Stop for dagpenge gør ledige syge

Af

Det føles særdeles stressende, når en ledig er på vej til at ryge ud af dagpengesystemet og overgå til kontanthjælp, som vedkommende måske slet ikke kan få. Syv ud af ti dagpengemodtagere er alvorligt påvirket af de nye regler, som forkorter dagpengeperioden til to år, viser undersøgelse blandt ledige.

Foto: Illustration: Colourbox

PANIK FØR LUKKETID Søvnløshed, ondt i maven, irritation og et øget forbrug af stimulanser.

Det er symptomerne hos en lang række af de dagpengemodtagere, som i de kommende måneder er i fare for at ryge på kontanthjælp.

Knap hver anden er stresset lige nu, og syv ud af ti oplever, at de bliver mere stressede af den forkortede dagpengeperiode, der fra nytår beskæres fra fire til to år trods den øjeblikkelige krise.

De arbejdsløses nedslående diagnose fremgår af en undersøgelse blandt 400 ledige, herunder 272 personer på dagpenge. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fra 5. til 12. januar i år, og heri peger flere direkte på de nye dagpengeregler som forklaring på, hvorfor de føler sig stressede:

»At jeg ikke har noget arbejde og ender med at ryge på kontanthjælp, når min dagpengeperiode udløber,« svarer én eksempelvis, mens en anden nøgternt konstaterer:

»At dagpengeperioden snart udløber, og jeg stadig ikke har et job,« som svar på, hvad der stresser personen.

Mest stressede er ifølge A4-undersøgelsen de ledige, som har været uden job i mere end to år. Stort set alle - 89 procent – angiver således, at de er påvirkede af de forkortede regler for dagpenge, som i denne gruppe er særdeles nærværende.

Næsten ligeså dramatisk er situationen for dem, der har været ledige mellem et og to år. Også de skal finde et job hurtigt, hvis ikke kontanthjælpen skal indhente dem. I denne gruppe angiver 87 procent da også, at de får stress af de nye regler.

Til sammenligning er det kun 45 procent af de ledige, som har været uden job i mindre end en måned, som bliver stressede af de nye regler.

Økonomisk lussing

Ifølge formand for HK/Privat MidtVest Inger Stranddorf vil overgangen til kontanthjælp være en voldsom oplevelse for en masse mennesker.

»Hvis din dagpengeret forsvinder, kan du jo bare få kontanthjælp, siger mange. Men så let er det ikke. Man har en forsørgerpligt over for sin ægtefælle, og hvis man har en ægtefælle, der har et job til en helt almindelig indtægt, så skal han eller hun jo forsørge sin ægtefælle,« påpeger hun.

»Man siger også, at man skal spise sine mursten først. Det betyder, at hvis man har friværdi i sit hus eller eksempelvis har en bil, bliver man skåret i kontanthjælpen. Derfor giver det en økonomisk stor lussing at komme på kontanthjælp,« siger Inger Stranddorf.

I sidste uge begyndte forhandlingerne om endnu en fyringsrunde hos vindmøllegiganten Vestas. Ifølge vestjyske medier er en stor del af de 750 funktionærstillinger i Ringkøbing og Lem på spil.

Men allerede nu har hvert fjerde HK/Privat-medlem i området mistet jobbet de seneste to år. Og en ny opgørelse fra HK/Privat MidtVest viser, at der blandt 649 ledige medlemmer er 366 personer, som fra årsskiftet rammer dagpengeloftet og ryger på kontanthjælp, hvis de ikke finder et arbejde inden.

Det svarer til 56 procent af HK/Privats ledige medlemmer i Midt-Vestjylland.

Presset af regler

Hvor mange, der rent faktisk vil overgå fra dagpenge til kontanthjælp, er omstridt, men ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det være mellem 7.000 og 12.000 mennesker, som rammer dagpengeloftet til nytår. Dernæst, vurderer ministeriet, vil det i de kommende år ramme mellem 2.000 og 4.000 hvert år.

A-kasseleder Hanne Pedersen, 3F Als, står lige nu med 110 ledige, der til nytår falder ud af dagpengesystemet og overlades til eventuel kontanthjælp.

»Halvdelen af vores ledige mærker pusten i nakken. De har været ledige siden maj 2009, men der er ingen jobudsigter på Als. Det er stilstand alle steder – i industrien, i kommunen og i butikker. Det er hele vejen rundt. Man skal flytte væk fra Als eller acceptere halvanden times køretid hver vej, hvis man vil noget. Først hvis du kommer op til Kolding-området, begynder det at lysne,« siger hun.

Hanne Pedersen peger på, at for flere af de ledige 3F’ere i området er dagligdagen blevet vendt godt og grundigt rundt, efter de er blevet fyret. Flere kan se opsparingen efter 25 års arbejdsliv smuldre, hvis de ender på kontanthjælp.

Frygter kontanthjælp

At livet som ledig dagpengemodtager kan udvikle sig ret alvorligt, vidner A4-undersøgelsen om.

Ud over træthed, uro i kroppen og søvnproblemer angiver hver fjerde dagpengemodtager, at personen har mavesmerter forårsaget af stress. Knap hver sjette har øget sit forbrug af stimulanser som konsekvens af den stressende situation som ledig.

Ikke overraskende er løsningen ifølge de ledige et arbejde. 88 procent af dagpengemodtagerne svarer i hvert fald i undersøgelsen, at det i ”nogen” eller ”høj” grad vil være med til at mindske følelsen af stress.

Ifølge formand Inger Stranddorf, HK/Privat MidtVest, er et arbejde for mange ledige dog tæt på utopisk lige nu:

»Det eneste, vi kan gøre, er at sørge for, at de ledige kommer i arbejde. Men vi kan jo ikke stampe job op af jorden. Det er det, der er så forfærdeligt. Jeg kan blive helt dårlig over det her, men det er jo ikke mig, det går ud over. Vi kan ikke gøre andet end at tale med folk og sige ”rolig nu”. Og så opfordre folk til at tale med familie og venner. Men det giver ikke et job. Det gør det ikke,« siger hun.

Politikere forventer job

På Christiansborg var det et flertal med Venstre i spidsen, som i 2010 besluttede at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Efter valget besluttede den nye S-SF-R-regering kortvarigt at forlænge perioden til toethalvt år, men fra nytår klapper fælden. Dagpengeperioden vil til den tid ligge fast på to år.

På spørgsmålet om, hvad politikerne havde forestillet sig, da de forkortede dagpengereglerne i en krisetid, lyder svaret fra Venstres beskæftigelsesordfører, Ulla Tørnæs:

»Al erfaring viser, at når man ændrer dagpengeperioden, ændrer de ledige adfærdsmønster. Det skete også under Nyrup Rasmussen i 1990’erne, hvor ledigheden var langt højere end i dag. Da viste det sig, at de ledige kom i beskæftigelse. Derfor har vi også en forventning om, at det vil ske denne gang,« siger hun.

Formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen er fuldt ud klar over, at det var som »at tisse i bukserne«, da regeringen midlertidigt forlængede dagpengeperioden med seks måneder.

»Jeg kan sagens følge med i, at ledige føler sig stressede, når de nærmer sig deadline. Løsningen er at skabe flere job, og der har vi jo foreløbig taget nogle tiltag – vores kickstart, som gerne skulle give nogle nye job allerede i år. Det er sådan set vores eneste bud lige nu,« siger han og tilføjer:

»Så kommer der senere nogle reformer af beskæftigelsesindsatsen, blandt andet muligheden for at ledige bedre kan uddanne sig, så de nemmere kan komme i arbejde.«

Målet er beskæftigelse

Ulla Tørnæs afviser, at den kortere dagpengeperiode er designet til at gøre livet for surt for ledige dagpengemodtagere.

»Målet er, at man skal i beskæftigelse. Om det så er udsigten til kontanthjælpen eller udsigten til at skulle forsørges af sin ægtefælle, der gør, at man siger ja til et job, som ikke lige var éns drømmejob, det skal jeg ikke kunne sige. Det vil formentlig være meget individuelt,« siger hun.

Men er der et håb i mørket? Måske, ifølge Lennart Damsbo-Andersen.

»Der kan i forbindelse med finansloven for 2013 være mulighed for forskellige tiltag, der kan hjælpe disse mennesker, ligesom vi gjorde i forbindelse med finansloven for 2012. Men det er ikke noget, jeg lige nu har noget bud på. Det, der overordnet hjælper, er at få skabt nogle job, så de her mennesker kan komme ud af ledighed,« siger han.