huset varetager en række pensions- og sikringsopgaver for arbejdsmarkedets parter, og arbejdsmængden i huset kan variere voldsomt afhængig af politiske beslutninger, den offentlige debat samt op- og nedgange i de samfundsøkonomiske konjunkturer. Det har til tider gjort det vanskeligt at overholde målene for ekspeditionstid, og et system, der fordelte sagerne til den enkelte sagsbehandler ud fra CPR-numre eller virksomhedernes SE-numre betød, at én sagsbehandler kunne modtage dobbelt så mange sager som en kollega.

I dag er ATP-Huset organiseret i selvstyrede teams, som skal arbejde sammen om at få ekspederet de sager, temaet modtager. Det har givet langt bedre mulighed for at fordele belastningen, ligesom arbejdsglæden er blevet større ved, at man hjælpes ad.

Samtidig er der etableret åbne kontormiljøer med indbygget mulighed for vidensdeling og den uformelle oplæring, der ligger i at kunne overvære, hvordan kolleger håndterer sager. Der er indført tvungne kaffe- og snakkepauser samt såkaldte power-rests, hvor folk skal stresse af.

Medarbejderne kan i arbejdstiden tage et kursus, der skal give dem indsigt i, hvordan kroppen fungerer og gøre dem bedre til at aflæse dens signaler. Kurset er forudsætningen for at få tilbudt massage, zoneterapi eller andre former for behandling, for man vil ikke behandle symptomer uden at få klarlagt årsagerne til problemerne.

Undersøgelser om medarbejdernes tilfredshed gennemføres årligt. Her spørges ikke direkte til stress, men holdninger til andre forhold som indhold i arbejdet, arbejdspres og tryghed i ansættelsen kan afsløre dårlig trivsel. Og falder en afdeling ud med lav score, kan husets udviklingskonsulenter inddrages.

»Så handler det i første omgang om at klarlægge problemet. Drejer det sig om stress, kan årsagerne findes mange steder. Det er meget individuelt, hvornår man oplever, at kravene overstiger ens ressourcer. Men er problemet knyttet til arbejdsprocesser, arbejdspres eller samarbejde, er det vigtigt at få startet en dialog i gruppen eller afdelingen, så man i fællesskab kan hjælpe hinanden med at begrænse stressfaktorerne,« siger Marianne Helms.

Og ingen tvivl om, at ATP-husets indsats har givet mere tilfredse medarbejdere. Huset havde i år en indexscore for medarbejdertilfredshed og motivation på 74 – en af landets højeste.

Nedskæringer ingen undskyldning

Nedskæringer bruges ofte som forklaring på stigende stress og dårligt arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Men ressourceknaphed skal ikke bruges for undskyldning for at arbejde med trivsel, mener ældrechef i Juelsminde Kommune Birgit Munch Sørensen.  

»Tværtimod er der så meget desto mere grund til at diskutere, hvordan man modvirker stress inden for de givne rammer. Har personalet det ikke godt, går det jo i sidste ende ud over brugerne, og de kan jo ikke gøre for det,« siger hun.

Kollegial supervision er et af de tiltag, der har forbedret arbejdsmiljøet i den Juelsminde Kommunes ældrepleje. Medarbejderne er organiseret i teams, og den kollegiale supervision praktiseres inden for hvert team på et månedligt møde af cirka to timers varighed. Til mødet tager alle deltagere et emne eller problem med, som de gerne vil have behandlet. Én udpeges som fokusperson med sit problem, og det behandles så under ledelse af en interviewer og med det øvrige team som reflekterende kommentatorer.

»De må ikke komme med løsningsforslag, men skal med deres spørgsmål hjælpe fokuspersonen til at se sit problem fra nye vinkler og dermed hjælpe personen til selv at løse det,« forklarer Birgit Munch Sørensen.

Supervisionen koster ressourcer og tid, men ældrechefen er ikke i tvivl om, at der er tale om en god investering. I stedet for uproduktiv og ukonstruktiv brok i krogene bliver tingene behandlet i rette fora, og medarbejderne lærer at finde løsninger på de problemer, de støder på i dagligdagen.

Ældreplejen har også formuleret en grundlov for kommunikation og samspil og er begyndt at arbejde med moralsk arbejdsmiljø, der indebærer, at det ikke må gå upåagtet hen, hvis man kører en kollega behandle en bruger dårligt.   

Større arbejdsglæde, lavere fravær, mindre udskiftning blandt personalet, højere produktivitet, færre arbejdsulykker, bedre samarbejde og større kollegialitet har ifølge Birgit Munch Sørensen været resultatet af den samlede indsats.

BST vil blive savnet

COWI har fundet nogle gennemgående træk i de 10 mønstervirksomheders arbejde og opstiller på den baggrund blandt andre følgende krav til en vellykket indsats mod stress:

  • Ledelsen skal bakke op
  • Medarbejderne skal inddrages
  • Indsatsen skal være flerstrenget og vedvarende.
  • Den skal rette sig mod flere risikofaktorer på én gang
  • Den skal forankres i de formelle samarbejdsorganer som samarbejds- og sikkerhedsudvalg
  • Der er brug for ekstern ekspertise til at kvalificere indsatsen

Netop behovet for hjælp udefra får direktør Henrik Svarre fra Vrøgum Vinduer til at beklage, at regeringen vil fjerne pligten til at være tilsluttet BST for danske virksomheder.

»Ét er den gode vilje, men man har også brug for input udefra, og BST har været en meget nyttig partner i vores arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet,« siger han.

Seniorkonsulent i COWI Per Tybjerg Aldrich har været projektleder i undersøgelsen af de ti foregangsvirksomheders stressbekæmpelse. Han finder det sandsynligt, at de arbejdsmiljøforbedringer, som er skitseret i rapporten, vil blive forsinkede, hvis BST-pligten falder bort.

»Det er synd, for vores indtryk fra det forløb, hvor vi skulle finde frem til foregangsvirksomheder var, at mange først lige er begyndt at tale om stress og psykisk arbejdsmiljø og ikke har værktøjerne til at gøre noget ved problemerne,« siger han.

Seniorkonsulenten vurderer, at højst 5-10 procent af de danske virksomheder har iværksat en indsats mod stress.