Stop globaliseringen før den stopper os

Af Martin Burcharth, USA-korrespondent for Information

Den folkelige opbakning til nye frihandelsaftaler har nået et lavpunkt i industrilandene. Det skyldes ifølge den amerikanske økonom Dani Rodrik politikernes manglende forståelse af negative effekter for lønmodtagerne. Derfor slår han til lyd for et pusterum, som skal bruges til forbedring af den sociale beskyttelse. Det vil også gavne udviklingslandene, argumenterer han.

PUSTERUM I de seneste 20 år har politikere og erhvervsliv presset hårdt på for at nedbryde handelsbarrierer og øge frihandel i håb om at øge og sprede velstand globalt. Men liberaliseringsbølgen har skabt store tilpasningsproblemer i form af øget økonomisk ulighed, miljøskader og mindre social sammenhængskraft i både industri- og udviklingslande. Resultatet er en voksende folkelig modstand mod frihandel.

Derfor er der nu behov for et pusterum, hvor man tager bestik af situationen, får rettet op på de sociale skævheder og forbedret det globale handelssystem. Det mener handels- og udviklingsøkonom Dani Rodrik fra Harvard-universitetet i Boston, USA. Og hans tanker vinder mere og mere gehør blandt amerikanske politikere.

Han sammenligner handelssystemets problemer med den moderne biltrafiks:

»I stedet for at lade trafikken vokse er der behov for nye regler. Vi har for mange bilkøer og biluheld, så lad os se på, hvordan de problemer kan løses, inden vi fortsætter med at udvide transportsystemet,« siger og uddyber:

»Misforstå mig ikke. Jeg er ikke imod globalisering. Mit ærinde er at redde frihandlen fra sine egne mangler. Der er spændinger og forvridninger i verdenshandels-systemet, som vi bliver nødt til at reparere, inden vi fortsætter. Man må erindre, at handelssystemer er kollapset før. Det kan ske igen, hvis systemet kommer under voldsomt pres.«

Dani Rodriks synspunkter har vundet indpas i det demokratiske parti i USA. I sommer blev han portrætteret i det ledende dagblad The New York Times som en økonom, hvis ideer er ved at fænge an. Hans forslag om en pause i to årtiers uafbrudt ekspansion af frihandel rammer dybt ned i en debat i USA og andre lande om, hvorvidt erhvervslivet og politikere uanfægtet skal have lov til at drive globaliseringen fremad.

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har flere gange i den amerikanske valgkamp slået til lyd for en pause i USA’s indgåelse af nye frihandelsaftaler og såede for nylig i et avisinterview tvivl om, hvorvidt »det ville være klogt« at genoptage forhandlinger om nye toldsænkninger på verdensmarkedet.

»Jeg er enig i flere økonomers synspunkt, at frihandel i det 21. århundredes økonomi ikke nødvendigvis er fordelagtig for alle parter. Jeg vil gerne have, at vi gennemtænker vores handelspolitik,« sagde hun til The Financial Times 3. december.

Dårligt navn

Økonomer har historisk set været enige om, at frihandel gavner alle parter ved at skabe materiel velstand. Men nu peger flere og flere på verdenshandelssystemets mangler.

»De fleste handelsøkonomer har skiftet mening. For 10 år siden hed det, at frihandel ikke påvirker lønningerne i industrilandene. Nu anerkender man globaliseringens udhulende effekt, men der er uenighed om, hvor meget der skyldes udflytning af job og hvor meget indførelse af ny teknologi,« siger Dani Rodrik.

Inden for det demokratiske parti er årtiers støtte til frihandel hastigt på tilbagetog. Og selv traditionelle tilhængere af en ubegrænset økonomisk liberalisering i det republikanske parti har meldt sig blandt skeptikerne. I en nylig meningsmåling sagde 60 procent af de republikanske vælgere overraskende, at »samhandel har været skidt for USA’s økonomi og kostet arbejdspladser«.

Globaliseringens dårlige navn i USA skal ifølge Dani Rodrik ses på baggrund af en voksende ulighed i det amerikanske samfund. Siden 2001 er den gennemsnitlige realindkomst i husstandene faldet. Antallet af fattige er vokset. Udgifter til sundhedspleje er eksploderet, og amerikanere uden sygesikring er vokset fra 34 til 47 millioner Arbejdere, som mister deres job og må finde et nyt, har måttet acceptere en lønnedgang på mellem 13 og 21 procent.

Spørgsmålet er, hvad der skal gøres for at få arbejdere og fagforeninger til at acceptere en fortsættelse af globaliseringen:

»Nogle arbejdere har oplevet et fald i realindkomsten, fordi deres virksomhed er blevet udflyttet, eller fordi de ikke besad de rigtige, faglige kvalifikationer, eller fordi de arbejdede i det gale erhverv. Den udfordring kan vi kun imødegå med et mere progressivt skattesystem og en bedre beskyttelse af arbejdere. Vi må have almen sygesikring og længere arbejdsløshedsstøtte. Det giver ingen mening at foregive, at alle vinder med frihandel. Det er ganske enkelt ikke korrekt.«

Fremmedgørelse

Herudover føler almindelige mennesker, at globaliseringen udgør en trussel mod nationale og lokale værdier:

»Folk er ængstelige over, at beslutninger – som plejer at blive taget fysisk tættere på dem – nu overdrages til dommere i Verdenshandelsorganisationen eller vestlige koncerner i Kina. Beslutningerne tages ikke i overensstemmelse med de værdier, folk er vokset op med. De føler sig fremmedgjorte fra processen,« siger Harvard-økonomen.

Derfor er der brug for nye regler. Dani Rodrik ser gerne, at industrilande og udviklingsøkonomier tager mere tid til at håndtere udfordringer som ulighed og behovet for social sammenhængskraft. Nationale regeringer skal også have mere plads til at forfølge egne legitime mål:

»Almen sygesikring, arbejdsløshedsstøtte og en national industripolitik bør ikke anses for uforeneligt med globalisering,« siger han.

Men det er svært at vække genlyd med disse synspunkter i USA, hvor politikerne er delt op i to lejre, påpeger professor Rodrik. På den ene side er der republikanerne og konservative demokrater, som mener, at globaliseringen er en vidunderlig ting. De kan godt gå med til nogle få lindrende midler, men ikke andet. Det afgørende er at få liberaliseringen sat i gang igen og så bekymre sig om reglerne senere.

På den anden side står der venstreorienterede demokrater, som er mere opmærksomme på behovet for at beskytte og hjælpe taberne. Men de anskuer globaliseringen fra en nationalistisk synsvinkel og kræver frem for alt mere tid til at løse problemerne internt i USA.

»Demokraterne afviser at give lande som Sydkorea og Brasilien tid til at løse deres globaliseringsproblemer. Disse lande skal åbne op for amerikanske eksportprodukter her og nu. Men det er urimeligt. Man bliver nødt til at tage hensyn til udviklingslandenes behov for at håndtere deres egne problemer,« siger Dani Rodrik.

Økonomer tæt på det demokratiske parti mener, at et pusterum i liberaliseringen vil skade udviklingslandene, fordi mindre samhandel skulle føre til mindre vækst. Heri er Dani Rodrik uenig:

»Hvad der holder Bangladesh tilbage lige nu er ikke, at det mangler adgang til det amerikanske marked. Helt andre interne faktorer hæmmer Bangladesh’ og andre udviklingslandes udvikling. Årsagerne varierer fra land til land. Nogle steder er det ressourcemangel og dårlig infrastruktur, andre steder fungerer markedsøkonomien ikke. Det kan være et korrupt, juridisk system eller manglende kommunikation og samarbejde mellem virksomheder og staten. Sænkning af toldbarrierer og liberalisering af erhvervssektorer fører ikke automatisk til udvikling.«