EVERGREEN

Stor usikkerhed om populært fradrag

Af | @IHoumark

Det er langt fra givet, at boligejerne kan fortsætte med at få fradrag, når håndværkere eller gartnere arbejder for dem. Flertallet i Folketinget vil ikke garantere, at boligfradraget fortsætter, viser en rundspørge. Rød og blå blok vil hver sin vej.

Efter påske skal fremtiden for håndværkerfradraget afgøres. På forhånd er Folketinget splittet.

Efter påske skal fremtiden for håndværkerfradraget afgøres. På forhånd er Folketinget splittet.

Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Hundredetusinder af danskere bruger hvert år muligheden for at få et skattefradrag, når de har håndværkere, gartnere eller vinduespudsere i huset. Men nu forsvinder måske muligheden for at trække udgifter til huset fra i skat.

En rundspørge til erhvervsordførerne i Folketinget viser, at boligfradraget langt fra er fredet. I rød blok (S, R, SF og Enh.) er man enten uafklarede eller direkte modstandere af ordningen. I blå blok (V, K, DF og LA) derimod er der stemning for at udvide ordningen.

I april efter påske ventes regeringen at gå i gang med forhandlinger om en ny vækstpakke. En central del af forhandlingerne bliver om den såkaldte BoligJob-ordning, som giver fradrag for arbejde i og omkring boligen. Forud for forhandlingerne udsteder Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, ingen garantier for ordningen.

»Vi har ikke afsluttet vores overvejelser om, hvad vi vil med ordningen. Vi vil se på fordele og ulemper,« siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

»Der er mere gang i byggeriet nu, end da fradraget blev genindført i 2013. Vi skal ikke fastholde fradraget, hvis det ender med at bidrage til en overophedning inden for byggeriet, hvor vi vil få opskruede priser og øget import af udenlandske håndværkere.«

Adspurgt om det ikke vil være en stor bet for mange håndværkerfirmaer, hvis ordningen forsvinder, siger Engelbrecht:

»Det vil ikke være nogen katastrofe, hvis ordningen udløber. Jeg tror, man er indstillet på det inden for byggeriet og disponerer efter, at det kan ske.«

Radikal cost-benefit

De Radikale har heller ikke taget endelig stilling til boligfradraget og er på forhånd lidt skeptiske. Det oplyser partiets erhvervsordfører, Ida Auken.

»Det ser heldigvis ud til, at vi er på vej ind i en periode, hvor der ikke er behov for denne slags støtte. For eksempel er der kommet godt gang i byggeriet,« skriver Ida Auken til Ugebrevet A4 og konkluderer:

»Derfor er vi Radikale ikke overbeviste om, at det er den bedste måde at bruge over halvanden milliard kroner på, hvis man vil skabe holdbare arbejdspladser.«

En halv million bruger boligfradraget
Kilde Skatteministeriet. Note: Der kan fortsat indberettes fradrag for 2013, og derfor er tallene for forrige år ikke opgjort endnu.

I 2012 fik det offentlige som følge af boligfradraget mindre skatteindtægter på 1,7 milliarder kroner, oplyser Skatteministeriet. Men der er nogle indtægter og besparelser, som hører med til billedet. Det påpeger Dansk Byggeri, der for tiden lobbyer kraftigt for boligfradraget.

Boligfradraget medfører øgede momsindtægter, besparelser på udgifter til ledige og flere skatteindtægter. På den baggrund vurderer Dansk Byggeri, at nettoudgiften for staten i 2012 blev omkring 350 millioner kroner.

Interesseorganisationen skønner, at ordningen hvert år giver job til cirka 5.000 mennesker.

Stor skepsis på venstrefløjen

SF’s erhvervsordfører, Steen Gade, er ikke vildt begejstret for boligfradraget. Men partiet har ikke besluttet endnu, om fradraget står for fald eller skal fortsætte.

Pengene kan bruges på en klogere måde Stine Brix, erhvervsordfører for Enhedslisten

»Hvis vi skal lægge stemmer til at bevare ordningen, skal vi have bedre dokumentation for effekterne,« siger Steen Gade.

Enhedslisten er som det eneste parti i rød blok klar i mælet. Partiets erhvervsordfører, Stine Brix, siger:

»Vi vil foretrække, at man tager andre værktøjer i brug for at skabe beskæftigelse. Pengene kan bruges på en klogere måde.«

I stedet for boligfradraget vil Enhedslisten hellere bruge penge på at øge antallet af offentligt ansatte, der tager sig af børn og ældre, eller øge investeringer i klimatiltag.

»Vi kunne tænke os at få oprettet en grøn investeringsfond, som pensionskasser skyder kapital i. Fra fonden skal især små og mellemstore virksomheder kunne låne penge til projekter, der giver en bedre udnyttelse af energien,« siger Stine Brix.

Grøn profil efterlyses

Hvis boligfradraget skal fortsætte ønsker både Enhedslisten og SF, at det målrettes investeringer i besparelse af energi – eksempelvis udskiftning af ruder, øget isolering eller solvarme.

»Ordningen må meget gerne blive begrænset til tiltag, der sparer energi eller udnytter energien bedre – altså en grøn ordning,« siger Steen Gade.

Bruges mest til vedligeholdelseSådan blev boligfradraget brugt i 2012 (procent)
Kilde: Skatteministeriet.

Hvis politikerne ønsker at give ordningen en mere grøn profil, kan Dansk Byggeri godt gå med til det. Dog under én forudsætning. Det fortæller organisationens erhvervspolitiske chef, Torben Liborius.

»Hvis man laver en grøn positivliste over det, der gives fradrag for, vil det nedsætte brugen af ordningen,« siger Torben Liborius, og fortsætter:

»For at politikerne kan leve op til målet om at gøre Danmark uafhængig af fossilt brændstof i år 2050, bør de sætte det maksimale boligfradrag op fra de nuværende 15.000 kroner pr. person til mindst 25.000 kroner. På den måde bliver der råd til større projekter som eksempelvis udskiftning af alle vinduer i et hus på en gang.«

Ønske om fradrag uden bagkant

Mens partierne i rød blok samlet set er uafklarede eller skeptiske, lyder der helt andre toner fra de borgerlige partier. For Venstre er BoligJob-ordningen et slags kinderæg med mindst tre store fordele.

»Det er en god ordning, for der er arbejdspladser i den. Og efter at vi har fået arbejde på sommerhuse med, er den også med til at afhjælpe en udkantsproblematik. Og så er der en almindelig vedligeholdelse af vores værdier,« siger Kim Andersen.

Han vil i de kommende forhandlinger gå efter at ordningen bliver permanent.

»Udgangspunktet for os i de kommende forhandlinger er en forlængelse. Og her er tre års forlængelse bedre end to år, og to år er bedre end et år. Optimalt set vil vi dog gerne have en ordning uden bagkant,« siger Kim Andersen.

Fortid med zigzag

BoligJob-ordningen har haft en omtumlet tilværelse, siden den daværende VK-regering fik den indført i 2011.

Ordningen stoppede ved udgangen af 2012, men i foråret 2013 blev den genindført. Boligfradraget blev samtidigt udvidet til at omfatte fritidshuse og gælder nu frem til og med udgangen af i år.

»Vi vil gerne have en ordning, som man ikke skal diskutere eksistensen af hvert år. Det er godt med forudsigelighed både for borgerne og ikke mindst for virksomhederne og deres ansatte,« siger Kim Andersen.

S: Ordning øger ulighed

Konservative og Dansk Folkeparti ønsker også, at man ændrer ordningen til at være uden bagkant.

»For min skyld må man gerne lave en ordning uden fast udløbsdato.  Så kan man jo altid se hen ad vejen, om konjunkturerne på arbejdsmarkedet ændrer sig så meget, at der skal laves ændringer,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

At lave et boligfradrag uden udløbsdato er det samme som at sige, at man ønsker mere ulighed i samfundet. Det mener Benny Engelbrecht (S).

Vi vil i vores vækstudspil foreslå, at fradraget fordobles Brian Mikkelsen, erhvervsordfører for Konservative

»For os som socialdemokrater handler ordningen om at skabe job og forbedre samfundsøkonomien. Hvis Venstre og andre partier vil gøre ordningen permanent, er det fordi, man ud fra et ideologisk synspunkt ønsker at skabe større ulighed i samfundet,« siger Benny Engelbrecht, og uddyber:

»BoligJob-ordningen er mest til glæde for boligejere og højtlønnede og fremmer dermed ulighed.«

K: Sæt fradraget op

Som det er nu, kan alle voksne i en husstand få 15.000 kroner i boligfradrag om året.  For borgeren svarer det til, at man får et tilskud på rundt regnet cirka 5.000 kroner.

I et kommende vækstudspil vil Konservative foreslå, at fradraget sættes op.

»Vi vil i vores vækstudspil foreslå, at fradraget fordobles, så hver person kan få 30.000 kroner i fradrag om året,« siger Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen.

Han begrunder fordoblingen med, at fradraget er med til at bremse sort arbejde.

»Vi hører fra både organisationer og brancher, at der fortsat er masser af sort arbejde ude på villavejene. Og da fradraget er mægtigt godt til at gøre sort arbejde hvidt – samt har en masse andre positive effekter – vil det være fornuftigt at fordoble det,« siger Brian Mikkelsen.

Dansk Folkeparti og Venstre vil gerne bare beholde fradraget på det nuværende niveau.

»Hvis det står til os, skal fradraget i hvert fald ikke sættes ned,« siger Kim Andersen (V).

Svenskere får meget mere

Dansk Byggeri gør opmærksom på, at værdien af det danske fradrag på ingen måde kan måle sig med det tilskud, som boligejerne kan få i Sverige. Svenskerne kan i tilskud få, hvad der i danske kroner svarer til omkring 40.000 kroner om året til arbejde i og omkring deres huse. Altså rundt regnet otte gange så meget, som værdien af det danske fradrag på cirka 5.000 kroner.

Liberal Alliance vil godt være med til at fastholde boligfradraget og sågar sætte det op, selv om det egentlig ikke er partiets kop te.

»Vi foretrækker helt klart, at man sænker skatten på arbejde generelt, i stedet for at man via fradrag bruger ressourcer på at hjælpe brancher, som er i klemme. Det bedste er at lade borgerne selv bestemme over, hvordan de vil bruge deres penge,« siger Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, og fortsætter:

»Men hvis vi ikke kan få en generel skattenedsættelse, går vi gerne med til at beholde boligfradraget og eventuelt sætte det op.«

Afhængig af vejrudsigt

Fremtiden for boligfradraget afhænger meget af, hvordan partierne læser de økonomiske vejrudsigter. Eller som socialdemokraten Benny Engelbrecht siger:

»Jeg vil ikke være med til at forlænge ordningen, hvis jeg får den mindste indikation af, at man ved at forlænge fradraget kan havne i en situation, hvor der kommer så meget gang i byggeriet, at ordningen ikke giver job til danske håndværkere, men mest af alt til udlændinge.«

Kim Andersen fra Venstre derimod mener, at det er alt for tidligt at gøre sig bekymringer om konsekvenserne af et eventuelt opsving.

»Vi håber alle sammen på, at vi er ved at blive trukket ud af krisen. Og i den spæde vending af økonomien, skal man ikke gøre noget, som lægger sten i vejen for et muligt opsving. En sådan sten kan være at lade ordningen udløbe,« siger Kim Andersen.