Store virksomheder svigter de svage

Af | @JanBirkemose

Regeringens beskæftigelsesplan »Flere i arbejde« kan kun blive en succes, hvis det rummelige arbejdsmarked bliver udvidet med tusindvis af stillinger. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er på vildspor, når han tror, de små og mellemstore virksomheder har svært ved at løfte opgaven. Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at det er de store virksomheder, der svigter.

Det er knald eller fald for både regeringen og Danmark. Med det nye beskæftigelsesprojekt »Flere i arbejde« lægger regeringen ikke skjul på, at mindre velfærd eller højere skatter bliver resultatet, hvis ikke målet om 87.000 nye jobs nås inden 2010.

En af grundpillerne i det ambitiøse projekt er førtidspensionsreformen, der træder i kraft til nytår. Den betyder, at der i de kommende otte år vil blive omkring 25.000 færre førtidspensionister, og at op mod 25.000 førtidspensionister, der har en større eller mindre arbejdsevne, skal finde vej til arbejdsmarkedet. Hvis ikke det sker, skrider en stor del af fundamentet for beskæftigelsesplanen.

Hvordan regeringen vil få virksomhederne til at åbne sig og tilbyde tusindvis af fleks- og skånejobs til de mange førtidspensionister, har regeringen endnu ikke noget konkret bud på. Men en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har udført for Ugebrevet A4, viser, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skyder ved siden af, når han tror, at det primært er de mindre virksomheder, der har problemer med det rummelige arbejdsmarked.

»Alt for mange små og mellemstore virksomheder løber ind i en ren tilskudsjungle, når de ønsker at gøre deres virksomhed mere rummelig. Det har de mindre virksomheder meget svært ved at håndtere. Jeg tror, at de store virksomheder har lettere ved at finde ud af reglerne, men det er vigtigt, at vi får forenklet systemet, så det ikke er regler eller bureaukrati, der står i vejen for det rummelige arbejdsmarked,« sagde Claus Hjort Frederiksen, da han i sidste uge talte på LO’s konference om det rummelige arbejdsmarked.

De små trækker læsset

Danmarks Statistiks undersøgelse, der er foretaget på baggrund af den private sektor i november 2000, viser et klart billede af, at netop de små virksomheder trækker det rummelige arbejdsmarked, mens de store virksomheder er under halvt så dygtige.

Virksomhederne er blevet undersøgt for, hvor mange personer de har ansat i støttede ordninger i forhold til hvor mange normaltansatte, de har. De støttede ordninger er: Privat jobtræning, fleksjob, skånejob, revalidering og individuel jobtræning.

Tallene viser, at de små virksomheder med færre end 50 ansatte i gennemsnit har én person ansat i en støttet stilling for hver 106 normaltansat. For de mellemstore virksomheder er det tilsvarende tal 147 normalansatte, mens de store virksomheder med flere end 99 ansatte kun har én støttet ansat per 218 ansatte på normale vilkår, hvilket svarer til mindre end en halv procent.

Samtidig viser undersøgelsen, at der også er store forskelle mellem brancher og landsdele. Det rummelige arbejdsmarked har størst succes i Jylland, på Fyn og Bornholm, mens Sjælland og især Storkøbenhavn klarer sig meget dårligt.

De mest »urummelige« virksomheder er store københavnske selskaber. Her er der i gennemsnit næsten 500 normaltsansatte for hver støttet ledig. Hos forsikringskoncernen Codan, der har omkring 2.000 ansatte, er der ansat i alt 10 medarbejdere i skåne- og fleksjob, hvilket er klart bedre end gennemsnittet af andre tilsvarende viksomheder.

Kvalifikationerne mangler

Personaleudviklingschef Finn Hansen fra Codan forklarer, at selskabet gerne ville påtage sig en større andel, men at det er svært at finde egnede job, da hovedparten af Codans opgaver kræver store kvalifikationer.

»Derfor er det også typisk, at hovedparten af dem, vi har i dag, er medarbejdere som har været hos os længe, og som vi godt vil fastholde, selv om deres arbejdsevne er blevet nedsat på grund af sygdom eller andet. Ud over dem har vi også taget nogle få ind udefra til telefonpasning og postfordeling,« siger Finn Hansen fra Codan.

Han oplyser, at Codan har haft samtaler med Dansk Handicapforbund om at ansætte nogle af forbundets medlemmer til selskabets »call-center«, men at planerne er strandet, fordi stillingerne kræver større kvalifikationer end Dansk Handicapforbund umiddelbart kunne tilbyde.

Men mangel på kvalifikationer er ikke altid forklaringen på, hvorfor de store virksomheder er dårligere til at tilbyde støttede job. På maskinfabrikken Glud og Marstrand i Hedensted peger personalechef Børge Myrup på andre årsager.

»Jeg tror, at de små virksomheder, hvor alle kender alle, har lettere ved at kommunikere projektet ud til medarbejderne. På vores fabrikker har vi mødt en stor usikkerhed hos medarbejderne, når vi har talt om at tage folk ind på fleksjobs. Frygten hos medarbejderne er, at der kommer en, som skal have alt det »lette« arbejde, og de så skal løbe hurtigere,« fortæller Børge Myrup.

Han oplyser dog, at når først budskabet er forklaret, er medarbejderne meget positive. Hvor mange medarbejdere Glud og Marstrand har ansat i støttede stillinger, ved Børge Myrup ikke præcis, man han skyder på, at det er omkring en til to procent af de 1.150 ansatte.

Manual for ansættelser

Børge Myrup er også Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentant i de sociale koordinationsudvalg i Hedensted og Tørring-Uldum kommune. Her medvirker han netop til at få virksomhederne til at modtage flere personer og realisere det rummelige arbejdsmarked. Og hans budskab, som han også er ved at gennemføre på en af Glud og Marstrand fabrikker er, at der skal indgås lokalaftaler, der opsætter spilleregler og gør det rummelige arbejdsmarked synligt, så alle kan følge med i, hvad der sker. Samtidig anbefaler han, at der udnævnes en slags ambassadører blandt medarbejderne.

»Det rummelige arbejdsmarked skal blive en succes, for vi kommer til at mangle arbejdskraft, og hos de svage grupper ligger der også en ressource, der kan bruges. Hvis ikke virksomhederne selv løser problemet, så risikerer vi, at der istedet bliver indført love om kvoter eller andre tiltag,« siger Børge Myrup.

Sekretariatschef i Udviklingscenter for beskæftigede på særlige vilkår, Henrik Brandt, er enig, at det er de store virksomheders størrelse, der ofte er barrieren, når der skal ansættes personer i støttede jobs.

»Det er i virkeligheden lidt paradoksalt, men tendensen med, at mange virksomheder organiserer sig decentralt, giver faktisk problemer. For selv om de måske har kompetence og vilje til at ansætte en på fleksjob ude i virksomhedens yderste led, skal sagen måske ind til personaleafdelingen, fordi der er tale om offentlige tilskud,« siger Henrik Brandt.

Han anbefaler derfor, at store virksomheder udarbejder færdige manualer for, hvordan en situation skal håndteres fra idé til færdig ansættelse.

De store skal i spil

Hvis regeringens plan ikke skal mislykkes, skal der findes en metode til at få de store virksomheder til at bidrage. Langt hovedparten af de støttede ansatte befinder sig i virksomheder, der har mellem 5 og 49 normaltansatte. Volumemæssigt er denne gruppe virksomheder kun »lidt« større end gruppen af de store virksomheder:

  • Virksomheder med 5-49 medarbejdere har i alt 877.701 ansatte.
  • Virksomheder med 50 og flere medarbejdere har i alt 704.205 ansatte.

Hvis de store virksomheder kan få den samme andel støttede medarbejdere som de små, er regeringen derfor nået et meget langt skridt imod målet.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA, modtages de nye tal med både glæde og mistro. På den ene side mener arbejdskraftchef Tina Voldby, at det er glædeligt at tallene »gør op med fordommene om, at de små virksomheder ikke gør noget for det rummelige arbejdsmarked«. På den anden side mener hun, at tallene viser et forkert billede.

»Undersøgelsen viser kun et øjebliksbillede, som taler til fordel for de små virksomheder, der netop har haft mange støttede stillinger på det aktuelle tidspunkt. Men mange store virksomheder har hele afdelinger, der er permanent besat med folk i støttede stillinger. Hvis man lavede den samme undersøgelse for et helt år, ville resultatet blive anderledes,« tror Tina Voldby fra DA.

Positive historier skal sælge

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviser, at det kan komme på tale at indføre kvoter eller anden form for påtvunget socialt engagement hos virksomhederne.

»Flere i arbejde« er et meget stort ansvar for virksomhederne og deres medarbejdere. Der er et enormt uudnyttet potentiale i førtidspensionisterne, og hvis planen skal lykkes, så skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt, at der kan skaffes de nødvendige fleksjobs. Men vi kan ikke lovgive folk ind på arbejdsmarkedet,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Hans bud på en strategi, der kan øge det sociale ansvar hos virksomhederne, er derfor, at der skal fokuseres på de enkeltes muligheder og evner frem for deres begrænsninger.

»Krumtappen skal være, at vi skal udbrede de mange positive historier. Og så skal sagsbehandlingen gøres bedre, og og antallet af tilskudsordninger skal skæres ned fra de 18, der findes i dag.«

Allerede inden sommerferien vil beskæftigelsesministeren sende 4.000 kommunale sagsbehandlere på efteruddannelse, og efter sommeren kommer turen til medarbejdere i de sociale koordinationsudvalg, arbejdsformidlinger, a-kasser og andre institutioner. I alt har ministeren sat 35 millioner kroner af til efteruddannelse.

Han opfordrer også virksomhederne til at indgå frivillige partnerskabaftaler med kommunerne. Grundfoss, Novo Nordisk, Post Danmark og flere andre store selskaber har allerede aftaler om, at de permanent påtager sig en social opgave.

»Det her er ikke socialpolitik. Vi fører beskæftigelsespolitik, og lykkes det ikke at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, bliver vi ganske enkelt nødt til at sætte velfærden ned eller skatterne op,« lyder det fra Claus Hjort Frederiksen.