FARVEL OG TAK

Største antal fyrede i fem år: Færre skolelærere, sundhedsansatte og kontorfolk i det offentlige

Af

Antallet af varslede fyringer inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er det højeste i fem år. Samtidig vil den offentlige beskæftigelse frem mod 2025 falde med yderligere 16.000 personer i forhold til i dag, viser AE-analyse. Flere fagforbund slår alarm over udviklingen, men antallet af offentligt ansatte er ikke det afgørende, svarer Venstre.

Ikke siden 2013 har så mange skolelærere, sundhedsmedarbejdere og kontorfolk måtte sige farvel til jobbet som i 2016, viser tal fra AE. Om Jane Madsbøll Drejer fra Øster Farimagsgades Skole på billedet her stadig har sit job, ved vi ikke. Men vi håber ...

Ikke siden 2013 har så mange skolelærere, sundhedsmedarbejdere og kontorfolk måtte sige farvel til jobbet som i 2016, viser tal fra AE. Om Jane Madsbøll Drejer fra Øster Farimagsgades Skole på billedet her stadig har sit job, ved vi ikke. Men vi håber ...

Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

I løbet af et enkelt år er antallet af fyringer inden for områderne offentlig administration, undervisning og sundhed fordoblet. Det betød, at mere end 2.000 offentligt ansatte i 2016 fik en fyreseddel. Dermed er antallet af fyringer på de tre områder på det højeste niveau i fem år.

Regeringen har på samme tid lagt op til en vækst på 0,3 pct. om året i det offentlige forbrug frem mod 2025. Det vil resultere i, at antallet af offentligt ansatte bliver reduceret med yderligere 16.000 personer i forhold til i dag, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi har masser af børnehaveklasseledere, som står alene med 25 til 28 elever. Vi kan se, hvordan klassestørrelserne stiger og stiger. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

AE’s cheføkonom, Erik Bjørsted, lægger vægt på, at den demografiske udvikling med flere ældre, børn og flygtninge betyder, at væksten i den offentlige sektor som minimum skal være 0,6 procent om året, hvis serviceniveauet for den enkelte borger skal forblive på samme niveau som i dag.

Bliver citronen presset for hårdt?

»Det er et forsøg på at effektivisere den offentlige sektor. Men bekymringen er, om man presser citronen for hårdt på nogle områder,« siger Erik Bjørsted, som forklarer, at udviklingen også skyldes, at opgaver, der tidligere er blevet varetaget af det offentlige, er blevet udbudt til private virksomheder.

Hos Danmarks Lærerforening slår formand, Anders Bondo Christensen, alarm over udviklingen. 

»Vi har masser af børnehaveklasseledere, som står alene med 25 til 28 elever. Vi kan se, hvordan klassestørrelserne stiger og stiger. Muligheden for at være to lærere til stede i undervisningen er stort set ikke-eksisterende,« siger han og tilføjer:

»Det allermest frustrerende er, at politikerne hele tiden lover sundhed, undervisning og ældrepleje i verdensklasse.«

Fagforbund advarer mod stramt budget

Han får opbakning fra flere fagforbund. Ifølge HK’s forbundsformand, Kim Simonsen, vil de stramme budgetter både føre til dårligere kvalitet, dårligere arbejdsmiljø, mere stress og mere sygefravær.  

»Hvis vi vil have en god offentlig sektor, der har et højt kvalitetsniveau, og vi samtidig har en demografi, der presser sig på, så er det ikke noget godt svar at fyre folk og få færre ansatte i den offentlige sektor,« siger Kim Simonsen. 

FOA’s formand, Dennis Kristensen, hæfter sig ved, at de seneste års nedskæringer fra politisk hold er blevet begrundet med henvisning til krisen. Han mener, at det vil få store konsekvenser, hvis man ikke straks påbegynder genopretningen af den offentlige sektor.

»Det er i virkeligheden afviklingen af den klassiske danske velfærdsmodel. Den er ikke længere begrundet i krisen, men politisk begrundet. Det betyder, at de argumenter, vi i sin tid blev mødt med, i virkeligheden var et figenblad for et bredt politisk ønske om at gøre den offentlige sektor mindre,« siger Dennis Kristensen. 

Siden vendingen på arbejdsmarkedet indtraf i foråret 2013, har der ifølge AE’s analyse været en fremgang i den private beskæftigelse på cirka 138.500 personer. Antallet af offentligt ansatte er i samme periode faldet med næsten 6.000 personer.

Venstre: Antallet ikke det afgørende

Udviklingen kommer ikke bag på Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht. Han fremhæver, at oppositionen inden sidste folketingsvalg advarede mod, at de borgerlige partier ville reducere antallet af varme hænder i den offentlige sektor. 

»Jeg kan slet ikke se, hvordan vi kan få opgaveløsningen til at hænge sammen, hvis der sker en så dramatisk reduktion i antallet af medarbejdere. Vi er dybt bekymrede. Jeg kan heller ikke se, hvordan det kan undgå at få meget store konsekvenser for opgaveløsningen og den nære velfærd,« siger han.

Det er i virkeligheden afviklingen af den klassiske danske velfærdsmodel. Den er ikke længere begrundet i krisen, men politisk begrundet. Dennis Kristensen, formand for FOA

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, forsvarer regeringens politik. Han mener, at der kan være en række forskellige årsager til, at antallet af fyringer er steget markant fra 2015 til 2016.

»Det kan være, at nogle opgaver er blevet udbudt og er blevet privat overtaget. Det kan være, at den teknologiske udvikling har gjort, at man på visse områder har haft mulighed for at gøre tingene anderledes,« siger Jacob Jensen og tilføjer, at det ikke er det afgørende, at der er et bestemt antal ansatte i den offentlige sektor.

FOA: Private udbud presser lønninger

Erik Bjørsted fra AE vurderer, at en del af forklaringen på de mange fyringer er, at man som led i en effektiviseringsproces har skåret i antallet af offentligt ansatte. Men udviklingen skyldes også, at man i nogle tilfælde har udbudt varer og tjenester til private virksomheder.

»Der er selvfølgelig et effektivitetspotentiale nogle steder rundt omkring i den offentlige sektor, men det er bare ikke alle områder, der i lige høj grad kan effektiviseres,« siger Erik Bjørsted og tilføjer:

»Der er grænser for, hvor mange børn en pædagog kan holde opsyn med ad gangen, og hvor mange borgere en hjemmehjælper kan nå at tage på sin runde i byen.«

Hos FOA mener man, at de private udbud er med til presse lønningerne for offentligt ansatte i bund. Det skyldes ifølge Dennis Kristensen, at de er underlagt priskonkurrence, som betyder, at antallet af ansatte formindskes, mens de tilbageværende medarbejdere får mindre tid til arbejdet og den enkelte borger.

»Det er i den sammenhæng et rent bluffnummer at snakke om at skabe vækst. Det er præcis den samme opgave, der løses for fru Jensen i ældreplejen, uanset om lønchecken kommer fra rådhuset eller fra et privat plejefirma. Jeg bestrider, at det i realiteten giver nogen som helst form for vækst,« siger han. 

Det kan være, at nogle opgaver er blevet udbudt og er blevet privat overtaget. Det kan være, at den teknologiske udvikling har gjort, at man på visse områder har haft mulighed for at gøre tingene anderledes. Jacob Jensen, finansordfører for Venstre

En trussel mod sammenhængskraften

Danmarks Lærerforening advarer mod at fortsætte med at fyre offentligt ansatte. Anders Bondo Christensen påpeger, at et stigende antal danskere gennem de senere år har valgt folkeskolen fra, mens mange forældre foretrækker at lade deres børn passe i private daginstitutioner frem for i de offentlige.

»Hvis man ikke sørger for, at det offentlige har en vækst, der modsvarer væksten i samfundet, så vil borgerne begynde at bruge den øgede velstand, som de oplever, til at købe andre tilbud end de offentlige tilbud,« siger han.

Anders Bondo Christensen henviser til udviklingen i andre lande, hvor man eksempelvis har set, at den offentlige skole ender med at blive forbeholdt borgere, der ikke har midler nok til at vælge et andet tilbud. Han mener, at det potentielt set er en stor trussel mod sammenhængskraften i Danmark. 

»Så får vi for alvor et splittet samfund. Folkeskolen har langt større betydning for samfundet, end at det enkelte barn lærer at læse og regne. Det er blandt andet her, at vi udvikler og videreformidler demokratiet,« siger han.

AE: Vi kan skyde os selv i foden

Hos AE vurderer Erik Bjørsted, at man fra politisk hold risikerer at stramme skruen for meget i jagten på effektiviseringer. Det kan ifølge AE både gå ud over velfærdsniveauet og få negative konsekvenser for samfundsøkonomien.

»Hvis man som forældre oplever, at kvaliteten i daginstitutionen ikke er god nok, og at man er utryg ved at efterlade sit barn der, så er der måske også grænser for, hvor mange timer man har lyst til at bruge på arbejdsmarkedet,« siger Erik Bjørsted og tilføjer, at det samme gælder, hvis danskerne selv i højere grad skal til at tage sig af deres syge og gamle som følge af et forringet serviceniveau. 

Venstres Jacob Jensen anerkender, at den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, fordi den gennemsnitlige levetid stiger. Men han fastslår i samme omgang, at indtægterne fra den private sektor skal finansiere forbruget i det offentlige.

»Det er derfor, at vi politisk forsøger at bevare et råderum ved at kigge på forskellige greb. Det kan være tilbagetrækningstidspunktet eller mange andre ting, som netop skal imødegå, at vi kommer til at stå med et alt for stort underskud på den offentlige sektor,« siger Jacob Jensen og tilføjer, at Danmark også er tæt på grænsen i forhold til, hvad der er tilladt i henhold til EU’s bestemmelser.

Hvis man som forældre oplever, at kvaliteten i daginstitutionen ikke er god nok, og at man er utryg ved at efterlade sit barn der, så er der måske også grænser for, hvor mange timer man har lyst til at bruge på arbejdsmarkedet. Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

DF advarer mod nemme løsninger

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, erkender, at der i »allerhøjeste grad« er behov for at tilføre flere midler til den offentlige sektor i årene fremover. Han advarer samtidig mod at tro, at problemet løses ved at ansætte flere varme hænder.

»Den nemmeste løsning er at sige, at vi bare skal have nogle flere varme hænder. Men det er ikke sådan, at det er. Hvis vi skal bruge pengene på medicin, så skal de bruges på det. Man skal passe på med ikke bare at tage det nemme standpunkt. Det er lidt mere nuanceret,« siger René Christensen.  

Han lægger vægt på, at Venstre gik til valg på et løfte om nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance og De Konservative krævede minusvækst. Derfor betegner han det som et »skridt i den rigtige retning«, at VLAK-regeringen nu har en målsætning om en vækst på 0,3 procent i den offentlige sektor frem mod 2025. 

»Vi synes, at det er for lidt, og at der er behov for mere, men det fortæller dog, at den politiske dialog, der har været med kommunerne, har bevirket, at dem, som gik på valg på det modsatte, nu også kan se, at der behov for et løft,« siger René Christensen.