Storforbund kan få fusionsbølge til at rulle

Af | @JanBirkemose

Ægteskabstankerne mellem SiD, KAD og nu TIB skaber uro i LO-familien. Et storforbund kan ændre magtbalancen i LO, og det kan tvinge de små forbund til søge fusionspartnere.

Det nye samarbejde mellem Specialarbejderforbundet (SiD), Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) kan sætte skub i en dramatisk udvikling, der rækker langt ud over de tre involverede forbund. Selv om alle forbund giver udtryk for, at det er vigtigt med fornyelse og modernisering af fagbevægelsen, er der alligevel stor nervøsitet for, hvad et storforbund kommer til at betyde for magtbalancen. Forbundet vil nemlig komme til at tælle 479.000 medlemmer – svarende til hvert tredje LO-medlem.

Hos det meget mindre Malerforbundet i Danmark er ideen om et kæmpeforbund i LO-familien ikke nogen rar tanke.

»Det virker skræmmende. Hvis de slår sig sammen, vil de organisere op mod hver tiende dansker. Det vil også få enorm betydning for LO. Med så mange medlemmer vil storforbundet komme til at dække mere end en tredjedel af LO’s økonomi, og så kan de med en vis ret sætte sig på mange ting, fordi det er dem, der betaler musikken. Det vil ikke være heldigt,« siger forbundsformand Jørn Erik Nielsen fra Malerforbundet.

Han bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, der mener, at især LO vil blive udfordret af storforbundet.

»Et forbund på den størrelse vil ikke have brug for servicering fra LO. Man kan frygte en udvikling, hvor LO er overflødig for storforbundet, eller hvor LO fremstår som et sekretariat tømt for funktioner,« siger Jesper Due.

Det er en udvikling, som Jesper Due mener, fagbevægelsen skal forsøge at undgå. For uanset størrelsen af medlemsforbundene, er der behov for en fælles politisk stemme for lønmodtagerne:

»Man kan debattere, hvilke opgaver medlemsforbundene skal have, og hvad LO skal lave. Men for at have politisk indflydelse er det helt nødvendigt med et handlekraftigt LO med sikre mandater fra medlemsforbundene.«

Jesper Due tror samtidig, at den mulige etablering af et kæmpeforbund vil sætte skub i andre fusioner i LO.

Færre forbund i fremtiden

Endnu er der ikke tale om deciderede friergange i resten af LO-familien. Men Ugebrevet A4 er bekendt med, at flere forbund jævnligt taler sammen om en fælles fremtid, ligesom andre forbund har været inde at snuse til drøftelserne mellem SiD, KAD og TIB.

En af dem, der tror på en kommende fusionsbølge, er Dansk Metals næstformand Thorkild E. Jensen. Han mener, at LO’s nuværende 20 forbund vil blive reduceret til mellem seks og otte store forbund inden for fem til ti år.

»Hvis fusionerne sker ud fra et motiv, der handler om fagfællesskab og bedre service til medlemmerne, har jeg stor sympati for sammenlægninger. Men vi skal helst ikke have færre end seks til otte forbund under LO, for så vil de være så store, at de reelt er små hovedorganisationer,« siger Thorkild E. Jensen, som også gerne vil debattere fremtidens arbejdsdeling.

»LO er med til at understøtte de små forbunds manglende interesse i at fusionere, fordi de får en stribe ydelse hos LO, som bliver betalt af de store forbund. LO skal fortsat være stedet, der samler fagbevægelsen og har en overordnet koordinerende rolle, Men det er klart, at fusionerne kan påvirke diskussionen om, hvilke opgaver der skal ligge hos LO, og hvilke opgaver forbundene selv kan håndtere.«

I det lys ser Thorkild E. Jensen desuden gerne, at LO fusionerede med en anden af de tre store hovedorganisationer, nemlig Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), som har store berøringsflader med LO.

Traditionelt har Metal ønsket, at sammenlægninger skulle munde ud i et decideret Industriforbund, hvor alle medarbejdere på en arbejdsplads havde samme overenskomst og samme forbund. Men de tanker tror Thorkild E. Jensen ikke længere vil blive virkelighed.

Hårde kår for de små

Et væsentligt tilbageskridt for de visioner skete, da fusionen mellem Dansk Metal og Dansk El-Forbund sidste efterår led skibbrud ved en urafstemning blandt medlemmerne i El-forbundet. Og de to forbund vil have svært ved at deltage i nye fusionsplaner i den nærmeste fremtid. El-forbundets formand tager gerne den store pen frem, når han skal skitsere det mest vidtgående scenario, hvor der kun er to storforbund og El-forbundet tilbage.

»Hvis det fortsætter uden os, så kan vi sidde tilbage og være det tredjestørste forbund. Men det er ikke særlig sjovt, når man har vores størrelse. Men vi skal køre alene – det har urafstemningen bestemt – og det vil vi så prøve at indrette os efter og se, hvor langt det holder. Men det bliver absolut ikke nemmere, hvis der sker fusioner rundt om os, og et eller andet sted noterer jeg mig også, at meget store fusioner i LO-forbundene også kan tvinge os til at ændre holdning,« siger Erik Andersson.

Et af de mindre forbund, som føler sig »inspireret« af drøftelserne mellem SiD, KAD og TIB er Malerforbundet. Her cirkler tankerne ligesom hos Metal om »en arbejdsplads – en overenskomst – et forbund«.

»Man kunne forestille sig et bygge- og anlægsforbund og et industriforbund. Så skulle både TIB’s og SiD’s grupper inden for de områder dele sig, og så ville man få nogle forbund eller sammenslutninger, der koncentrerede sig om nogle bestemte medlemsgrupper. Hvis det sker, kan det sagtens være, at nogle af forbundene inden for byggefagene ville være interesserede, og jeg kan ikke udelukke, at det også ville gælde for Malerforbundet. Men det er ikke noget, der er diskuteret i hovedbestyrelsen, « siger forbundsformand Jørn Erik Nielsen, der samtidig afviser, at han allerede skulle have haft kontakt med SiD eller TIB.

På baggrund af en interessentundersøgelse har LO siden årsskiftet debatteret den fremtidige arbejdsfordeling med LO-forbundene. Målet er, at LO til kongressen næste år kan fremlægge en konkret plan for, hvordan opgaverne fordeles mellem LO og forbundene.