Storebælt deler middelklassen

Af

Middelklassens elite bor på Sjælland, den lavere middelklasse er gemt af vejen i udkants­områderne, mens hele Fyn og det meste af Jylland er tyndt belagt med gennemsnitsdanskere. Ny analyse gør op med myten om middelklassen som en ensartet gruppe, der har de samme værdier og politiske interesser.

LEVERPOSTEJSDANSKERE Middelklassen beskrives ofte som en samlet gruppe bestående af gennemsnitsdanskere med to børn, Berlingo og ejerbolig. Men faktisk består den danske middelklasse af lige dele leverpostej og foie gras. Dykker man ned i den store gruppe danskere, der befolker den økonomiske middelklasse, viser der sig store forskelle i livsbetingelser, økonomi og ikke mindst geografi.

Faktisk skal man lede længe for at finde repræsentanter fra den højere middelklasse, hvis man møder en familiebil vest for Storebælt. Adgangsbilletten til middelklassens elite er en månedlig gennemsnitsindkomst på 23.500 kroner efter skat. Det er advokaternes, embedsmændenes og overlægernes klasse, og deres kongerige ligger først og fremmest på Sjælland – hvor de i øvrigt har selskab af den rigtige overklasse, dem der kan præstere lønninger på over det dobbelte af gennemsnitsdanskeren.

Chancen for at disse mennesker deler børnehave eller indkøbscenter med nogle fra den laveste middelklasse er ikke overvældende. Bunden af middelklassen er nemlig godt gemt af vejen i Danmarks yderområder. Lolland-Falster, Syd-Fyn og Nordjylland er deres verden. For her fylder it-konsulenterne og revisorerne ikke meget i bybilledet.

Det fastslår chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Jonas Schytz Juul, der har lavet analysen af middelklassen og dens levevilkår, der indgår i AE’s årlige rapport ’Fordeling & Levevilkår 2009’, der udkommer i dag, mandag.

»Selv om man ofte beskriver middelklassen som én stor homogen gruppe, så giver vores analyse et helt klart billede af, at der er store forskelle internt i middelklassen, ikke mindst på geografien,« siger Jonas Schytz Juul.

Han peger samtidig på, at de geografiske forskelle kun forstærkes, hvis man også tegner de allerfattigste og de allerrigeste danskere ind på kortet. Forskellene kan blive et problem for samfundets sammenhængskraft, advarer AE:

»Det er bekymrende, hvis det er svært at tage springet op gennem middelklassen, fordi man er født i et udkantsområde af forældre uden uddannelse. Når der er store forskelle mellem indkomstklasserne, er det også sværere at bryde den sociale arv. Desværre viser indkomstanalyser, at det over tid er blevet sværere at komme ud af fattigdom,« konstaterer Jonas Schytz Juul.

De ambitiøse rejser mod øst

Lektor i politisk sociologi på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, ser først og fremmest den geografisk delte middelklasse som et vidnesbyrd på, at de, der ønsker at stige i samfundshierarkiet, stiler efter de steder, hvor mulighederne for uddannelse og karriere er størst.

»Jeg tror faktisk på, at tallene indirekte skjuler en karriereorientering og dermed en logik om, at det er bedre at flytte til et højtlønnet job i Storkøbenhavn eller Århus end at flytte til et højtlønnet job i Brovst. Der er rigtig mange højtuddannede, som synes, at der skal en virkelig god løn til, før de tager et godt job i Brovst,« mener samfundsforskeren.

Har man som medlem af middelklassen ambitioner om højere løn og opstigning i karrieren, vil man derfor enten søge mod det erhvervsaktive bælte omkring Storkøbenhavn eller mod det, Johannes Andersen kalder ’Hundredekilometerbyen’, der strækker sig som halen på en drage fra Århus sydpå mod Kolding.

»Det er knudepunkterne for den øvre middelklasse. Og det er åbenbart dem, vi alle sammen bestræber os på at ligne, fordi de repræsenterer de mest prestigiøse kulturelle og sociale netværk. Det handler også om at føle, at man er noget. For den jyske middelklasse lyder det meget bedre at sige, at man kommer fra Århus eller Skanderborg end at sige, at man kommer fra Grenå. På den måde er der en selvforstærkende effekt i det her,« mener Johannes Andersen.

Han spår, at den nuværende økonomiske krise vil betyde, at den højere middelklasses højborge vil få endnu større magnetisk effekt på ambitiøse middelklassemennesker fra ’oplandet’.

»De bliver jo nødt til at orientere sig mod øst, hvis de vil noget karrieremæssigt. Skal man gribe noget nyt, når den gamle industri lukker, så bliver det i ’Hundredekilometer-byen’ eller i pendlerbæltet omkring København. Hvis man skal tage hoppet fra den mellemste til den højeste middelklasse, så orienterer man sig simpelthen mod de steder, hvor denne klasse dominerer.«

De opadstræbende medlemmer af middelklassen kan samtidig glæde sig over, at faldende huspriser vil gøre det lettere for dem at bosætte sig i den højere middelklasses enklaver omkring storbyerne, som ellers under højkonjunkturen har været lukket land for alle andre end de formuende og de højtlønnede.

Selv om alle faggrupper lige nu mærker krisen, så går det hårdest ud over den laveste middelklasse, som befinder sig i industriens lavtlønnede job, understreger Johannes Andersen. Derfor er der kun to veje for den del af den laveste middelklasse, som lige nu mister deres job på grund af krisen: At synke ned i fattigdom eller søge de uddannelses- og jobmuligheder, der giver adgang til den mellemste og højeste middelklasse.

»Når vi kommer i en økonomisk krisesituation, er det især industrien, der bliver ramt. Du kan lettere flytte en produktion af møbler til Polen, end du kan flytte en, der producerer velfærdsservice eller konsulentydelser,« siger Johannes Andersen.

Intet værdifællesskab

At øst og vest befolkes af forskellige middelklassemennesker, aflæses også tydeligt af deres indkøbsmønstre. Når der køres økologiske varer ud til Fakta, Brugsen og Kvickly, er der ret store chancer for, at lastbilerne kører mod det østlige Danmark. Hver gang en fynbo bruger 100 kroner på økologiske varer i et af de tre supermarkeder, så bruger en københavner 326 kroner – og en vestjyde 79 kroner, viser tal fra FDB’s analyseenhed.

»På næsten alle områder er økologiske varer luksusprodukter, så på den måde er økologi et meget godt mål for livsstil. Det siger noget om, hvad man prioriterer at bruge pengene til,« fortæller analysechef i FDB, Lars Aarup.

Derfor undrer han sig heller ikke over, at de økologiske varer sælger bedre i Hellerup end i Hanstholm.

»Det er helt fint at købe økologisk, men hvis du står som enlig forsørger og skal vælge mellem at købe økologisk til dine børn én dag eller have råd til lidt grøntsager hele ugen, så ville jeg da også vælge det sidste,« siger han.

Heller ikke når middelklassen stemmer ved folketingsvalg, er der noget, der tyder på, at de tilhører et større værdi- eller holdningsfællesskab. Tværtimod. Indkomster og fag synes i stadig mindre grad at binde folk til de samme partier, fortæller valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Den positive udlægning er jo, at man i dag bryder den politiske sociale arv - fordi dine forældre stemmer på noget bestemt, eller fordi du tjener noget bestemt, så skal du ikke nødvendigvis stemme på et bestemt parti. Altså, du behøver ikke stemme på de konservative, selv om du er rig eller på venstrefløjen, fordi du er fattig.«

Når han ser på, hvor meget valgforskere kan forklare vælgernes vandringer med sociale klasser, så har det været faldende i mange år.

»Så i det omfang, der findes nogle holdningsfællesskaber, så findes de altså på tværs af klasser og økonomiske skel. Og der er ikke nødvendigvis tale om en økonomisk samhørighed, men måske snarere en værdipolitisk, holdningsmæssig, ideologisk samhørighed,« konstaterer Kasper Møller Hansen.