Storvask i kooperationen

Af | @JanBirkemose

Med en skelsættende plan vil den kooperative pengetank AKF Holding rydde op i kooperationen. Det skal være slut med røde tal, dårligt image og sammenspiste bestyrelser. Accepterer de kooperative virksomheder ikke de nye krav, trækker AKF Holding sine penge ud.

Opfyld fire krav, eller vi trækker vores penge ud. Så kort lyder beskeden fra en af kooperationens største og mest toneangivende pengetanke AKF Holding nu til de 29 virksomheder, som holdingselskabet har skudt godt 157 millioner kroner i. Det ny ultimatum kommer som en opfølgning på den fremtidsplan, der sidste år blev lanceret af Det Kooperative Fællesforbund, DKF. Som en reaktion på den årelange negative omtale om pamperi og sammenspiste bestyrelser i kooperationen krævede fremtidsplanen, at de kooperative virksomheder skulle få styr på etikken og økonomien. Men planen indeholdt ingen konkrete detaljer om, hvordan det mål skulle nås.

Det gør derimod en omfattende handlingsplan, som netop er godkendt af bestyrelsen i AKF Holding, hvor blandt andet LO-formand Hans Jensen og HK-formand John Dahl sidder.

Handlingsplanen er en detaljeret gennemgang af hver enkelt af de 29 virksomheders evne til at opfylde de fire fremtidige krav fra AKF Holding: At virksomhederne skal tjene penge, at de skal være værdiskabende, at de skal have en positiv udvikling, og at de samtidig bidrage med et positivt image til deres ejere.

Men ifølge administrerende direktør i AKF Holding Ino Dimsits opfylder kun få af virksomhederne i dag AKF’s krav. De øvrige virksomheder vil derfor blive præsenteret for krav om omfattende ændringer af selskabskonstruktionerne og sammensætningen af bestyrelserne, hvis de vil undgå, at AKF trækker sine penge ud.

»Der er virksomheder som for eksempel forsikringsselskabet ALKA, som går ganske fornuftigt, men det gælder ikke flertallet. Tværtimod er en stor del et pænt stykke fra at kunne leve op til kravene. Jeg tror egentlig ikke, at det er så væsentligt anderledes end blandt privatejede virksomheder, men forskellen er, at vi som ejere har fokuseret for lidt på det. Ejernes krav til de kooperative virksomheder har været for uambitiøse,« siger Ino Dimsits.

Han lægger vægt på, at der ikke er nogen skjult dagsorden om at afvikle virksomheder. Men han erkender dog, at det ikke er sikkert, alle vil kunne klare de nye krav om at skulle overleve på almindelige markedsvilkår.

»Vores mål er ikke at afvikle virksomhederne. Men hvis ikke vi reagerer nu, risikerer en række af virksomhederne at lide en stille og rolig død. Man kan sige, at vores nye plan fremtidssikrer den kooperative ide. De ændringer, som vi nu gennemfører, burde være foretaget for ti eller endnu flere år siden. Og det er bedre, at det sker i dag end om en måned eller et år,« siger han.

citationstegnDe ændringer, som vi nu gennemfører, burde være foretaget for ti eller endnu flere år siden. Og det er bedre, at det sker i dag end om en måned eller et år.
Ino dimsits, administrerende direktør i AKF Holding

Forbundsformand i HK John Dahl tror heller ikke, at alle kooperative virksomheder vil overleve.

»Jeg tror, at nogle af de kooperative virksomheder vil få meget svært ved at leve op til kravene.

Til gengæld vil de, der bliver tilbage, klare sig godt, hvis de tager en god dialog med AKF. Om 10-15 år vil vi se en slankere, men mere strømlinet kooperation,« siger John Dahl om handleplanens konsekvenser.

Bolværk mod kapitalisterne

Kooperationens problem er i høj grad, at den ikke har forandret sig væsentligt, siden de første kooperative virksomheder så dagens lys i midten af 1800-tallet. Dengang etablerede arbejderbevægelsen virksomhederne for at skabe ordentlige arbejdspladser og billige produkter til arbejderne. Målet var ikke at tjene penge, og for at undgå fjendtlige angreb fra kapitalinteresser opbyggede kooperationen et net af beskyttelsesværn omkring de nyetablerede virksomheder:

  • Stemmebegrænsninger forhindrer storaktionærer i at få dominerende indflydelse.
  • Parikrav holder spekulanter med kort tidshorisont på afstand, fordi aktierne kun kan sælges til den såkaldte parikurs – den pålydende værdi af aktien.
  • Begrænset omsætning forhindrer, at aktionærerne frit kan sælge deres aktier.
    Det bolværk har gennem årene vist sig så effektivt, at det ikke bare har holdt de frygtede kapitalister på afstand, men også forhindret store kooperative pengetanke som AKF Holding i at få indflydelse på investeringerne. Et eksempel er en virksomhed, hvor AKF Holding ejer mere end 50 procent af den samlede aktiekapital, men kun har tre procent af stemmerne. Resten af stemmerne er delt ud på et utal af småaktionærer, der heller ikke har nogen reel indflydelse.

citationstegnBeskyttelsen blev skabt i en tid, hvor det var reelt at beskytte sig mod kapitalinteresser. Men nu er tingene ændret, og dem, som de kooperative virksomheder i dag beskytter sig imod, er de »gode drenge« fra deres egen bevægelse. Johannes Michelsen, lektor ved Syddansk Universitet

»Vi ejer store andele af virksomheder, som ledes på en uhensigtsmæssig måde, men hvor det ikke er muligt for os at skabe ændringer på grund af stemmeretsbegrænsninger,« siger Ino Dimsits.

Ingen magt bag kravene

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet Johannes Michelsen, der har forsket i arbejderbevægelsens kooperation, mener, at der er en klar parallel mellem de kooperative beskyttelsesværn og de familiedrevne erhvervsvirksomheder, der beskytter sig bag A- og B-aktier.

»Det er stort set den samme beskyttelseskonstruktion. For kooperationen er problemet bare, at beskyttelsen blev skabt i en tid, hvor det var reelt at beskytte sig mod kapitalinteresser. Men nu er tingene ændret, og dem, som de kooperative virksomheder i dag beskytter sig imod, er de »gode drenge« fra deres egen bevægelse,« siger Johannes Michelsen.

Fordi beskyttelsesværnet kun kan ændres ved vedtægtsændringer, der typisk kræver to tredjedeles flertal, mener Johannes Michelsen, at selskabskonstruktionerne bliver den største forhindring for AKF’s planer om at stille krav til virksomhederne.

»AKF er i en position, hvor de kun kan stille krav til virksomhederne, hvis der er brug for ny kapital fra AKF. Men de kooperative virksomheder, der er tilbage i dag, har vist sig at have en god overlevelsesevne, og derfor er det ikke sandsynligt, at de har brug for AKF. Virksomhederne kan bare læne sig tilbage og smile ad AKF’s krav,« siger Johannes Michelsen.

Ino Dimsits erkender, at AKF ikke har magt til at gennemtrumfe sine krav. Derfor vil der være situationer, hvor AKF bliver nødt til at skulle ud og overbevise et stort antal andre aktionærer om fornuften i de nye krav.

»Det bliver vi nødt til, for stemmeretsbegrænsninger hæmmer virksomhederne i deres udvikling.

Der er jo ingen, der vil tilføre dem frisk kapital, hvis ikke de får indflydelse for pengene,« siger Dimsits.

Han bakkes op af HK, der ud over sin aktiepost i AKF Holding også ejer aktier direkte i kooperative virksomheder for cirka 100 millioner kroner.

»Hvis man skyder penge i en virksomhed, er det vel helt urimeligt, hvis stemmeretsbegrænsninger gør, at man ikke får indflydelse,« siger formand for HK John Dahl.

En af de kooperative virksomheder med begrænsninger i stemmeretten, som AKF har aktier i, er A/S Boligbeton. Her tager administrerende direktør Bjarne Davidsen de nye planer med sindsro.

»Set for kooperationen som helhed er det en udmærket plan. Jeg er dog ikke enig i, at stemmeretsbegrænsningerne forhindrer ny kapital. Hvis man har et godt produkt, vil investorerne gerne være med. Se bare på A- og B-aktieselskaber som Lego, B & O og Carlsberg. De har, så vidt jeg kan se, ingen problemer med at få kapital, selv om de ikke kvitterer med indflydelse.

Stemmeretsbegrænsningerne er ikke noget, der plager mig i hverdagen. Men hvis AKF ønsker dem fjernet, må de jo skaffe et flertal blandt aktionærerne,« siger Bjarne Davidsen.

Kontant krav om afkast

Mens kooperationen fra sin fødsel var hævet over at skulle give økonomisk overskud, er det nu et ufravigeligt krav i AKF Holdings nye handlingsplan. I pengetankens regnskab fra 2002 fremgår det, at udbyttet fra virksomhederne sidste år var særdeles beskedent. Ud af de 29 virksomheder med en samlet egenkapital på hele 3,7 milliarder kroner og mere end 3.000 ansatte, modtog AKF Holding kun 442.000 kroner i udbytte for sin investering på 157 millioner kroner. Det svarer til en forrentning på en kvart procent.

Der er derfor langt op til de økonomiske krav, som AKF vil stille i fremtiden, når forandringerne er gennemført. AKF har som mål, at holdingselskabet fra 2006 årligt skal betale tre procent tilbage til sine ejere, som blandt andet tæller LO, SiD, HK og Arbejdernes Landsbank. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at de 29 virksomheder kommer op i omdrejninger. Ino Dimsits mener, at målet for de virksomheder, som AKF har penge i, bør være en årlig forrentning af egenkapitalen på hele 10 procent.

»Ud fra et helt almindeligt forretningsmæssigt synspunkt, er det indlysende, at man er nødt til at drive sin virksomhed på kommercielle vilkår. Hvis man ikke tjener penge, kan man ikke udvikle forretningen og produktet. Og de, der ikke gør det, dør. Hvis ikke i morgen så i overmorgen,« siger Ino Dimsits, der også mener, at bestyrelserne i virksomhederne skal have nyt blod fra erhvervslivet.

»Der skal sammensættes nogle bredere faglige kompetencer i bestyrelserne. De skal ind og udfordre ledelserne i de enkelte virksomheder, og de skal bruge mere tid på at diskutere strategi end daglig drift.«

Ånden skal bevares

Lektor Johannes Michelsen mener, at fagbevægelsen skal være varsom med at stille hårde økonomiske krav, hvis forventningen samtidig er, at de kooperative virksomheder skal opfylde fagbevægelsens erhvervspolitiske ambitioner.

»Det virker lidt uklart, hvad fagbevægelsen vil med kooperationen. Nu sender man et signal om, at man vil have virksomhederne til at klare sig på almindelige markedsvilkår. Men så kan man ikke samtidig stille politiske krav til virksomhederne.«

HK-formand John Dahl mener dog ikke, at det kontante fokus på økonomien vil få den kooperative ånd og værdi til at smuldre.

»Der er ingen grund til at frygte, at kooperationen mister sine politiske værdier. Vi fastholder det kooperative idegrundlag, og vi vil fortsat gerne være med til at støtte projekter, der går nye veje.

Men tiden er ikke til at poste medlemmernes penge ud på sjove eventyr. Hvis ikke projekterne kan kaste penge af sig, må de ligesom andre steder dreje nøglen om.«