Stop jammeren

Af Jan Birkemose, redaktør

Hver gang en dansk virksomhed synes, at lønnen eller skatten er for høj, er de klar til at flygte ud af landet. Brug i stedet kræfterne på at udvikle kvalitetsvarer, der ikke skal konkurrere på prisen.

LEDER Hvad er ligheden mellem et børnehavebarn og en dansk erhvervsleder? De vil begge flytte hjemmefra, når de ikke får deres vilje. En anden slående lighed er, at både de kære børn og direktører har uendelig svært ved at se, at de selv bærer et ansvar for deres situation.

Sammenligningen er måske en smule uretfærdig. Altså for erhvervslederne. Men det er svært ikke at få indre billeder af trodsige femårige, når man igen og igen hører danske virksomheder og erhvervsorganisationer true med udflytning af arbejdspladser. Det ene øjeblik er det skattetrykket, den er gal med, så er det de danske lønninger og dagen efter er de administrative byrder, der tvinger dansk erhvervsliv til at flytte sydpå.

Desværre er det yderst sjældent, at de forurettede virksomheder tørrer øjnene og forsøger sig med lidt selvrefleksion. For nok er både lønninger, skattetryk og omfanget af arbejdspladsvurderinger, momsregnskaber og indberetninger til myndigheder helt i top i Danmark, men hvad gør det, hvis ens produkter også er i verdensklasse?

Problemet er, at en stor del af dansk erhvervsliv udviser en ansvarspådragende mangel på ambitionsniveau og derfor har svært ved at forstå, at varer ikke kun konkurrerer på pris, men i lige så høj grad på kvalitet og branding. Et af de bedste eksempler er slagterigiganten Danish Crown, der i sidste uge besluttede at rykke 600 arbejdspladser til udlandet som reaktion på, at forligsmanden ikke opfyldte Danish Crowns ønske om, at de ansatte skulle gå ned i lønnen i de igangværende overenskomstforhandlinger.

Det er selvfølgelig god fornuftig købmandslogik, at danske flæskesider, der er skåret ud af ansatte, der tjener det dobbelte af polske slagteriarbejdere, ikke kan sælges, hvis ikke de er bedre end de polske kødklumper. Men hvis ansvar er det, at Danish Crown ikke for år tilbage har satset hele butikken på at forædle varerne i stedet for at konkurrere på prisen?

Forbrugerne kloden rundt er jo vilde med at købe rasende dyre fødevarer, hvis bare de er lækre og delikate. I anerkendelse af at Danmark per definition er og bliver et af de dyreste lande at producere i, skulle Danish Crown erkende, at den eneste overlevelse ligger i at få de danske svin placeret i fødevarernes superliga, hvor delikatesser som Parma-skinke og franske patéer befinder sig.

Desværre er slagteriernes defensiv ikke enestående. Som det fremgår af ugebrevet i dag er det tilsyneladende en nationalsport blandt erhvervslivets spidser at ligge på den lade side i stedet for at gå sultent ud på nye markeder. Selv om globaliseringen har raset i flere årtier har de danske virksomheder i dag nøjagtig de samme primære eksportmarkeder, som de havde for snart tyve år siden. I det lys er det skræmmende at tænke på, hvordan den danske eksport vil udvikle sig i takt med, at kloden og det globale supermarked forandrer sig endnu mere.

Ifølge OECD vokser middelklassen så hurtigt i Asien og Mellemøsten, at det er her, fremtidens vækst er placeret. Men hvis man tror, at man kan få foden indenfor på de markeder ved at underbyde de lokale lønninger, så er man ikke sin direktørløn værd. Fremtiden tilhører de eksportvirksomheder, som er innovative og som ikke spilder tiden med jammer. Så op med humøret og frem med den iværksætterånd, der engang prægede dansk erhvervsliv.