Stort ønske om lønløft til offentligt ansatte

Af | @IHoumark

Flertallet af danskerne mener ifølge en ny undersøgelse, at medarbejderne i det offentlige skal have mere i løn, og at de gør et godt stykke arbejde. Befolkningens velvilje er med til at øge risikoen for konflikt, når der inden længe skal forhandles overenskomster for de offentligt ansatte.

GOODWILL De omkring 875.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have større kontant belønning for deres arbejde. Det erklærer tre ud af fire danskere i en undersøgelse udført af Epinion Capacent for Ugebrevet A4. Stemningen i befolkningen ligger dermed godt i tråd med politikerne, der hen over sommeren har stået i kø for at love offentligt ansatte højere løn.

Befolkningens og politikernes velvilje lægger et stort pres på parterne forud for forhandlinger i år og næste år om overenskomster for offentligt ansatte, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen.

»Med så stort et pres for markant højere løn kan det blive meget svært at opnå et forlig. Hvis det ender i konflikt, kan de offentligt ansatte i hvert fald en tid nyde godt af befolkningens opbakning. Den er meget afgørende for netop de offentligt ansatte, fordi det er så politisk et område,« siger Jørgen Steen Madsen.

Ender de offentligt ansatte med at få lønstigninger på noget mere end de fire procent om året, som der nu gives i den private sektor, så kan det give samfundsproblemer, advarer cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.

»Hvis social- og sundhedsassistenterne opnår ønskede lønstigninger over tre år på 5.000 kroner mere om måneden, så er det betænkeligt. Så store stigninger blandt større grupper vil øge de offentlige udgifter i en grad, så det bliver meget vanskeligt at sænke skattetrykket. Det er vi ellers nødt til for på længere sigt for at klare os i den internationale konkurrence,« siger Helge Pedersen.

Job med ringe prestige

Den markante opbakning til et lønhop i det offentlige hænger blandt andet sammen med strejkerne i ældreplejen i juni, som lod ingen i tvivl om ophobet frustration blandt de ansatte. Professor Jørgen Steen Madsen ser dog også en anden sammenhæng:

»Vi har længe haft en diskussion om velfærdssamfundet, og det står klart for mange mennesker, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår er forudsætningen for, at man kan løfte opgaven med at rekruttere til og fastholde medarbejdere i det offentlige,« siger Jørgen Steen Madsen.

De offentligt ansattes prestige er ellers for nedadgående. Eksempelvis har målinger udført for A4 vist, at de færreste unge har lyst til at søge ind i det offentlige, og at halvdelen af danskerne mener, social- og sundhedsassistenterne har tabt prestige. Hvorfor vil befolkningen belønne faggrupper, som de ikke sætter så højt?

Adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i velfærdsholdninger Christian Albrekt Larsen siger:

»Når hovedparten af danskere gerne vil give social- og sundhedsassistenterne mere i løn, selv om de har lav prestige, så hænger det sammen med, at de udfører et arbejde, som, de fleste synes, er uattraktivt. Med andre ord er vi indstillet på at belønne dem for selv at slippe.«

Udbredt tillid

Befolkningen giver ikke blot de offentligt ansatte medvind, når det gælder kontant belønning. Troen på deres arbejdsindsats er også stor. 7 ud af 10 danskere har således ifølge A4’s undersøgelse tillid til, at de offentligt ansatte arbejder så effektivt og professionelt som muligt. Om flertallets pæne karakter siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter:

»Det er overraskende, at der er så stor tillid til offentligt ansattes arbejde. Tidligere var der en opfattelse af, at de var mindre effektive og mindre pressede end ansatte i det private, som skal skabe overskud. Men mange mennesker har vel set, hvordan sygeplejersker løber rundt på gangene, og kender til offentligt ansatte med stress, og så ræsonnerer de, at citronen bliver presset i det offentlige.«

Befolkningens tillid til arbejdsindsatsen bekræftes af adjunkt Christian Albrekt Larsen. Han siger:

»Der er ikke den store tro i befolkningen på, at der kan arbejdes meget mere effektivt i den offentlige sektor. Eksempelvis viser målinger, at der er dalende tro på, at private aktører kan løse opgaver mere effektivt og billigere end det offentlige.«

Det positive syn på arbejdsindsatsen hænger også sammen med, at når det gælder offentligt ansatte, så får folk andre associationer i dag end før i tiden. Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen siger:

»Når talen i 1970’erne faldt på offentligt ansatte, tænkte mange på skrankepaver og papirnussere. I dag fremkalder begrebet offentligt ansatte billeder af sygeplejersker og hjemmehjælpere.«

Varm grød i kvalitetsreformen

Når der i efteråret skal forhandles politisk om kvalitetsreformen, spiller befolkningens store tillid til de offentligt ansatte også ind. Det er blevet en politisk dødssejler at kritisere offentligt ansatte over en bred kam. Politikere med ambitioner om regeringsmagt vil ganske enkelt støde for mange fra sig og vinde for få med verbale angreb på den offentlige sektor.

Lektor Johannes Andersen ser tabuet i forhold til generel kritik af offentligt ansatte afspejlet i regeringens arbejde med en kvalitetsreform.

»I stedet for at kritisere de offentligt ansatte direkte forsøger regeringen at presse dem ved dels at ville give borgerne mere frit valg mellem offentlige og private leverandører dels ved i højere grad at ville evaluere og kontrollere de offentligt ansattes arbejde. Det er sådan set en meget raffineret form for kritik,« siger Johannes Andersen.

Ifølge A4’s undersøgelse er det kvinder, venstreorienterede og lavtlønnede, der bakker mest op om de offentlige ansatte. Eksempelvis har 78 procent af kvinderne tillid til de offentligt ansattes effektivitet, mens det kun gælder 64 procent af mændene. Målt på politisk tilhørsforhold topper Enhedslistens og Socialdemokraternes vælgere i tillid til de offentligt ansatte, mens de konservatives og Dansk Folkepartis vælgere ligger i bunden. Lektor Johannes Andersen siger:

»Det har længe været analysen i Venstre, at partileder Anders Fogh Rasmussen har svært ved at få kvinder til at stemme på partiet. Kvindernes markante opbakning til det offentlige er vel en af forklaringerne på, at statsministeren er langt væk fra al tale om minimalstat.«

Helst uden regning

Som nævnt ser befolkningen gerne, at de offentligt ansatte får en højere løn. Men det skal helst ikke koste noget – i hvert fald ikke i form af højere skat. Hver anden vælger vil ifølge A4’s måling ikke betale mere i skat for at løfte lønnen i det offentlige. 4 ud af 10 er dog parate til det. Professor Bent Greve siger:

»Mange danskere har en opfattelse af, at de betaler nok i skat i forvejen. Og hovedparten kan nok ikke lide tanken om at skulle nedsætte deres eget forbrug, for at andre kan få mere i løn.«

Modviljen mod at øge skatterne for at kunne aflønne bedre hænger også sammen med, at der er et indtryk i befolkningen af, at finansministeren bare kan fiske flere milliarder op af den bugnende statskasse. Bent Greve siger:

»Der er en opfattelse i befolkningen af, at statsoverskuddet kan bruges mange steder.«