Toppen af isbjerget

Stor kortlægning: Her er de mest straffede virksomheder for farligt arbejde

Af | @IHoumark

Research:

Hvilke virksomheder sjusker så meget med sikkerheden, at de får den ultimative straf for det? Det fortæller Ugebrevet A4 i denne store kortlægning af bøder givet for brud for arbejdsmiljøloven. På ulykkernes Top 20 finder vi nogle af landets største virksomheder, der har fået flest bøder. Det er ‘tragisk’, når virksomheder igen og igen får bøder, mener fagforbund.

Når en virksomhed får en bøde for farligt arbejde, er der tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljølove. Fotoet her er taget efter en ulykke i 2013, hvor en mand faldt ned og døde under ombygningen af hotellet D'Angleterre i København.

Når en virksomhed får en bøde for farligt arbejde, er der tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljølove. Fotoet her er taget efter en ulykke i 2013, hvor en mand faldt ned og døde under ombygningen af hotellet D'Angleterre i København.

Foto: Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix.

Virksomheder som Arla, Novozymes og metrobyggeren Copenhagen Metro Team har ad flere omgange fået den højeste straf, man som virksomhed kan få for at udsætte medarbejdere for fare. De er blandt de 20 virksomheder, der over de seneste fire år har fået flest bøder for sjusk med sikkerheden.

Det viser en stor kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget - via aktindsigt - af ikke mindre end 1.627 bøder. Bøderne er givet over fire år fra 2013 til 2016 for brud på arbejdsmiljøloven.

Ud fra de 1.627 bøder er der blevet udarbejdet en liste over de 20 virksomheder, der har fået flest bøder. Altså er de mest straffede. 

 »Den her liste over de 20 virksomheder er tragisk. Det er ærgerligt, at der er flere virksomheder, som får flere bøder. Det handler jo ikke bare om penge, det handler om mennesker. Alle brud på arbejdsmiljø-lovgivningen skal tages alvorligt,« siger arbejdsmiljøpolitisk chef hos fagforbundet 3F, Ulla Sørensen. 

 

JEG BURDE JO HAVE VÆRET DØD: Betonklodsen vejede lige så meget som en mindre bil. Så den 1.200 kilo tunge betonklods ramte 43-årige Jørgen Spanggaards krop, blev adskillige knogler knust i hans krop. Han er én af mange danskere, der er ramt af en alvorlig arbejdsulykke. Han husker ikke meget fra den dag i oktober for tre og et halvt år siden, for han blev slået bevidstløs med det samme.

Men én ting er familiefaderen fra Thisted overbevist om. Han var heldig den dag. »Det er et rent mirakel, at jeg overlevede. Jeg burde jo have været død, når jeg fik så mange kilo ned over mig. Så heldig er der sgu ingen, der er igen,« siger han.

Efter fire år og adskillige operationer i det ene ben, kæmper han stadig for at vende tilbage til sit gamle liv og for igen at kunne forsørge sig selv. Han er godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når sikkerheden på arbejdspladsen ikke er i orden.

 

 

Baggrunden for bøderne i kortlægningen er alt - fra mangelfuldt papirarbejde og arbejde i højden med fare for nedstyrtning - til adskillige arbejdsulykker med smertefulde skader til følge og i nogle tilfælde dødsulykker. 

Så sent som onsdag eftermiddag kom der en ny tragisk dødsulykke på listen, da en mand ifølge Københavns Vestegns Politi blev klemt ihjel under en elevator, der pludselig begyndte at køre, mens han arbejdede under den. Det skete på Novo Nordisk i Bagsværd nord for København. 

Den ultimative straf

Når der gives bøder for sjusk med sikkerheden, er det ikke som eksempelvis at få en bøde for at køre 10 kilometer for stærkt i trafikken.

Hvis en stor industrivirksomhed gentagne gange over flere år får bøder, tyder det på, at sikkerheden ikke er styret og prioriteret højt nok. Det ser jeg som et klart tegn på, at der skal hankes op i noget eller nogle Johnny Dyreborg, ekspert i arbejdsmiljø og seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

En bøde på arbejdsmiljø-området er den hårdeste straf en virksomhed kan få. Bøder ligger så at sige trinnet over, at en arbejdsplads bliver lukket ned af Arbejdstilsynet på grund af overhængende fare eller får et påbud om at få bragt for eksempel et stillads eller en maskine i orden.

»En bøde er den mest ultimative straf, som en virksomhed kan få for at bryde arbejdsmiljølovgivningen. Så der er ikke bare tale om en pæn henstilling fra Arbejdstilsynet i form af eksempelvis et påbud,« siger Johnny Dyreborg, som er ekspert i arbejdsmiljø og seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I Arbejdstilsynet betragter man bøder som et kraftigt signal til virksomhederne.

»En bøde er en strafsanktion, som anvendes, hvis der er tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, eller hvis virksomheden ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud,« skriver Katrine Wied Christensen. Hun er chef for det kontor i Arbejdstilsynet, der har med social dumping, byggeri og teknik at gøre.

Blandt de bøder, som A4's kortlægning bygger på, kan der være nogle, hvor virksomheden er sluppet for bøden. Der er nemlig tale om bødeforlæg, som virksomhederne kan gøre indsigelse mod i retssager.

I omkring fem procent af de sager, som er gået videre til politi og domstole, ender virksomheden med at blive frifundet, oplyser Arbejdstilsynet. Det har ikke været muligt for A4 at finde frem til, hvem de frifundne er.

Metro-byggeri får bøderegn

Den absolut mest straffede virksomhed for dårligt arbejdsmiljø er Copenhagen Metro Team (CMT), der er hovedentreprenør på byggeriet af metroen i København.

CMT har fået ikke færre end 35 bøder i perioden 2013 til 2016. De næste på listen blandt andre Arla Foods har til sammenligning fået syv bøder.

Faglig sekretær Elo Hansen fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening følger metrobyggeriet tæt.

»Det er meget frustrerende og beskæmmende for et projekt som cityringen (den igangværende del af metrobyggeriet, red.), at sikkerheden bare ikke er orden. Travlhed er ikke en undskyldning for at gå ned på sikkerhed,« siger Elo Hansen.

 

ET KNUST BEN OG 11 BRÆKKEDE RIBBEN: Jørgen opdagede heldigvis ikke, da betonklodsen faldt ned over ham. »Det blev bare helt stille omkring mig lige pludselig. Jeg blev slået bevidstløs med det samme, og jeg opdagede ingenting.« Så det var først bagefter, at han fandt ud af, at betonklodsen knuste hans venstre ben fra låret og ned og gav ham i alt 11 brækkede ribben, et brækket brystben og kraveben.

Ulykken gav en bøde på 140.000 kroner til Leth Beton A/S i Bested i Thy for ikke at have sikret, at arbejdet blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, viser den aktindsigt i bødeforelæg, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Jørgen bebrejder ikke sin tidligere arbejdsgiver noget. »Jeg var rigtig glad for at arbejde for Leth Beton og savner det meget. Alle kendte hinanden på den arbejdsplads, og det var et skønt sted at være,« siger han, der selv fire år efter stadig har alvorlige mén efter ulykken.

 

Underdirektør Sigurd Nissen-Petersen fra CMT finder det “beklageligt” og “utilfredsstillende”, at selskabet har fået så mange bøder.

»En ulykke og en bøde er én for meget. Men når det er sagt, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi har at gøre med et byggeri uden sidestykke i Danmark, hvor arbejdsmiljø-arbejdet hele tiden er en udfordring. Vi har kulturelle udfordringer, vi har sproglige udfordringer, vi har 24 forskellige nationaliteter på 23 forskellige pladser, hvilket gør, at vi konstant skal holde fokus på vores arbejdsmiljøarbejde, som vi har gjort det de seneste år,« siger Sigurd Nissen-Petersen.

Metroen er jo et stort bøde projekt. De betaler bare ved kasse 1, og så kører de videre Jakob Mathiassen, betonarbejder og tidligere tillidsrepræsentant ved metroen

Han gør opmærksom på, at bøderne handler om forhold i fortiden og giver et afgrænset billede af arbejdsmiljøet på projektet.

»Bøderne fortæller en delhistorie om, hvad der er foregået før i tiden, men giver ikke noget præcist billede af, hvordan arbejdsmiljø-forholdene er aktuelt,« siger Sigurd Nissen-Petersen, og tilføjer: 

»Vi kan se, at vores frekvens for ulykker er faldet med 30 procent fra 2015 til 2016. Det betød, at vi sidste år lå under landsgennemsnittet for ulykker i byggeriet,« siger Sigurd Nissen-Petersen og fremviser CMT’s statistik for ulykker.

Se hvem i dit område, der er straffet for farligt arbejdeZoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder i dit område, der har modtaget bøder for farligt arbejde. Bøder er den højeste straf en virksomhed kan få for at overtræde arbejdsmiljølove. I venstre side kan du sortere og opdele kortet på brancher. På grund af meget data kan kortet være lang tid om at loade - især på smartphones.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af aktindsigt i landets 12 politikredse og Arbejdstilsynet. Data er 1.627 bøder udstedt i perioden 2013 til 2016. Metoden kan du læse mere om via linket angivet i slutningen af artiklen. Note: Blandt de bøder, som A4's kortlægning bygger på, vil der være nogle, hvor virksomheden er sluppet for bøden. Der er nemlig tale om bødeforlæg, som virksomhederne kan gøre indsigelse mod i retssager. I omkring fem procent af de sager, som er gået videre til politi og domstole, ender virksomheden med at blive frifundet, oplyser Arbejdstilsynet. Det har ikke været muligt for A4 at finde finde frem til, hvem de frifundne er.

Ulykker sker, men...

På Top 20 over virksomheder, der har fået flest bøder, er stort set kun store virksomheder. Hovedparten har mindst 200 ansatte.

Virksomheder med mange ansatte og aktiviteter er naturligt nok mere i farezonen for, at der sker flere fejl og ulykker end i små virksomheder. Men det friholder på ingen måde de store virksomheder for at lægge sig i selen for arbejdsmiljøet. Det mener Ejner K. Holst, som er næstformand i LO-fagbevægelsen.

»Det er altid meget alvorligt, når virksomheder sløser med sikkerheden, og i en sådan grad at de igen og igen får bøder. Det er mennesker, vi taler om. Det skal være sådan, at når man går på arbejde om morgenen, skal man også være sikker på at kunne komme hel og frisk hjem til sin familie og børn om aftenen,« siger Ejner K. Holst.

En ulykke og en bøde er én for meget. Men når det er sagt, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi har at gøre med et byggeri uden sidestykke i Danmark, hvor arbejdsmiljø-arbejdet hele tiden er en udfordring. Sigurd Nissen-Petersen, Underdirektør i Copenhagen Metro Team

Hverken i LO-fagbevægelsen eller i Dansk Arbejdsgiverforening ønsker man at kommentere på bøderne til konkrete virksomheder.

»Jeg vil ikke hænge konkrete virksomheder ud,« siger Ejner K. Holst.  

Ekspert Johnny Dyreborg vurderer, at store virksomheder skal være meget opmærksomme, hvis de får flere bøder fordelt over flere år.

»Hvis en stor industrivirksomhed gentagne gange over flere år får bøder, tyder det på, at sikkerheden ikke er styret og prioriteret højt nok. Det ser jeg som et klart tegn på, at der skal hankes op i noget eller nogle,« siger Johnny Dyreborg.

Sådan har vi gjort - læs om metoden bag Ugebrevet A4's kortlægning

Det er alvorligt, når virksomheder gentagne gange får bøder for usikkert arbejdsmiljø. Det fastslår virksomhedernes repræsentant, Dansk Arbejdsgiverforening. 

»Virksomheder skal overholde arbejdsmiljølovgivningen uanset størrelse og branche. Punktum. Gentagne overtrædelser af lovgivningen er en skærpende omstændighed, som også kan udløse højere bøder,« siger arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christina Sode Haslund. 

Skoldet og forbrændt hos Novozymes

En af de store virksomheder på Top 20 over mest straffede er Novozymes, der blandt andet producerer enzymer. Novozymes har over fire år fået seks bøder blandt andet i forbindelse med ulykker, hvor ansatte er blevet forbrændt eller skoldet.

 

STIVGØRENDE OPERATION AF BENET: Ulykken med betonklodsen har gjort de sidste fire år til en lang og smertefuld proces for 43-årige Jørgen Spanggaard. I 2016 takker han ja til at få en stivgørende operation af benet, så det bliver til én lang knogle, fordi et nyt knæ ikke vil virke. »Man vralter selvfølgelig lidt, når man går, men det er meget bedre end at sidde i rullestol. Og selvom det gør ondt og er irriterende, ligger jeg ikke bare inde i sengen og glor op i loftet hele dagen. Jeg skal bare op på hesten og videre,« siger Jørgen Spanggaard.

To gange i ugen kommer en sygeplejerske forbi og laver sårbehandling, og Jørgen håber om et år at være frisk nok til at tage en uddannelse til produktionsteknolog. »Jeg savner at komme hjem fra at have ydet noget. Jeg har altid forsørget mig selv«, siger han.

Direktør i Leth Beton, Ole Leth, ønsker ikke at kommentere sagen over for Ugebrevet A4.

 

Novozymes tager alle ulykker alvorligt og anstrenger sig meget for at forebygge dem. Det er meldingen fra Marianne Frydendahl, som i Novozymes er direktør med ansvar for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

»Arbejdsmiljø og sikkerhed er utrolig vigtigt for os. Derfor arbejder vi for, at Novozymes skal blive en endnu mere sikker arbejdsplads, og her i 2017 har vi færre arbejdsulykker end nogensinde før,« skriver Marianne Frydendahl.

Hun henviser til, at Novozymes indtil videre i år kun har haft 1,2 arbejdsulykke per million arbejdstime. Derudover skriver hun:

»Vi analyserer alle ulykker og har indført regler for brug af mobiltelefon, da vi ser en stigning af snublen og faldulykker. Derudover har vi iværksat flere nye tiltag, der skal forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden.«

Brud på begge ankler hos Arla 

Mælkekoncernen Arla Foods er at finde på Top 20 med i alt syv bøder. Bøderne dækker blandt andet over ulykker, hvor én ansat har fået brud på begge ankler, en anden er kommet alvorligt til skade på en gaffeltruck, og en tredje er blevet ramt af syreholdig væske.

»Hos Arla prioriterer vi arbejdsmiljøet meget højt, og vi er kede af hver eneste af de arbejdsulykker, der er sket på vores driftssteder. Med 7.500 medarbejdere i Danmark fordelt på 32 driftssteder, bærer vi et stort ansvar for at opretholde et sikkert arbejdsmiljø,« skriver Arlas direktør med ansvar for kvalitet og sikkerhed, Karin Bjarlin Udby og fortsætter:

»Vi er generelt inde i en positiv udvikling, hvor vi i perioden 2012-2016 samlet har reduceret antallet af arbejdsulykker på vores danske driftssteder med 35 procent.« 

Er bøderne hårde nok?

Når virksomheder gentagne gange får bøder for ikke at have styr på sikkerheden, kan man spørge, om bøderne er store nok. Altså om de har en opdragende effekt? Hertil siger Ulla Sørensen fra 3F:

»Jeg synes, at vi skal have kigget på bøderne i forhold til de virksomheder, der bliver ved med gentagne gange at få bøder. De bøder skal være større og ramme virksomhederne hårdere. Man skal rette fokus ind på gengangerne.«

Næstformand Ejner K. Holst fra LO-fagbevægelsen gør opmærksom på, at det ikke så lang tiden, at man sidst ændrede på bøderne inden for arbejdsmiljø.

»Med virkning fra 2016 har man hævet bødestørrelserne for de virksomheder, der groft og gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven. Vi har endnu til gode at se, hvordan det påvirker virksomhedernes adfærd,« siger Ejner K. Holst, og fortsætter:

»Jeg vil ikke afvise, at der kan blive behov for at sætte bøderne op, og at straffe dem, der forbryder sig gentagne gange endnu hårdere. Jeg har bidt mærke i, at man i Norge giver væsentlig større bøder end i Danmark, og i Norge har man, så vidt jeg ved, betydeligt færre arbejdsulykker end her.«

2,2 mio. kr. i bøder til metro-entreprenør

Copenhagen Metro Team har fået bøder for tilsammen 2,2 millioner kroner fra 2013 til 2016 fordelt på 35 bøder.

Jakob Mathiassen er betonarbejder, forfatter og tidligere tillidsrepræsentant ved metroen, som i dag arbejder med at undersøge organiseringen af metroarbejderne ved 3F. Ifølge ham gør bøderne ikke den store forskel.

»Metroen er jo et stort bøde projekt. De betaler bare ved kasse 1, og så kører de videre,« siger han.  

Størrelsen af bøderne er da heller ikke det primære for CMT.

»Vores primære fokus er ikke bødernes størrelse, men baggrunden for dem, hvad de gives for, og hvad vi kan gøre for at undgå og forebygge dem,« forklarer Sigurd Nissen-Petersen fra CMT.

Se forklaring fra metro-chef på video

Forsker Johnny Dyreborg vurderer, at store virksomheder inden for byggeriet nok ikke er så optaget af bødernes størrelse.

»For store byggevirksomheder har størrelsen af bøder næppe den store betydning i sig selv. Det er selvfølgelig irriterende at skulle betale 25.000 eller 100.000 kroner i bøde, men hvis du har en kontrakt på millioner af kroner, betyder det nok ikke så meget,« siger Johnny Dyreborg, og fortsætter:

»Den største udfordring for store byggevirksomheder er, at de med bøder risikerer at få negative overskrifter i medierne, eller at det rygtes i branchen, at man ikke har styr på sikkerheden. Det kan koste ordrer på længere sigt, og her gør det rigtig ondt.«

Usikkerhed om rap over nallerne

Johnny Dyreborg gør opmærksom på, at der videnskabeligt er usikkerhed om, i hvor høj grad bøder virker opdragende. 

»Størrelsen af bøder har nok størst betydning for små og mellemstore virksomheder. Men stadigvæk er der ikke nogen tæt sammenhæng mellem antallet af overtrædelser og bødernes størrelse. Jeg vil vurdere, at fordi man fordobler bøderne, så kan det ikke forventes, at antallet af overtrædelser halveres,« siger Johnny Dyreborg. 

I Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke så optaget af bøder. 

»Bøder er bagudrettede og er i vores øjne ikke det rette instrument for at skabe et sundere og sikrere arbejdsmiljø. Det helt afgørende er den forebyggende indsats, hvor vi har brug for en kulturændring, så ledere og medarbejdere i samarbejde prioriterer arbejdsmiljøet højere. Der, hvor vi lykkes, er arbejdsmiljøet blevet en fælles dagsorden,« siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.