RO I SALEN

Storrum stordumper - vi har intet lært

Af

Kimende telefoner og kollegers evindelige sniksnak. Støjen i åbne kontorlandskaber er så ulidelig for medarbejderne, at de laver fejl og bliver mindre produktive.Fagforening efterlyser handling fra arbejdsgiverne.

Foto: Foto: Niels Ahlmann Olsen/Scanpix

Det er svært at koncentrere sig, når sidemanden klamprer løs på tastaturet. Fejl i arbejdet og dalende produktivitet er resultatet, når tusindvis af lønmodtagere hver dag tager plads i deres åbne kontorlandskab. For støjen fra kimende telefoner og kollegers konstante knævren er så ulidelig, at de ansatte mister koncentrationen og i mange tilfælde må arbejde over.

Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Hele 60 procent af alle medarbejdere i åbne kontorlandskaber oplever svækket koncentration, mens 35 procent laver fejl i arbejdet. Og for næsten en fjerdedel er støjen til så stor gene, at de må arbejde over for at få ro til opgaverne.

Hos fagforeningen HK, der organiserer over 100.000 kontoransatte, er støjen et yderst velkendt problem for arbejdsmiljøkoordinator Nanna Sars Schewitsch.

»Vores medlemmer oplever i den grad problemer med storrumskontorer. De har svært ved at koncentrere sig om arbejdet, fordi de er generet af støj,« siger hun og uddyber:

»For rigtig mange af dem resulterer det desværre i, at de ikke kan løse opgaverne på en tilfredsstillende måde, og i sidste ende falder deres produktivitet og trivsel,« siger Nanna Sars Schewitsch.

Hun bakkes op af Jesper Kristiansen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

»Det siger næsten sig selv, at hvis man hele tiden bliver forstyrret af støj og dermed bliver afbrudt i arbejdet, får man lavet mindre og begår måske også flere fejl undervejs,« siger seniorforskeren.

Af samme grund erklærer hele 63 procent af de adspurgte, at de arbejder mest effektivt i enrum, mens kun 13 procent er mere effektive, når arbejdet udføres i rum med andre.

Utilfredshed uændret

Selvom virksomhederne har haft flere år til at få bugt med støjen i storrumskontorerne, er utilfredsheden blandt dem, der skal sidde i dem, stadig lige stor.

I en tilsvarende undersøgelse for seks år siden lå utilfredsheden blandt medarbejderne tæt på samme niveau.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening forklarer arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig utilfredsheden med, at mange endnu ikke har vænnet sig til den nye indretning og de fordele, der følger med.

»Der vil typisk være en meget stor modstand til at starte med, når mange medarbejdere flytter ind i samme lokale. Mange vil opleve det som et tab, hvis de førhen har haft deres eget kontor. Meget af utilfredsheden handler ofte om, at medarbejderne endnu ikke har vænnet sig til fordelene ved det nye,« siger Karoline Klaksvig.

Men ifølge Geo Clausen, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i indeklima, er der en anden grund til, at medarbejdernes utilfredshed ikke er mildnet med årene.

»Det er ikke mit indtryk, at arbejdsgiverne har gjort specielt meget for at mindske de gener, som medarbejdere oplever i storrumskontorerne,« siger Geo Clausen.

Men det er langtfra det billede, Karoline Klaksvig kender.

»Arbejdsgiverne har ikke gjort for lidt for at mindske støjgenerne. Det er en gammelkendt erfaring, når man laver støjmålinger, at man ikke kan finde støj i det omfang, som folk klager over,« siger Karoline Klaksvig og påpeger, at fordelene ved storrumskontorer langt overstiger ulemperne.

Hver kvadratmeter tæller

Det var da også mantraet om videndeling, bedre ideer og samarbejde på tværs, der fik mange virksomheder til at rive væggene ned og indrette sig i storrumskontorer op gennem 00’erne. Men ifølge lektor Geo Clausen fra DTU handlede det for mange virksomheder snarere om at spare på pladsen.

»Vores overgang til storrumskontorer bundede i nye tanker om, hvordan man bedst indretter en arbejdsplads, så det understøtter den måde, vi arbejder på i dag. Tankerne var gode, men langt hen ad vejen var det mere et spørgsmål om at have flere folk på samme antal kvadratmeter,« siger Geo Clausen.

Og det har vist sig at være skidt for medarbejdernes velvære. Geo Clausen forklarer nemlig, at medarbejdernes gener stiger i takt med, hvor mange de må dele kontor med.

»Vi har lavet undersøgelser med forskellige kontorstørrelser, der helt tydeligt viser, at folk oplever flere gener, jo flere personer der er i kontoret. Her er der en helt klar sammenhæng,« siger Geo Clausen.

Og hos fagforeningen HK er arbejdsmiljøkoordinator Nanna Sars Schewitsch heller ikke i tvivl om den reelle grund.

»For mange arbejdsgivere handler det ofte om, at de kan spare penge ved at samle medarbejderne på mindre plads. For dem er det en måde at spare penge på. Men de tænker ikke processen til ende, hvor det går ud over medarbejdernes arbejdsmiljø og produktivitet,« siger Nanna Sars Schewitsch.

At penge indgår i overvejelserne, lægger Karoline Klaksvig fra DA ikke skjul på. Men virksomhederne ved godt, at den nye indretning kan ende som en dårlig investering, hvis det samtidig går ud over trivsel og produktion, og det har arbejdsgiverne ingen interesse i, påpeger hun.

»Selvfølgelig er arbejdsgiverne nødt til at se på omkostningerne. Vores primære interesse er, at medarbejderne kan producere så meget som muligt, og det indebærer også, at medarbejderne trives. Derfor er det naturligvis ikke i arbejdsgivernes interesse at stuve så mange mennesker sammen, at de ikke kan lave noget,« siger Karoline Klaksvig.

900 i samme rum

Landets største åbne kontorlandskab ligger i Ballerup. 11.300 kvadratmeter, eller hvad der svarer til to mindre fodboldbaner, er størrelsen på det kontor, der til daglig huser næsten 900 Topdanmark-medarbejdere.

Virksomhedens forvaltningschef, Martin Arildslund Petersen, erkender, at støjen kan være svær at holde nede i et kontor på den størrelse.

»Vi vil nok altid til en vis grad høre om støjgener fra vores medarbejdere. Det har været svært at indrette os sådan, at alle altid er helt tilfredse med støjbilledet. Det får vi løbende meldinger om, og så forsøger vi at justere på indretningen og de tekniske systemer,« siger Martin Arildslund Petersen.

Hos Topdanmark har man forsøgt at mindske støjgenerne ved brugen af såkaldt ’hvid støj’. Omkring 500 højttalere i loftet sender en konstant summen ud i lokalet, der udligner alle andre lyde. Det dæmper snak fra nabobordene og klaprende hæle i gulvet.

Foruden den hvide støj er også selve indretningen af lokalet vigtig, fortæller Martin Arildslund Petersen.

»Stille medarbejdere med tungt koncentrationsarbejde skal selvfølgelig ikke placeres lige op ad vores callcenter. Det betyder rigtig meget, at man får sat de rigtige afdelinger ved siden af hinanden,« siger han.

Og så længe medarbejderne overholder reglerne om ikke at tale i telefon på gangen eller råbe tværs over bordene, er fordelene større end ulemperne ved det store rum, mener forvaltningschefen.

»Det gør det nemt rent organisatorisk, at afdelinger med tæt samarbejde sidder i samme lokale. Samtidig giver det en mere flad struktur, at også flere ledende medarbejdere sidder her,« siger Martin Arildslund Petersen.

Men kun hver tredje medarbejder i A4’s undersøgelse er enig i, at fordelene er størst, når det endelige regnestykke gøres op.

Forskellige rum til forskellige opgaver

Enkelte gode ting ved de store kontorer har de fleste medarbejdere dog fået øje på.

76 procent af medarbejderne mener, at de oftere udveksler faglig viden med kolleger, når de sidder i samme lokale som dem. Og næsten lige så mange, lidt over 70 procent, mener, at afstanden til relevante kolleger er blevet kortere.

Samtidig føler over halvdelen, at de samarbejder bedre med kollegerne.

At modviljen alligevel er størst, kan ifølge lektor Geo Clausen fra DTU forklares med, at de fleste arbejdsopgaver i virkeligheden ikke passer til storrumskontorer.

»Forskning viser, at det ikke nødvendigvis er en god idé at indrette sig på den måde. Det kan give mening i et nyhedsrum, hvor informationerne flyver på tværs af lokalet hele tiden, men langt de fleste af os arbejder jo ikke på den måde,« siger Geo Clausen.

Og pointen om, at nogle arbejdsopgaver passer bedre til storrum end andre, bakker HK’s arbejdsmiljøkoordinator, Nanna Sars Schewitsch, op om.

»Selvfølgelig findes der også steder, hvor medarbejderne er glade for at arbejde i storrumskontorer, men det afhænger ofte af, hvilke arbejdsopgaver de skal løse,« siger Nanna Sars Schewitsch.

Skal tages alvorligt

Det er uhyre vigtigt, at arbejdsgiverne tager det seriøst, når deres medarbejdere klager over støj, mener arbejdsmiljøkoordinatoren.

”Når medarbejderne er generet af støj, er det vigtigt at drøfte det på arbejdspladsen, for det er et reelt problem, der skal anerkendes og tages alvorligt af lederne,« siger Nanna Sars Schewitsch.

 

Ifølge hende burde arbejdsgiverne gøre langt mere, end de gør i dag.

»Arbejdsgiverne kan sagtens gøre mere for at mindske støjen, end der bliver gjort i dag. I mange virksomheder, der har haft storrumskontorer i lang tid, har medarbejderne efterhånden bare accepteret det som et vilkår, at de bliver forstyrret i arbejdet. Her kunne man godt tage problemet op igen,« siger Nanna Sars Schewitsch.

Tilbage i Topdanmark erkender forvaltningschef Martin Arildslund Petersen, at arbejdet ikke er gjort færdigt.

»Der er ingen tvivl om, at man altid vil kunne gøre mere for at dæmpe støjen. Der kommer også hele tiden nye teknikker, så det vil altid være en løbende proces,« siger han.