Stoltheden ved at være håndværker skal tilbage

Af

Børne- og ungdomsborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard, appellerer sammen med arbejdsgiverne i DI til Folketinget om at indføre adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne. Det vil forbedre uddannelsernes image, mener SF-borgmesteren. A4 har bedt ham forklare fidusen ved at udelukke de bogligt svage fra uddannelsessystemet.

Bliver det finere at tage en erhvervsuddannelse, hvis det kræver gode karakterer at komme ind?

»Nej, men det er synd for unge mennesker, som starter på en erhvervsuddannelse og senere falder fra. Frafaldet er meget stort, og det giver en frygtelig nederlagsfølelse at stå der og føle sig som en fiasko. Det handler om at give de rigtige tilbud. Nogle vil blive opkvalificerede og få større udbytte af at komme på en produktionsskole, på ungdomsskole eller at blive tilbudt et trainee-ophold i en virksomhed.«

Så det er faktisk til de svages eget bedste, at de skal holdes ude?

»Det handler også om at få stoltheden tilbage ved at være håndværker. Det er desværre stadig den gængse opfattelse blandt unge og deres forældre, at gymnasieuddannelserne rangerer højere end erhvervsuddannelserne. Problemet er, at erhvervsskolerne er forpligtet til at optage alle, der har gennemført ni års skolegang, og de må ikke stille krav til unge, der optages. Hvis vi giver erhvervsskolerne et kvalitetsstempel i form af karakterkrav, bliver det synligt, at der kræves gode faglige kvalifikationer, modenhed og sociale færdigheder.«

Men er det ikke lidt letkøbt at tro, at erhvervsuddannelserne får et godt image blot ved at indføre adgangsbegrænsning?

»Det kan godt være, at det her er et kontroversielt forslag. Men vi er nødt til at nytænke for at få flere gennem uddannelses­systemet, og jeg er som SF’er stolt af at lave initiativer med DI. Københavns Kommune samarbejder blandt andet med DI om at udvikle særlige praktikuger til eleverne i 9. klasse. Vi har en ny fælles lærlingekampagne, som skal få tosprogede unge til at søge erhvervsuddannelserne. Og vi forbereder en kæmpe fælles konference.«

Men dit forslag vil afskære de bogligt svageste fra at få en uddannelse. Hvordan harmonerer det med ambitionen om at få 95 procent igennem en ungdomsuddannelse?

»At holde fast i de bogligt svage afhænger ikke af adgangsbegrænsning eller ej. Vi skal give erhvervsuddannelserne det rigtige indhold. De er blevet for akademiske.«

Skulle du ikke hellere satse på at hjælpe de bogligt svage elever i folkeskolen frem for at vente, til de er 16-17-år og så fortælle dem, at de desværre er for dumme til at fortsætte i uddannelsessystemet?

»Vi gør også en masse i folkeskolen for de drenge, der ikke sidder med en bog hele tiden. Københavns Kommune er med reformpakken »Faglighed for Alle« godt i gang med at rykke folkeskolen i den rigtige retning ved at satse på blandt andet nyt samarbejde med erhvervslivet, matematik og ikke mindst læsning. Den seneste PISA-undersøgelse viser, at det går den rigtige vej.«

Er det ikke lidt mystisk, at du som SF’er vil gøre skolesystemet mere elitært?

»Jeg er ikke ude på at gøre skolesystemet mere elitært. Erhvervsuddannelserne skal samtidig gøres mere praktiske og mindre akademiske.«

Er der ikke en modsætning mellem optag­elseskrav og så at pille det akademiske ud af uddannelserne?

»Nej. Adgangskravene skal passe til erhvervsuddannelserne. Der bliver ikke tale om akademiske adgangskrav.«

Men hvorfor overhovedet adgangskrav? Skulle man ikke hellere sætte de unge i stand til at fuldføre erhvervsuddannelser ved at satse på studievejledning, indslusningsforløb eller niveaudelt undervisning?

»Den slags skal også til. Måske adgangskrav forekommer at være en drastisk vej at gå, men vi er nødt til at have debatten. Andre effektive forslag er også velkomne, men det her er vores bud.«