Stop klynkeriet

Af | @JanBirkemose

Kooperationen må lære at leve med, at den bliver mødt med hårdere krav fra offentligheden, end almindelige virksomheder gør, mener en chefredaktør og en kommunikationsrådgiver. De mener ikke, at pressen er for hård ved de kooperative virksomheder.

Skandaler i kooperationen er noget, der kan enhver lederskribent til at slikke sig om munden. Emnet er altid godt, og oftest bliver der hurtigt skabt en kobling mellem den kooperative virksomhed, fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Det tredobbelte angreb ønsker den nye moderniseringsplan at ændre på.

Men ifølge Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell og kommunikationsrådgiver Henrik Byager, så har fagbevægelsen og kooperation ikke noget at klage over. De bliver ikke behandlet for hårdt i medierne. Der har ganske enkelt bare været for mange uheldige sager.

»Jeg mener ikke, at kooperationen generelt får en dårligere omtale end andre dele af erhvervslivet. Men når de nogle gange kan føle det sådan, handler det jo om, at de kooperative virksomheder holdes op mod deres eget etiske og solidariske værdigrundlag,« siger Hans Engell.

Henrik Byager er enig og peger ligesom Engell på, at kooperative virksomheder også har et særligt ansvar, fordi medlemmerne i fagforeningerne ikke kan sammenlignes med aktionærer i en almindelig virksomhed.

»En almindelig virksomhed står direkte til ansvar over for aktionærerne på generalforsamlingen, mens der er mange flere led, hvis medlemmerne i fagbevægelsen vil kritisere den måde, deres kontingentkroner bliver forvaltet på i kooperationen,« siger Henrik Byager.

Nemmere at finde skandalerne

Selv om Hans Engell altså ikke mener, at kooperationen bliver forfulgt af medierne, peger han dog på, at det kan være nemmere for journalisterne at finde de ømme punkter hos kooperationen end i andre virksomheder.

»Oplysninger er ofte noget mere åbne og tilgængelige i kooperationen end i andre virksomheder. Derfor er det altid lettere at bore en skandalehistorie ud af kooperative virksomheder. De er nemlig typisk forpligtet til at informere flere mennesker, som dermed gør det sværere at holde tingene hemmeligt.«

Når kooperative virksomheder som for eksempel ARTE har problemer, falder kritikken ofte tilbage på ikke blot hele kooperationen, men også fagbevægelsen og i sidste ende Socialdemokratiet. Men det er kun naturligt, mener Hans Engell, som sammenligner med fiskeriet og landbruget, hvor skandalesager hos enkeltpersoner også falder tilbage på hele erhvervet.

Henrik Byager mener dog, at kooperationen er endnu hårdere ramt af denne afsmittende effekt end det øvrige erhvervsliv. Men han fremhæver, at det også skyldes, at LO-fagbevægelsen traditionelt optræder meget samlet udadtil.

»Hvis man vil væk fra det, kræver det, at man i fagbevægelsen tager større afstand fra åbenlyse urimeligheder i kooperationen. Også selv om det ikke passer med den solidaritet, man normalt har med hinanden i bevægelsen,« siger Henrik Byager.

Både Hans Engell og Henrik Byager er enige om, at fagbevægelsen og kooperationen er overfølsomme over for kritik. Hvis man vil videre, er der ifølge Engell kun en vej frem.

»Hvis man skal over krisen i kooperationen, handler det jo som for alle andre virksomheder primært om, at man er i stand til at gøre det til en forretningsmæssig succes. Og så skal man blive bedre til at markedsføre succeshistorierne,« siger Hans Engell.