Store lønstigninger til bankdirektører

Af | @IHoumark

I hver anden af landets største banker får direktørerne mere i løn trods finanskrisen, viser en ny opgørelse. Lønstigningerne i blandt andre Danske Bank hænger ikke sammen med resultaterne, mener kritikere.

VED MUFFEN Finanskrisen har sendt mange mennesker ud i ledighed eller økonomisk nedtur, men i bankerne har direktører fortsat deres på det tørre. Faktisk har direktørerne i hver anden af landets største banker samlet set fået flere millioner kroner mere i løn i 2009 i forhold til 2008. Eksempelvis har tre af direktørerne i den ellers tabsplagede Danske Bank fået næsten fem millioner kroner mere tilsammen for deres indsats.
Det viser Ugebrevet A4’s gennemgang af regnskaberne for landets 10 største banker. Ifølge noterne i regnskaberne har direktørerne fået lønforhøjelser i blandt andre Danske Bank, Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank.
Lønforhøjelserne undrer professor Ken Lamdahl Bechmann fra Copenhagen Business School (CBS), som er ekspert i bankdirektørers aflønning.
»Det er et rigtigt godt spørgsmål, hvorfor nogle bestyrelser vælger at sætte direktørernes løn op. Dette især når man tager i betragtning, at mange bankers resultater ikke har været særligt overvældende,« siger Ken L. Bechmann, og fortsætter:
»Men bestyrelserne må jo åbenbart mene, at de har de rigtige direktører, og at det er nødvendigt med en højere aflønning for at kompensere dem i forhold til, at det vel nok er blevet mere krævende at være bankdirektør. «
I landets største bank, Danske Bank, har direktørerne samlet set haft lidt af en lønfest i 2009 sammenlignet med 2008. Mens ordførende direktør Peter Skaarup begge år fik den samme lønpakke på 8,6 millioner kroner, så har tre af bankens direktører fået en klækkelig lønforhøjelse. Direktørerne Tonny Thierry Andersen og Per Skovhus har hver fået halvanden million kroner mere i løn, mens Sven Lystbæk kan notere en fremgang på 1,2 millioner kroner.
Lønstigningerne er en torn i øjet på formanden for Danske Bank Aktionærforening, Egon Geertsen, som har stillet en række kritiske forslag til bankens generalforsamling 23. marts.
»Normalt får man en lønstigning for at have gjort noget godt, men her er der tale om en ledelse, som har formøblet et sted mellem 80 og 90 procent af aktiekapitalen. Det er helt galt,« siger Egon Geertsen.
I en note til sit regnskab for 2009 begrunder Danske Bank de højere lønninger til direktionen med følgende: »Der blev i 2008 truffet beslutning om suspension af det hidtidige bonusprogram for direktionen. I konsekvens heraf blev det kontraktlige vederlag forøget i 2009.«
Om den forklaring siger professor Ken L. Bechmann:
»Det er en lidt underfundig situation, når Dansk Bank vælger at sætte de faste lønninger op, blot fordi bonusprogrammet er sat i bero. Hvorfor indførte man så bonusprogrammet i det hele taget?«
Blandt dem, der undrer sig over lønningerne i Danske Bank, er formanden for Kritiske Aktionærer og medlem af Folketinget for Enhedslisten, Frank Aaen.
»Det er utroligt, at Peter Straarup fortsat kan få 8,6 millioner kroner i løn om året i betragtning af, hvordan han har kørt Danske Bank i sænk. Hans løn relaterer sig på ingen måde til hans mulige arbejdsindsats,« siger Frank Aaen.
Kritikken preller af på formanden for bestyrelsen i Danske Bank, Alf Duch-Pedersen. Han fremhæver i en mail til Ugebrevet A4, at Danske Bank har haft overskud i både 2008 og 2009, så »bankens aktiekapital er bestemt ikke formøblet.« Med hensyn til direktionens lønstigning fra 2008 til 2009, skriver han:
»Der er sket et betydeligt fald i direktionens aflønning fra 2007 til 2008. På trods af stigningen i 2009 er direktionens aflønning stadig væsentlig under 2007-niveauet. Vi holder i virkeligheden et relativt lavt niveau sammenlignet med tilsvarende virksomheder.«
En af de banker, der skiller sig ud i forhold til aflønning af direktionen, er vestjyskBANK, som har hovedkontor i Lemvig. Her er direktionens løn steget med ikke mindre end 89 procent fra 2008 til 2009. Men det har ifølge bankens HR- og kommunikationsdirektør Michael Thorup Madsen en meget naturlig forklaring; i det meste af 2008 frem til 1. december var der kun én direktør i vestjyskBANK, hvorimod der i 2009 var to direktører. Direktionen blev udvidet som følge af to fusioner.

Bankpakker og lønpakker

Under finanskrisen har bankerne fået tilbudt milliarder af kroner i lån fra staten i Bankpakke I og II. I den forbindelse er der blevet lagt nogle begrænsninger på direktionernes lønpakker. Eksempelvis må de deltagende banker ifølge Bankpakke II ikke udstyre direktørerne med nye aktieoptioner, som er en ret til at købe aktier til en bestemt kurs. Og en bank kan højst trække 50 procent af direktionens lønninger fra i skat. Socialdemokraterne ønskede som betingelse for statens hjælp, at hver enkelt direktørs løn højst måtte være 2,5 millioner kroner årligt, men partiet kom ikke igennem med det.
Ifølge Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer har bankpakkerne ikke lagt en tilstrækkelig bremse på direktørernes løn.
»Det vil være udmærket med et loft på direktørernes løn. Eller endnu bedre at skatteprocenten på de ekstremt store lønninger blev så høj, at det blev langt mindre attraktivt at komme op på direktørernes høje niveau,« siger Frank Aaen.
I den store forening for aktionærer, Dansk Aktionærforening, ønsker man ikke et loft på bankdirektørernes lønninger, oplyser direktør Charlotte Lindholm.
»Det er bedst at lade markedet afgøre direktørernes lønpakker, for der skal være forskel på, hvor meget de bedste og de dårligste får,« siger hun.
Ifølge Ugebrevet A4’s gennemgang af regnskaberne i de ti største banker er der stor forskel på, hvor meget de enkelte banker oplyser om direktørernes løn. Kun Danske Bank, Nordea Bank og Sydbank oplyser om de enkelte direktørers lønpakker. Det burde alle gøre, mener Charlotte Lindholm.
»Vi vil meget gerne have mere gennemsigtighed i direktørernes lønpakker. Ikke for at snage eller dyrke misundelsen, men for at kunne vurdere rimeligheden af pakkerne. Blandt andet om de opmuntrer for meget til at tage store risici,« siger Charlotte Lindholm.

Svage bestyrelser

Ser man på bankdirektørernes lønninger op gennem 00’erne, så har det været gyldne tider ifølge en opgørelse foretaget af professor Ken L. Bechmann og lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet. Alene fra 2004 til og med 2008 steg de administrerende bankdirektørers lønninger med 11,4 procent om året. I den samme periode fik ansatte i det private erhvervsliv i gennemsnit en lønstigning på 3,6 procent årligt.
En af årsagerne til direktørernes relativt store lønstigninger er bestyrelserne. Det mener Ken L. Bechmann og forklarer:
»I årene op til finanskrisen blev der i en del banker oprettet bonusprogrammer for direktionen, uden at der af den grund blev skåret i direktørernes faste lønninger. Det tyder på, at lønpakkerne i høj grad blev bestemt af direktørerne uden den nødvendige indblanding fra bestyrelsernes side.«
Ken L. Bechmann håber, at bestyrelserne i lyset af finanskrisen og de forskellige skandaler som Roskilde Bank er blevet bedre til at holde styr på direktørernes lønpakker. Men han advarer samtidig om, at det stadigvæk kan halte nogle steder.
»Der er fortsat et potentielt problem med for magtfulde direktører i nogle banker, som står over for en ret svag bestyrelse uden stærke storaktionærer,« siger Ken L. Bechmann.
Dansk Aktionærforening mener, at bankdirektørerne ofte får et for svagt modspil.
»Der er for mange bestyrelser, hvor direktørerne ikke får det nødvendige modspil. For eksempel fordi man spiller tennis eller golf sammen i fritiden, eller fordi medlemmerne af bestyrelsen mangler kompetencer. Fordi et bestyrelsesmedlem for eksempel er god til at sælge tøj, bliver han ikke nødvendigvis et plus for bestyrelsen,« siger Charlotte Lindholm.
Dansk Aktionærforening ønsker åbne aktiebøger som i Sverige. Det vil sige, at alle og enhver kan få at vide, hvem aktionærerne er.
»I dag kan mindretalsaktionærer stå og skrige på sidelinjen over forholdene i en bank uden at blive mødt af meget andet end et løftet øjenbryn. Åbne aktiebøger vil give aktionærer mulighed for at finde hinanden. Og det må da være i direktionens interesse at få kritisk modspil frem for aktionærer, som bare forholder sig til, om frikadellerne er lune ved generalforsamlingen,« siger Charlotte Lindholm.

Lukket jobmarked

Når aflønning af direktører kommer til debat, bliver det ofte fremhævet, at de store gager er nødvendige for at tiltrække og fastholde de bedste ledere. Eksempelvis udtaler formanden for Danske Banks bestyrelse, Alf Duch-Pedersen:
»Direktionens løn må nødvendigvis være konkurrencedygtig for at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige kapacitet i bankens ledelse. Det gælder ikke mindst under en finansiel krise.«
Ifølge flere eksperter er jobmarkedet for bankdirektører ret stillestående. Faktisk sker det sjældent, at bankdirektører bliver headhuntet fra en bank til en anden og slet ikke til udlandet. Den ledende direktør for Nordea Bank, Christian Clausen, er med sin internationale karriere undtagelsen, som bekræfter reglen.
»I modsætning til mange andre brancher, så har mange direktører i bankerne fået lov til at blive på pinden, selv om deres virksomheder har klaret sig dårligt. Det virker som om, at bankdirektører kun skiftes ud i forbindelse med pensionering eller dødsfald,« siger Ken L. Bechmann.
Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer giver ingenting for argumentet om, at man skal lægge meget i lønposen for at få de klogeste hoveder.
»Peter Straarups løn på 8,6 millioner kroner om året har jo vist sig ikke at være garant for noget som helst. Der er ingen klar sammenhæng mellem høj løn og så veldrevne banker. I flere af de banker, som er gået ned eksempelvis Roskilde Bank, har direktørerne fået høje lønninger,« siger Frank Aaen.
I fire ud af landets ti største banker er kontoen til direktionen svundet ind fra 2008 til 2009, viser Ugebrevet A4’s opgørelse. Det gælder blandt andet i Nordea Bank og i Sydbank. Bestyrelsesformanden for sidstnævnte, tidligere amtsrådsformand Kresten Philipsen, forklarer at 2008 var et usædvanligt år for direktionen i Sydbank, idet bestyrelsen besluttede at give direktionen en bonus »på baggrund af et fremragende 2007.« I 2009 er banken så vendt tilbage til et mere almindeligt leje.
»2009 har uden tvivl været et af de hårdeste år at være bankdirektør i, men det er nu en gang resultaterne, der tæller i aktionærernes øjne,« siger Kresten Philipsen.