Store danske virksomheder glade for skattely

Af

Knap hver femte store danske virksomhed har datterselskaber i skattelylande. Mens især rederier og banker benytter sig af selskaber under varmere himmelstrøg som Bermuda og Gibraltar, er virksomheder inden for industri og landbrug fraværende. Samtidig ligger SKAT’s udvekslings-aftaler med selvsamme skattelylande næsten ubrugte hen. Opposition kræver flere penge til SKAT.

SELSKABER Destinationer som Bermuda og Gibraltar er ikke bare attraktive for solhungrende turister, mens også for veletablerede, danske virksomheder.

Således har næsten hver femte af Danmarks største virksomheder etableret selskaber i blandt andet Bermuda og Gibraltar samt tre andre skattelylande, viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Undersøgelsen omfatter Danmarks 50 største virksomheder, målt på omsætning, og en gennemgang af virksomhedsregistre i fem lande med skattelylignende regler: Jersey, Isle of Man, Gibraltar, Luxembourg og Bermuda.

9 af de 50 danske virksomheder er etableret i et eller flere af skattelylandene. Og virksomhederne er med tilsammen 24 selskaber ganske veletablerede i landene, hvor bankhemmeligheder indtil for nylig var kutyme.

Ifølge professor ved Aarhus Universitet og ekspert i selskabsbeskatning og skatteret Jan Pedersen dokumenterer oplysningerne, at danske virksomheder er med i den globale kamp om skattefordele. Han understreger, at han ikke kender de konkrete omstændigheder, men siger:

»Man kan jo klart have en formodning om, at selskaberne indgår i den skattemæssige planlægning. Det er jo nok ofte begrænset, hvor meget forretning der drives fra disse lande. Men derfor foregår der jo ikke nødvendigvis noget ulovligt. Man kan konstatere, det er udpræget, at førende selskaber inden for dansk erhvervsliv har internationale selskaber, herunder i lande, som man må betegne som skattelylande.«

Jan Pedersen tilføjer, at der i mange år har været en klar international tendens.

»Man kan sige, at dansk erhvervsliv ikke adskiller sig mærkbart fra erhvervslivet i andre lande. Danske virksomheder er altså hverken værre eller bedre. De danske virksomheder er faktisk nødt til at bruge de samme muligheder, som de udenlandske.«

Mærsk er til Bermuda

Med ni selskaber registreret på Bermuda, er Mærsk den af de største danske virksomheder, der har ubetinget flest selskaber registreret i skattely. Blandt de ni selskaber på Bermuda er navne som Maersk West and Central Asia Limited. Men pressechef i Mærsk Michael Christian Storgaard fremhæver i en mail til Ugebrevet A4, at Bermuda blot er ét af de 130 lande i verden, hvor Mærsk har aktiviteter. Han understreger, at skatteforhold bør være et nationalt anliggende for det enkelte land.

»Selskaberne er ikke oprettet af skattemæssige årsager. A.P Møller Gruppen driver international virksomhed, der kræver tilstedeværelse i stort set samtlige lande. Derfor ejer gruppen også selskaber i lande med lav eller ingen selskabsbeskatning. Dertil kan vi oplyse, at gældende danske skatteregler bevirker, at der skal betales dansk skat af finansielle indtægter, der opstår i selskaber i lavskattelande med væsentlige finansielle aktiviteter.«

Også en anden shipping-gigant D/S Norden ejer et selskab på Bermuda. Kommunikationschef Hans Bøving oplyser dog, at det netop er afviklet.

»For cirka 14 dage siden likviderede og opløste vi selskabet, og det indgår derfor ikke længere i Norden koncernen. Selskabet var, hvad du kan kalde et levn fra fortiden. Det havde været hvilende og uden aktiviteter og ansatte i nogle år.«

Banker ligger højt

Jyske Bank er sammen med Danske Bank med til at få danske finansvirksomheder repræsenteret i oversigten over danske virksomheders tilstedeværelse i skattelylande. Jyske Bank har fire selskaber i Gibraltar og Danske Bank tre i Luxembourg.

Ifølge Jyske Banks direktør for Private Banking Jens Lauritzen er der dog god ræson som bank i at ligge i Gibraltar, hvor 95 ansatte driver afdelingen. Herfra tilbyder Jyske Bank ydelser til kunderne, der især omfatter formue- og investeringsrådgivning.

»Hovedformålet er at servicere de mange velhavende internationale privatkunder, primært på solkysten i Spanien og på Gibraltar, som vælger dette område som deres base.«

Jens Lauritzen understreger, at kunder med skattepligt i Danmark henvises til danske afdelinger. Han ønsker dog ikke at oplyse, om SKAT i forhold til Jyske Banks selskab har gjort brug af Danmarks udvekslingsaftale med Gibraltar, der giver mulighed for at udveksle bankoplysninger om personer og virksomheder. 

Danske Bank har etableret både bank og investeringsforening i Luxembourg og har i alt 90 medarbejdere i landet. Ifølge pressechef Christian Christensen er opgaven især at pleje de omkring 10.000 kunder, der årligt flytter fra Danmark til udlandet.

»De flytter deres formuer fysisk ud ad Danmark, når de flytter. Det er Danske Bank Internationals opgave af vedligeholde forbindelsen til disse kunder, så længe de skattemæssigt bor i udlandet. Således etablerer vi ikke kundeforhold med danskere, der skattemæssigt bor i Danmark,« siger Christian Christensen.

Ifølge professor ved Aarhus Universitet Jan Pedersen er der gode grunde til, at netop rederier og banker gør brug af skattelylande.

»Det er jo langt sværere at sende bacon rundt mellem tropeøer end kapital. Sælger man fødevarer, er det svært at sejle smør til en palmeø for at opnå bedre beskatning. Derimod kan bankvirksomheder flytte store summer med et enkelt tryk på en knap. Så brancher, der gør sig i let flytbare produkter, kan i højere grad gøre nytte af skattelyene end industrivirksomheder og landbrug.«  

Familiebånd og levn fra fortiden

Fra øen Jersey i den engelske kanal driver den danske cementkoncern FL-Smidth et selskab med 130 eksperter, der rejser verden rundt for at rådgive om cementfabrikker, oplyser kommunikationschef Jesper Larsen:

»Da FLSmidth ønskede at få bedre adgang til internationale specialister inden for cementindustrien, var det helt naturligt at basere os på en af branchens førende eksperter inden for rekruttering og udstationering af cementspecialister. Vi overtog derfor et familiefirma, der havde boet på Jersey i over 30 år med et internationalt netværk, viden og kundekontakter.«

Topdanmark er med et selskab i Luxembourg det ene forsikringsselskab i Ugebrevet A4’s opgørelse. Ifølge kommunikationschef i Topdanmark Jens Langergaard har Luxembourg-selskabet en enkelt mindre aktivitet, nemlig at administrere driften af såkaldte captives – en måde, hvorpå større industrivirksomheder og brancher kan selvforsikre sig fremfor at være forsikret i en traditionel forsikringsordning.

»Nogle industrikunder og brancher ønsker med baggrund i deres risikostyring, at hele eller dele af deres forsikringsprogram er selvforsikring. Til det formål oprettes et captive, der kun har den pågældende virksomhed som forsikringstager. Vores selskab i Luxembourg bistår med oprettelse og administration af disse selvforsikringsordninger. Når netop den aktivitet ligger i Luxembourg, skyldes det, at der, da vi startede med captives i 80’erne, var en mindre snærende forsikringslovgivning i Luxembourg, og at beskatningen var mere lempelig.”

I dag sambeskattes Topdanmarks aktiviteter i Luxembourg med aktiviteterne i Danmark, og forsikringslovgivningen er blevet EU-harmoniseret, siger Jens Langergaard.

Transfer-pricing i søgelyset

De seneste år har SKAT i voksende grad rettet øjnene mod virksomheders prissætning, når de handler internt mellem egne selskaber på tværs af grænser – den såkaldte transfer pricing. Ifølge Jan Pedersen anvendes modellen især, når store værdier kan placeres globalt.

»Som virksomhed kan man placere nogle af sine værdier i et land med lav skat. Har du som virksomhed en fabrik i henhold til et patent, du selv har opfundet, kan du placere værdien af det i et selskab på en palmeø. Spørgsmålet, som SKAT interesserer sig for, er, hvad virksomheden betaler for at benytte sig af sit eget patent.«

Jesper Wang Holm er viceskattedirektør hos SKAT i Afdelingen for Store Selskaber, og han oplyser, at skattelylande som Bermuda og Gibraltar ikke skiller sig særligt ud i sager om transfer-pricing hos store danske selskaber.

»Når selskaberne indsender deres selvangivelse, oplyser de, hvilke transaktioner de gennemfører med deres selskaber uden for Danmark. Tager vi dem ud til revision, skal de redegøre for transaktionerne og forklare, at samhandlen er foregået på markedsvilkår. Men man kan ikke sige, at selskaber bruger særlige lande.«

Skattely eller ej

I 2009 lagde store lande med USA’s præsident Barack Obama i spidsen pres på skattelylandene for at få bedre adgang til bankoplysninger. I ly af det internationale pres kunne Danmark i samarbejde med de øvrige nordiske lande i 2009 begynde at indgå udvekslingsaftaler om skatteoplysninger med lande som Jersey, Isle of Man, Gibraltar og Bermuda. Aftalerne omfatter udveksling af bank-oplysninger om både virksomheder og privatpersoner.

Alligevel vurderer ekspert i selskabsskat Jan Pedersen ikke, at meget er forandret i skattelyene:

»De rige lande i OECD har godt nok vredet armen om på skattelylandene for at få aftalerne hjem. Men det ændrer jo ikke ved, at selskabsoplysninger derfra er stærkt mangelfulde, og at skattevæsen og selskabsregistre drives efter principper, der er milevidt fra dansk forvaltningskultur.«

Aftaler samler støv

Mens de danske selskaber fastholder, at deres aktiviteter i skattelyene er fuldt ud reelle, har SKAT ikke haft travlt med at bruge aftalerne med skattelylandene om udveksling af bankoplysninger til at undersøge hverken virksomheder eller privatpersoner nærmere. På trods af, at aftalen med Bermuda trådte i kraft i januar 2010, har SKAT endnu til gode at sende den første anmodning om skatteoplysninger afsted. Det oplyser Preben Buchholtz Hansen, afdelingschef i SKAT’s enhed for økonomisk kriminalitet, som vurderer, at der stadig er et stykke vej til at få aftalerne i brug.

»Selv om aftalerne er indgået med skattelylandene, tager det tid at få dem i brug. Da aftalerne ikke er med tilbagevirkende kraft, må vi vente på, at de første selvangivelser for 2010 indløber. Derefter vil vi så kunne rejse anmodninger i konkrete sager, og det er også grunden til, at vi indtil nu ikke har haft mange anledninger til at henvende os,« siger Preben Buchholtz Hansen.

Også flere af de øvrige udvekslingsaftaler har været brugt i begrænset omfang. Flittigst brugt er aftalen med Luxembourg, som har modtaget 11 anmodninger, siden aftalen trådte i kraft januar 2010.

Ifølge Preben Buchholtz Hansen er forventningen, at aftalerne vil virke præventivt.

»Vi har ikke haft en stak sager liggende på mistænkelige overførsler til Bermuda. Men i takt med, at vi indfører udvekslingsaftaler med flere og flere lande, vil det have en forebyggende effekt, da man ikke længere kan gemme sig.«

Oppositionen forarget

Skatteordfører for SF Jesper Petersen finder den manglende brug af aftalerne dybt kritisabel.

»Det er dybt beklageligt, at udvekslingsaftalerne ikke bruges mere. Da aftalerne blev indgået, advarede vi om, at de ikke var med tilbagevirkende kraft, og har efterlyst bedre aftaler og kraftigere pres på skattelylandene. Skal de aftaler, vi har fået, virke, kræver det mandskab til at finde sagerne og følge op. Men regeringen sætter ikke de ressourcer af, det kræver.«

I et skriftligt svar afviser skatteminister Peter Christensen (V), at SKAT mangler ressourcer til at gøre brug af udvekslingsaftalerne. Årsagen er, at SKAT blot endnu ikke er stødt på en sag, hvor pengene er gået direkte mellem Danmark og Bermuda.

»Faktisk viser SKAT’s erfaringer fra blandt andet Money Transfer-projektet, at man gerne vil have sine midler så tæt på Danmark som muligt og derfor anvender banker i europæiske skattelylande. Det afgørende for SKAT er ikke, hvor pengene efterfølgende går hen, men en eventuel skattesag begynder, når pengene forlader Danmark,« siger ministeren.

Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti vil skatteordfører Mikkel Dencker ikke blande sig i, hvordan skatteministeren tilrettelægger indsatsen over for skattelylandene.

»Det er ikke min opgave at holde øje med, hvordan udvekslingsaftalerne bru­ges. Det er SKAT’s medarbejdere, der må vurdere det. Indtil videre kan jeg notere, at skatteministeren mener, han kan klare opgaven, og jeg har ikke grund til at tro andet. Er der brug for flere penge til SKAT, kigger vi dog gerne på det.«

SF’s Jesper Pedersen mener, at SKAT’s manglende brug af udvekslingsaftaler viser, at der skal mere mandskab til.

»Vi ved, at SKAT’s specialister tjener sig selv hjem mange gange, især på områder, der gælder transaktioner med skattelylande. SKAT er jo direkte i konkurrence med de store selskaber om netop specialisterne, og derfor skal SKAT have ressourcerne til at fastholde de dygtigste.«