Stor forskel på fremtidens ældre medarbejdere

Af | @IHoumark

Afskaffes efterlønnen, skal vi arbejde, til vi bliver 70 år og mere, men eksperter i ældreforskning påpeger, at der bliver stor forskel på morgendagens medarbejdere. De brugte og hårdt belastede arbejdere vil være meget mere slidte – de friskeste vil være mere fit end i dag.

GAMMELBY 2020 Det eneste, vi alle kan være helt sikre på i livet, er, at vi skal dø, og kendsgerningen er, at alderen ufortrødent forandrer os, om vi vil det eller ej.

Den gode nyhed er, at vi trods alt kan forsinke ‘forædlingsprocessen‘ og udvikle nye, stærke kompetencer, som det kan være svært for unge mennesker at konkurrere med.

Det vurderer eksperter i ældreforskning, arbejdsmiljø og arbejdspsykologi over for Ugebrevet A4.

»I fremtiden bliver der virkelig stor forskel på folk, når de bliver 70 år,« siger aldringsforsker og læge Henning Kirk.

Hans pointe er, at fremtidens ældre vil bære de vaner og evner, de har haft i livet, med sig ind i alderdommen.

De bedst stillede med hensyn til viden, erfaring, overblik og ekspertise vil formentlig kunne opretholde det høje niveau det meste af livet. De dårligst stillede risikerer at falde tilbage i takt med alderen.

Fysisk betyder det, at hvis du i dag er slidt efter et hårdt arbejdsliv, spiser og drikker du for meget, og er kondisko og fitness noget fra en fjern galakse, er der sandsynligvis en regning at betale, når du bliver ældre.

»Hvis vi går derhjemme og er passive, forfalder vi. Men er vi aktive og træner vores hjerne og krop, kan vi holde os i gang. Man kan sagtens forestille sig en regnskabskyndig på 80 år. Spredningen på fremtidens ældre bliver enorm,« forudser Henning Kirk.

Problemets alvor blev i sidste uge skåret ud i pap i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed.

En dreng født i 2009 vil blive 71 år, hvis han vokser op blandt de 25 procent lavestlønnede danskere, mens drengen vil blive 10 år ældre – 81 år – hvis han får et liv blandt de 25 procent højest lønnede. I 1987 var spændet mellem højt- og lavtlønnede mænds levealder kun 5,5 år. Løn får altså større og større betydning for livslængde, konkluderer forskerne.

Sort fremtid

Ifølge eksperterne ser virkeligheden nogenlunde sådan ud for et gennemsnitsmenneske:

Fra 40-års alderen mister et aktivt menneske omkring en halv procent af muskelkraften om året. Er du syg eller passiv, kan det være op til to procent.

Kalkindholdet i dine knogler falder med alderen, og dine ben og arme brækker dermed lettere, jo ældre du bliver. For kvinder i overgangsalderen falder kalkindholdet hurtigst, ligesom kvinders muskelstyrke mindskes hastigere end mænds, jo ældre vi bliver.

Hjerte- og lungefunktioner forringes, fra man er ung til gammel, og kroppens cellefunktioner bliver ringere og kan ikke længere optage så meget ilt.

»Stort set alle fysiologiske funktioner går ned ad bakke med alderen. Men det er vigtigt at huske, at nogle af disse ændringer kan udskydes eller helt undgås, hvis man træner,« siger professor Kirsten Avlund, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

Træning af krop og sjæl går igen og igen i eksperternes udsagn.

Ældreforsker Henning Kirk påpeger, at ældre mennesker generelt har sværere ved at lære nyt, som de ikke tidligere i livet har tilegnet sig kompetencer for. Men det kan der kompenseres for, hvis man vedligeholder sig selv og træner sig til at lære og huske.

Udfordringer for alle

Ældre har også sværere ved at holde mange bolde i luften, arbejdshukommelsen i hjernen bliver så at sige mindre, ligesom hjernens ’indlæringsportal’ skrumper med alderen. Hvis man erkender og arbejder med disse faktorer, er der dog et potentiale, som i dag alt for ofte bliver uforløst, påpeger Henning Kirk.

Det betyder også, at hvis arbejdsmarkedet ellers er indstillet på, at ting tager længere tid for ældre mennesker, er der også en række fordele ved at have dem ansat.

Overblik, erfaring, ro. Håndelag. Empati. En viden, der kan bære en virksomheds kultur videre fra generation til generation.

»Der er meget spændende forskning, som viser, at krop og psyke ændrer strategier i løbet af alderen med det formål at sikre længere overlevelse. Mentalt sker der for eksempel det fra 40-års alderen, at vi får sværere ved højintensiv adfærd – eksempelvis at arbejde meget hurtigt. Til gengæld kan vi arbejde i længere tid. Fra omkring 40-års alderen bliver vi så at sige mere energiøkonomiske i vores liv,« siger arbejdspsykolog og lektor Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet, der fortsætter:

»I mange virksomheder er ledelsen mest optaget af de medarbejdere, der som en slags stjerne-fodboldspillere kommer og gør en kort, individuel karriere i nogle år for derefter at gå videre til næste hold. Men ledelsen vil gøre klogt i også at holde fokus på vandbærerne: De stabile medarbejdere, som ældre medarbejdere typisk er. De sidder inde med knowhow og bærer kulturen videre.«

Også overlæge Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Institut i Region Hovedstaden er efter kulturen på arbejdspladserne.

»Man må sondre mellem fysisk og psykisk nedslidte ældre. Det, jeg hører fra ældre LO-lønmodtagere, er typisk, at de går på efterløn, fordi de på fabrikken eller byggepladsen oplever, at de ikke længere kan følge med de unge mennesker. Så går de på efterløn, fordi de ikke længere fysisk kan klare mosten på arbejdspladsen – ikke fordi de nødvendigvis er særligt syge. Arbejdsmarkedet i dag er generelt ikke indrettet sådan, at der er plads til de ældre, hvad enten de er 60 eller 67. Mange sygeplejersker og lærere går simpelthen, fordi arbejdsgiverne kræver, at de skal knokle på, som om de var 35-40 år, og det orker de simpelthen ikke,« siger han.

Aldringsforsker Henning Kirk har en idé til, hvordan der kan blive plads til ældre på arbejdsmarkedet.

»Hvis man på fremtidens arbejdsmarked lader sig inspirere af selvstændiges arbejdskultur, kan man rumme mange flere ældre. Flere hjemmearbejdsdage, det selv at kunne bestemme, om man vil cykle en tur midt på dagen, og selv bestemme den enkelte arbejdsdags længde har betydning for mange ældre mennesker,« siger han.

Landets kommuner forhandler i øjeblikket overenskomst med cirka 500.000 kommunalt ansatte, og kommunernes chefforhandler og Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), påpeger, at kommunerne er klar over, at ældre har forskellige behov.

Derfor findes allerede i dag en politik om ’mangfoldighedsledelse’, fortæller han, der betyder, at arbejdsgiverne så vidt muligt skal imødekomme medarbejdernes enkelte behov for anerkendelse, kompetenceudvikling, omsorgs- og seniordage. Han ved godt, at eksempelvis kompetenceudvikling kan synes noget skudt over målet for en 65-årig rengøringsdame på en kommuneskole. Alligevel mener han, at også hun kan få følelsen af, at arbejdspladsen har brug for hende i fremtiden:

»For rengøringsdamen skal vi måske sige, at hun kun skal arbejde 30 timer om ugen, men stadig optjene fuld pension. Det, vil jeg tro, er noget, som gør det attraktivt at blive nogle ekstra år i det job,« vurderer Michael Ziegler.

Henning Kirk efterlyser et opgør med alder som en rigid størrelse:

»Den nuværende brug af aldersgrænser er meningsløs. Den fastholder en opfattelse af, at voksne mennesker over en bestemt alder per definition er svage og skrøbelige. Det er ikke tilfældet. De fleste over 60 og 65 år har det godt. Derfor bør vi afvikle aldersgrænserne,« siger han.