Støjgener værst på sygehuse og slagterier

Af

Hospitals- og slagteribranchen er suverænt de brancher, hvor Arbejdstilsynet finder flest støjproblemer, viser en ny A4-analyse. Henholdsvis travlhed og larmende maskiner får skylden. Dansk Industri melder om firmaer, som truer med at flytte til udlandet som konsekvens af myndighedernes jagt på arbejdsmiljøsyndere.

Foto: Foto: Søren Svendsen, Scanpix

(A)LARM Sygeplejersker, slagtere, politifolk og industriarbejdere er blandt de mest støjplagede medarbejdergrupper i Danmark. Eksempelvis overskred mere end hver sjette hospital, der blev undersøgt, støjgrænserne sidste år.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynets besøgsstatistik for 2012.

Klart værst ser det ud i hospitalsbranchen og på slagterierne.

På hospitalerne fandt Arbejdstilsynet eksempelvis problemer med støj i 24 tilfælde på 160 besøgte hospitalsvirksomheder, hvilket svarer til, at der blev givet 15 afgørelser per 100 besøgte virksomhed.

Trods skrigende unger, bleskift og legende børn i landets børnehaver fandt Arbejdstilsynet til sammenligning kun brud på støjreglerne hos fire ud af 100 daginstitutioner.

Hos fagforeningen Yngre Læger kommer det ikke som en overraskelse for formanden, at hospitaler ligger i top.

»Sygehusene er blevet mere effektive. Det er på mange punkter rigtig fornuftigt, men det har også den bivirkning, at støjniveauet er øget. Hvis man for eksempel skal nå de samme ting på den enkelte patient på to dage, hvor det tidligere tog syv dage, så giver det mere trafik på afdelingerne,« siger formand Lisbeth Lintz.

Støjen rammer ikke bare personalet, også patienterne påvirkes, vurderer hun.

»Spørger man læger, er der ingen tvivl om, at de bliver mere trætte i hovedet, når det støjer. Det påvirker koncentrationsevnen og kan betyde tab af kvalitet. Hvis man havde mere ro til at fordybe sig, ville patienterne få en bedre behandling,« siger Lisbeth Lintz.

Skærme gav unødig trafik

På hospitaler er det ikke kun samtale mellem mennesker, som giver støjudfordringer, påpeger Arbejdstilsynet dog.

Der er mange forskellige støjkilder, hvilket kan være årsag til, at der udstikkes mange støjpåbud.

»Der er også storkøkkener, vedligeholdelsesafdelinger, laboratorier og operationsafdelinger på hospitaler, hvor der kan være maskiner, der larmer,« siger ingeniør Niels Ole Olesen fra Arbejdstilsynet.

Et af de sygehuse, som sidste år fik et støjpåbud, er Svendborg Sygehus.

Her var det nye kommunikationsskærme i akutmodtagelsen, som viser, hvad alle indlagte patienter fejler, og hvilke læger, der skal tilse dem, som udløste problemer. Det fortæller Lars Stubbe Teglbjærg, ledende overlæge i akutmodtagelsen med ansvar for arbejdsmiljøet.

»De tiltrak personalet som magneter, fordi det var en nem måde at få information på. Nogle gange kunne der stå ti til tyve personer og kommunikere over skærmen og samtidig afholde andre private samtaler. Det gjorde det umuligt for dem, som skulle sidde og arbejde i rummet, at få arbejdsro,« forklarer han.

På Svendborg Sygehus har de løst problemet ved at indrette et andet rum med tilsvarende skærme, så personalet, som ikke arbejder i akutmodtagelsen, kan gå derind uden at forstyrre kollegaerne. Samtidig har hospitalet gjort det muligt at tilgå oplysningerne fra alle computere, fortæller Lars Stubbe Teglbjærg.

Læger ønsker bedre indretning

Formand for Danske Regioners løn- og personalepolitiske udvalg Jens Stenbæk (V) skriver i en kommentar til Ugebrevet A4, at hospitalerne selvfølgelig ønsker, at der skal være så lidt støj som muligt.

»Det arbejder man på ved indkøb af støjsvage maskiner og redskaber, støjdæmpning, forbedring af lokalernes lydforhold samt systematisk arbejde og opmærksomhed i hele organisationen. Når regionerne over de næste år bygger nye sygehuse, er det klart, at der yderligere bliver gode muligheder for at reducere støj og andre arbejdsmiljøbelastninger,« skriver han.

Hos Yngre Læger så Lisbeth Lintz gerne, at man på hospitalerne generelt fokuserede på bedre indretning.

»Det er ikke alle patienter, hvor man med det samme ved, hvad de fejler, når man tilser dem. Det er derfor vigtigt, at man som læge har mulighed for at gå ind i et rum, hvor man kan fordybe sig, eventuelt med en kollega. Det er ikke muligt alle steder,« siger Lisbeth Lintz.

Hygiejnekrav giver støjudfordring

I slagteribranchen, hvor Arbejdstilsynet fandt næsten lige så mange problemer med støj som på hospitaler, skyldtes støjproblemerne ikke kommunikation mellem mennesker, men derimod oftest larmende maskiner, lyder det fra branchen.

Sidste år blev der givet 20 støjafgørelser på de 141 besøgte virksomheder, hvilket svarer til godt 14 afgørelser per 100 besøgte virksomhed.

Slagteribranchen dækker over almindelige svine- og oksekødsslagterier, men også over fjerkræsslagterier og fiskeindustrien. Og det er især i de to sidstnævnte brancher, at der blev givet støjpåbud, fortæller Niels Ole Olesen fra Arbejdstilsynet.

»Ud over at give træthed kan støjgener også forårsage alvorlig høreskade, hvis man vedvarende udsættes for støj over 85 decibel,« siger Niels Ole Olesen.

Dyrt at lade stå til

Hos fagforeningen 3F, som blandt andet har medlemmer fra fiskeindustrien og fjerkræsslagterier, kan de godt forstå, at virksomhederne har det svært.

»Vi ved, at det er en branche, som har svært ved at støjregulere, fordi der samtidig er nogle hygiejnekrav, som skal overholdes. Man bliver nødt til at have vægge med hårde materialer, som er lette at gøre rene, men de sender lyden fra maskiner tilbage, og derved opstår der støj,« siger Palle Larsen, arbejdsmiljøpolitisk konsulent hos 3F.

Det kan derfor være en rigtig dyr affære for virksomhederne at løse støjproblemerne, så han råder medlemmerne til at bruge høreværn, hvis der er arbejdspladser, hvor det ikke er løst.

»Men det må ikke blive en sovepude, man skal stadig arbejde på at finde en løsning,« siger han.

Truer med at flytte job

En af de arbejdspladser, som sidste år fik et støjpåbud, er virksomheden Varde Laks. Selv mener den administrerende direktør Lisbeth Jakobsen dog ikke, at virksomheden har støjproblemer.

»Arbejdstilsynet gav os et påbud, fordi de mente, at der var akustikproblemer i færdigvareafdelingen. Men de havde ikke noget dokumentation for, at der var et problem. Vi har levet med det i 25 år og har kunnet føre en samtale uden problemer,« siger Lisbeth Jakobsen.

I virksomheden havde man dog planer for at udbygge færdigvareafdelingen og ville i den forbindelse anvende støjdæmpende rockfon-plader i loftet. Den udbygning er nu lige ved at være færdig.

»Vi viste Arbejdstilsynet tegningerne, men alligevel fik vi et påbud. Det er uretfærdigt,« siger Lisbeth Jakobsen og fortsætter:

»På den måde myndighederne generelt behandler fødevarevirksomheder i Danmark, er det meget fristende at flytte syd for grænsen,« siger hun og henviser til både arbejdsmiljøkrav, fødevarekontrol og miljøkrav.

EU-løsninger ønskes

 Hos Dansk Industri har de hørt om flere virksomheder, som overvejer at flytte til udlandet på grund af den danske kontrol med blandt andet arbejdsmiljøforhold, fortæller arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen.

»I dag er det ikke så vanskeligt at flytte produktion, som det har været tidligere, derfor forsvinder arbejdspladserne ud af Danmark,« siger han og efterlyser en fælles europæisk håndtering af arbejdsmiljø.

»Vi synes ikke, at man skal konkurrere på arbejdsmiljø. Derfor ville det være bedre, hvis vi havde fælles europæiske fortolkninger og håndhævelsesmetoder i forhold til regler om arbejdsmiljø,« siger arbejdsmiljøchefen fra Dansk Industri.

3F vil naturligvis være ærgerlig over, hvis virksomheder flytter til udlandet.

»Det ville være katastrofalt, hvis virksomheder flytter til udlandet på grund af arbejdsmiljøregler. Det er virksomheder, som beskæftiger en stor del mennesker i områder, hvor der ikke er så mange alternativer,« siger Palle Larsen, der foreslår, at der bliver forsket mere i løsninger, som er rentable for virksomhederne.